![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/sky.png\")
Spansk debutroman om to pigers venskab.<\/p>\nSpansk debutroman om to pigers venskab.<\/p>\n
Det er sommer, \u00e5ret et 2005 og vi er p\u00e5 Tenerife. Skolernes sommerferie er lige begyndt og de to piger, fort\u00e6lleren og hendes bedste veninde Isora, skal tilbringe sommeren hjemme i deres bjerglandsby. Ved kysten, langt fra landsbyen, arbejder en del af de voksne indenfor turisme, s\u00e5 b\u00f8rnene er tilbage med bedstefor\u00e6ldregenerationen. <\/p>\n
Fort\u00e6lleren misunder Isola meget. Isola er popul\u00e6r, frisk og fuld af ideer. Der er dog en enkelt ting, hun ikke misunder hende for: at hendes mor er d\u00f8d. Isola bor derfor sammen med sin tante og bedstemor. Bedstemoren er streng, hun s\u00e6tter ofte Isola p\u00e5 slankekur og man fornemmer, at Isola m\u00e5ske ikke har et helt sundt forhold til mad. <\/p>\n
Pigerne er 10 \u00e5r. De leger med barbier og er b\u00f8rn, men dr\u00f8mmer samtidig om at blive voksne smukke kvinder uden h\u00e5r p\u00e5 benene, men med h\u00e5r p\u00e5 du ved nok. De er begyndende bevidste om, hvad de kan med kvindek\u00f8nnet og der er flere episoder, hvor de “gnubber deres pepe”. Vi m\u00f8der pigerne p\u00e5 t\u00e6rsklen mellem barn og teenager og pendulet svinger netop mellem barn og teenager i deres opf\u00f8rsel og det forvirrede denne l\u00e6ser, hvilket formentlig er meningen. <\/p>\n
“Barbiernes hoveder, barbiernes h\u00e5r gnubbede vi os mod, og bagefter lugtede det hele af pepe, af fiskeslam, der gled ned over stenene, af det salte vand…”.<\/p>\n
Romanen er ikke helt let at l\u00e6se, man skal give sig god tid. Men g\u00f8r man det, f\u00e5r man en ganske s\u00e6rlig og uventet l\u00e6seoplevelse fra det st\u00f8vede Tenerife med de lavth\u00e6ngende skyer ved vulkanen Teide. Ikke kun en handlingsm\u00e6ssig og coming of age-fort\u00e6lling, men ogs\u00e5 en sproglig oplevelse, der formentlig har kr\u00e6vet en del af overs\u00e6tteren. For at f\u00e5 det naive barnlige ind i romanen er der ord som fobold, t\u00f8jlet, h\u00e5ngkl\u00e6de, lilbitsmul flettet ind i sproget. Det skulle jeg lige vende mig til, og det viser sig at v\u00e6re ret genialt. <\/p>\n
Skyd\u00e6kke<\/em> er en sp\u00e6ndende roman om et kompliceret venskab. En roman man har ingen ide om, hvor vil tage l\u00e6seren hen og det er fedt. Og en roman om at den indre vulkan til sidst g\u00e5r i udbrud, hvis man glemmer at m\u00e6rke efter, hvad man selv vil, synes og \u00f8nsker, og i stedet blindt lader sig tr\u00e6kke rundt i manegen af den veninde man elsker s\u00e5 h\u00f8jt. <\/p>\n Oplagt l\u00e6sning til den t\u00e5lmodige l\u00e6ser, der har mod p\u00e5 at lade sig rive med af pigernes p\u00e5fund der i den st\u00f8vede dovne sommervarme langt fra kysten og de svalende sv\u00f8mmep\u00f8ler. Og til l\u00e6seren, der som jeg s\u00e6tter pris p\u00e5 skildringen af relationen mellem veninder og deres blik p\u00e5 drenge og den n\u00e6re omverden. <\/p>\n Andrea Abreu (f.1995) er f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 Tenerife i en landsby. Hun har l\u00e6st kulturjournalistik i Madrid. Skyd\u00e6kke er hendes debutroman og den er solgt til udgivelse i 17 lande. Filmrettighederne er k\u00f8bt af et anerkendt produktionsselskab. <\/p>\n