![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/elin.png\")
Svensk debutroman om uledsagede flygtningeb\u00f8rn. Nomineret til Nordisk R\u00e5ds b\u00f8rne- og ungdomslitteraturpris 2021.<\/p>\nSvensk debutroman om uledsagede flygtningeb\u00f8rn. Nomineret til Nordisk R\u00e5ds b\u00f8rne- og ungdomslitteraturpris 2021.<\/p>\n
Ahmed, Hamid og Zaher. Tre unge drenge. Alle uledsagede flygtninge fra Afghanistan og nu bosat p\u00e5 et asylcenter i Sverige. Her opholder de sig, mens de venter svar p\u00e5 ans\u00f8gningen om asyl. Om de er k\u00f8bt eller solgt. Om de m\u00e5 blive eller skal hjemsendes. <\/p>\n
Rebecka er nyansat p\u00e5 asylcentret. Hun er netop blevet f\u00e6rdig med gymnasiet og hendes job best\u00e5r af at st\u00f8tte, vejlede og hj\u00e6lpe de tre unge drenge i deres hverdag. Hun ved ikke noget om integration, men hun er god til at f\u00f8lge regler og instrukser (t\u00e6nker hun i hvert fald i starten at hun er) og regler er der mange af p\u00e5 asylcentret. Og det er hende, der er romanens fort\u00e6ller. Hun er meget beskrivende og observerende og fordi det er hende, der fort\u00e6ller, er der plads til at l\u00e6seren selv kan forestille sig, hvad drengene f\u00f8ler og t\u00e6nker. Rebecka ved det ikke, og vi ved det ikke, men vi f\u00e5r s\u00e5 mange glimt fra deres hverdag, at vi sagtens kan forst\u00e5 deres bekymringer, dr\u00f8mme og frustrationer. <\/p>\n
Romanen inviterer l\u00e6seren indenfor i en hverdag, de f\u00e6rreste af os kender. P\u00e5 den ene side lever de tre drenge et helt almindeligt liv med skolegang, venskaber, interesse for piger, dr\u00f8mme og samtaler om t\u00f8j og mad. P\u00e5 den anden side er deres liv s\u00e5 langt fra andre j\u00e6vnaldrende drenges. De tre drenges base er midlertidig og de voksne omkring dem er ansatte og ikke familie (og romanen f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 Ungeenheden af Fine Gr\u00e5b\u00f8l<\/a>). Selvom Rebecka er s\u00f8d og engageret er hun der alene, fordi hun f\u00e5r l\u00f8n for det og modsat hvad andre b\u00f8rn oplever i et almindeligt hjem, skriver personalet l\u00f8bende journal om drengene. Meget registreres fx. antallet af udleverede kondomer, hvem drengene har p\u00e5 bes\u00f8g og hvis de ikke kommer hjem til tiden.<\/p>\n Rebecka h\u00f8rer en dag, at en ung kvinde fra en anden afdeling er blevet fyret. Hvorfor? Fordi hun kyssede med en af drengene fra den afdeling, hvor hun var ansat. Man kommer t\u00e6t p\u00e5 hinanden, n\u00e5r man arbejder i nogens hjem, og der er ingen tvivl om, at det at kysse er at komme hinanden for<\/em> t\u00e6t. Men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen? Kan man komme til at sidde for<\/em> t\u00e6t under et tr\u00e6 i regnvejr? <\/p>\n De afghanske s\u00f8nner<\/em> giver et indblik i hverdagen og livet p\u00e5 svenske (og m\u00e5ske danske?) asylcentre for b\u00f8rn og unge. Romanen er let at l\u00e6se og skrevet i korte kapitler og selvom den m\u00e5ske er kategoriseret som en ungdomsroman vil den helt sikkert kunne fange mange voksne l\u00e6seres interesse. <\/p>\n Elin Persson (f. 1992) er uddannet socialantropolog. Hun arbejder med socialt arbejde, n\u00e5r hun ikke skriver. Bogen er hendes debutroman og den er udover at v\u00e6re nomineret til b\u00f8rne – og ungdomslitteraturprisen til Nordisk R\u00e5d ogs\u00e5 nomineret til Adlibris Prisen 2020.<\/p>\n