skuespillet Woyzeck<\/a> – og ikke mindst gennemg\u00e5et en musikalsk udvikling fra den hotelbar-fordrukne melankolske jazzede unge musiker til den \u00e6ldre eksperimenterende kunstner, som gerne anvender et l\u00e6s br\u00e6dder og en bulet spand som trommer.<\/p>\nDen alsidige karriere er der muligheden for at dykke ned i med Gyldendals udgivelse af \u201dDen der sover synder ikke\u201d. <\/p>\n
Bogen, som oprindeligt blev udgivet p\u00e5 engelsk i 2005, er dybest set en samling af interviews med Tom Waits sp\u00e6ndende fra 1975 og frem til 2004. Interviewene er blandt andet med Rolling Stones men ogs\u00e5 flere mindre kendte blade og aviser er med. Til sammen form\u00e5r interviewene at give en r\u00e6kke interessante nedslag i Waits\u2019s karriere og understrege den udvikling der er foreg\u00e5et igennem en mere end 30-\u00e5rige karriere. <\/p>\n
Vi l\u00e6rer ikke meget om den notorisk sky Waits undervejs, men l\u00e6rer igennem flere af interviewene ganske meget om hans tilgang til musik og f\u00e5r efterh\u00e5nden en (s\u00e5 klar som det nu kan blive) mulighed for at pr\u00f8ve at skille manden fra myten. Waits selv hj\u00e6lper lidt til, men s\u00e5 heller ikke mere: Et af interviewene slutter med at Waits bil bryder i brand og i et andet sl\u00e5r Waits journalisten helt ud, da han erkender, at det meste af hans selvbiografi er fri fantasi.<\/p>\n
Den der sover synder ikke (engelsk originaltitel: Innocent when you dream, titlen p\u00e5 et Waits-nummer) er ikke bogen for entusiasten, som vil kende Waits stjernetegn eller hans holdning til dyrefors\u00f8g, men den er, for lyttere af Tom Waits musik, et interessant kig ind i mandens sk\u00e6gge, syrede og sorte univers. Lidt som Tom Waits musik.<\/p>\n
Mac Montandon (Red.): Den der sover synder ikke, Gyldendal 2008. 254 sider. P\u00e5 dansk ved Klaus Lynggaard<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
F\u00e5 musikere som jeg lytter til er s\u00e5 myteomsp\u00e6ndte som Tom Waits. Siden hans f\u00f8rste udgivelser i starten af 70\u2019ernes har han for mange st\u00e5et som en syngende Charles Bukowski. Altid i uf\u00f8re, altid …<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-546","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/546","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=546"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/546\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":562,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/546\/revisions\/562"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=546"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=546"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=546"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/waits.jpg\" "\\"waits\\"")
F\u00e5 musikere som jeg lytter til er s\u00e5 myteomsp\u00e6ndte som Tom Waits. Siden hans f\u00f8rste udgivelser i starten af 70\u2019ernes har han for mange st\u00e5et som en syngende Charles Bukowski. Altid i uf\u00f8re, altid p\u00e5 kanten og altid hvad der lyder som i en to-cifret promille. <\/p>\n