![\"\"](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Bill-Bryson-at-home.jpg\" "\\"Bill")
For samtiden m\u00e5 1800-tallet have v\u00e6ret n\u00e6sten magisk: Blev du f\u00f8dt i den f\u00f8rste del af \u00e5rhundredet var det n\u00e6sten som middelalderen: Alting foregik i stearinlysets sk\u00e6r efter solnedgang og et bes\u00f8g hos l\u00e6gen havde n\u00e6sten samme chance for at sl\u00e5 dig ihjel som for at kurere dig. Og hvis l\u00e6gen ikke fik dig ville kolera, tuberkulose eller en grim infektion ramme dig uden at nogen kendt grund.<\/p>\n
Men under 100 \u00e5r senere, ved udgangen af samme \u00e5rhundrede, ville du kunne opleve elektrisk lys, telegrafer, bed\u00f8velse, vaccinationer og grundlaget for store dele af det vi i dag kender som videnskab. <\/p>\n
S\u00e5 godt nok er vi n\u00e5et langt i det 1900-\u00e5rhundrede, men skulle du en dag strande p\u00e5 en \u00f8de \u00f8 og kun m\u00e5 tage \u00e9n anden person med er en ingeni\u00f8r fra 1800-tallet ikke et skidt bud. For nok kan moderne ingeni\u00f8rer sende dig til m\u00e5nen (og tilbage igen hvilket er mindst lige s\u00e5 vigtigt), men moderne professionelle har adgang til en verden af viden og moderne ingeni\u00f8rer. Hvor 1800-tallets opfindere og konstrukt\u00f8rer m\u00e5tte n\u00f8jes med st\u00f8bejern, skr\u00f8beligt glas, horn og eksotiske kemiske fors\u00f8g der af og til slog opfinderen ihjel. <\/p>\n
Det er udgangspunktet for Bill Brysons nyeste bog \u201dAt home \u2013 a short history of private life\u201d. For med udgangspunkt i sin forhenv\u00e6rende pr\u00e6steg\u00e5rd i det engelske Norfolk tager forfatteren, som ogs\u00e5 stod bag den glimrende \u201dEn kort historie om n\u00e6sten alt\u201d dig p\u00e5 en lang, vanvittig, indsigtsfuld og underholdende gennemgang af historien ca. 150 \u00e5r. <\/p>\n
F\u00f8rst og fremmest tager Bill Bryson udgangspunkt i det enkelte menneske. Det betyder, at det ikke er her du finder en analyse af 30-\u00e5rs krigens indvirkning p\u00e5 Europa. I stedet f\u00e5r du, med udgangspunkt i prim\u00e6rt England og USA, et indblik i hvordan det m\u00e5 have v\u00e6ret at leve i 1800-tallet.<\/p>\n
Samtidig er bogen opbygget efter de enkelte rum i Brysons engelske hus, som det blev designet af en lettere uortodoks arkitekt. Kapitlerne tager derfor udgangspunkt i stuen for at fort\u00e6lle om mad, pynt og lignende, k\u00f8kkenet for at fort\u00e6lle om tjenestefolk eller badev\u00e6relset for at fort\u00e6lle om hygiejne.<\/p>\n
Tro mod Brysons stil bliver det aldrig kedeligt, for alle fakta bliver forklaret med overraskede og underholdende historier. Vidste du for eksempel, at en af de (mange) alternative planer til Eiffel-t\u00e5rnet var en 900 fod h\u00f8j guillotine som skulle vise omverdenen lidt om fransk kultur (og sikkert ogs\u00e5 en del om deres holdning til monarkier)? <\/p>\n
S\u00e5 kunne du lide \u201dEn kort historie om n\u00e6sten alt\u201d vil du ogs\u00e5 bl\u00e6se igennem \u201dAt home\u201d i samme fart \u2013 og blive b\u00e5de underholdt og lidt klogere p\u00e5 hvordan vi levede for f\u00e5 generationer siden. <\/p>\n
Bill Bryson, At home \u2013 a short history of private life\u201d. Doubleday, maj 2010. 544 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" For samtiden m\u00e5 1800-tallet have v\u00e6ret n\u00e6sten magisk: Blev du f\u00f8dt i den f\u00f8rste del af \u00e5rhundredet var det n\u00e6sten som middelalderen: Alting foregik i stearinlysets sk\u00e6r efter solnedgang og et bes\u00f8g hos l\u00e6gen havde …<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,139,132,191],"tags":[],"class_list":["post-5524","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-idehistorie","category-industrihistorie","category-videnskab"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5524","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5524"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5524\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5530,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5524\/revisions\/5530"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5524"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5524"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5524"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}