![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/altdette-200x300.png\")
\u201dDet er et brutalt faktum at vores erindringer, de billeder, som vi gennem livet samler, og som bliver den grund, hvorp\u00e5 vi kan st\u00e5 og udtale dette undseelige m\u00e6gtige ord jeg, er skrevet i s\u00e5 flygtigt et materiale som noget.\u201d<\/p>\n
Barbara er taget hjem til Mols, hvor hendes far skal gennemg\u00e5 en st\u00f8rre hjerteoperation. Operationen forl\u00f8ber godt, men da hendes far v\u00e5gner, er det med et d\u00f8dt blik i \u00f8jnene. Der er ikke nogen genkendelse. Der er ikke nogen respons, og det giver Barbara anledning til at overveje og filosofere over, hvem hun er? Hvad hun kommer af? Hvad der har gjort og g\u00f8r hende til den, hun er? Farens manglede genkendelse s\u00e6tter skub i hendes rejse ned ad memory lane. <\/p>\n
Vi lukkes ind i Barbaras erindringer om barndommen p\u00e5 Mols, hvor mor Sonja, som kommer fra fattige k\u00e5r i Risskov, g\u00e5r hjemme sammen med de to piger Barbara og Sara og dr\u00f8mmer om det frie liv, mens far Erik passer sin kiropraktorklinik. Hvordan de to piger har det godt sammen, men ogs\u00e5 om, hvordan de er forskellige b\u00e5de af sind og udseende. I en stor blanding af flotte og maleriske naturbeskrivelser f\u00e5r vi indblik i de konflikter, udfordringer og brud, som opst\u00e5r i den lille familie. Barbara og Sara opdrages til, at de har alle muligheder i hele verden og pr\u00e6ges ogs\u00e5 af en mor, som har valgt at g\u00e5 hjemme, men som vel egentligt aldrig helt har affundet sig med, at hun ikke fik brugt sin uddannelse. Ja, at der ogs\u00e5 er dr\u00f8mme, der er brast. <\/p>\n
\u201dIkke at hun fortryder os, men alligevel. Hvad skal det betyde, s\u00e5dan har hun aldrig sagt. Det var jo dr\u00f8mmen at f\u00e5 jer, siger Sonja i telefonen; Barbara h\u00e6fter sig ved det ord, dr\u00f8mmen.\u201d <\/p>\n
Barbara forf\u00f8lger sin dr\u00f8m om at blive forfatter og rykker til K\u00f8benhavn, hvor hun f\u00e5r succes, udgiver sin f\u00f8rste roman, som omhandler hendes egen opv\u00e6kst, men hvor det skaber splid i familien, for hvem har ret til familiefort\u00e6llingen? I K\u00f8benhavn m\u00f8der hun ogs\u00e5 sin mand, og hun bliver bonusmor til pigen Mona og senere kommer deres egen s\u00f8n til. Igennem Barbaras eget m\u00f8de med moderskabet kommer hendes eget forhold til sin mor Sonja i spil. Hvordan ser man p\u00e5 b\u00f8rneopdragelse og kvinderollen i henholdsvis 1980\u2019erne og i 2020?<\/p>\n
Det er mit f\u00f8rste m\u00f8de med Josefine Klougart, og hun skriver flot og godt. Teksten er meget indholdsm\u00e6ttet, og man skal have tid til at ford\u00f8je det, man har l\u00e6st. Der bringes mange ting i spil, og jeg syntes nogle gange, det var sv\u00e6rt at bevare overblikket og f\u00f8lge historien. Der er mange spring i tider og steder, og dertil introduceres vi for J\u00f8rgen-Frantz Jacobsens roman \u2019Barbara\u2019, som Barbara er opkaldt efter, men det virker mere forstyrrende end bibringende romanen noget godt, det virker lidt for forceret for mig. Da der heller ikke rigtigt er kapitler eller klare markerede afsnit, blev det noget rodet for mig. Samtidig t\u00e6nker jeg dog ogs\u00e5, at lige pr\u00e6cis det har v\u00e6ret det, forfatteren ville opn\u00e5, da erindringer er flyvske sm\u00e5 snapshots af vores liv sammenblandet med l\u00e6ngere sammenh\u00e6ngende fort\u00e6llinger. P\u00e5 en fin m\u00e5de f\u00e5r man blik for, at erindringer er forskellige. Selvom to personer har oplevet det samme og har v\u00e6ret til den samme begivenhed, s\u00e5 er erindringen eller fort\u00e6llingen derom ikke n\u00f8dvendigvis den samme.<\/p>\n
Josefine Klougart har skrevet en flot roman om moderskab, kvinder, familie, og om hvilken betydning og indvirken de mennesker, vi vokser op sammen med, har af betydning for, hvem vi ender med at blive. <\/p>\n
Josefine Klougart, Alt dette kunne du f\u00e5, Forlaget Gladiator, 328 sider, Oktober 2021.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dDet er et brutalt faktum at vores erindringer, de billeder, som vi gennem livet samler, og som bliver den grund, hvorp\u00e5 vi kan st\u00e5 og udtale dette undseelige m\u00e6gtige ord jeg, er skrevet i s\u00e5 …<\/p>\n","protected":false},"author":50,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-54143","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/54143","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/50"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=54143"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/54143\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":55472,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/54143\/revisions\/55472"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=54143"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=54143"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=54143"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}