![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/gidsel-199x300.jpg\")
‘Utrolig god. Burde blive en k\u00e6mpesucces, m\u00e5ske endda en klassiker\u2019. S\u00e5dan skriver Lee Child, forfatter til en r\u00e6kke amerikanske sp\u00e6ndingsb\u00f8ger, p\u00e5 bagsiden af Clare Mackintoshs \u2019Gidsel\u2019. Man m\u00e5 h\u00e5be, at han har taget sig godt betalt for at l\u00e6gge navn til disse flotte ord. For det fortjener romanen ganske enkelt ikke. Den er fuld af klicheer, firkantede persontegninger og et h\u00e5bl\u00f8st plot.<\/p>\n
Hvordan er forfatteren mon g\u00e5et til denne roman? Er det ren spekulation, eller er hun drevet af noget st\u00f8rre, et behov for at sige noget om klimaet og de menneskabte temperaturstigninger? Sv\u00e6rt at sige, men afs\u00e6ttet synes at v\u00e6re en skabelon, som giver succes. Der skal v\u00e6re noget med et barn, for det er altid synd for b\u00f8rn, og det er for\u00e6ldrenes v\u00e6rste mareridt, at der kan ske noget forf\u00e6rdeligt med de sm\u00e5 poder. Og s\u00e5 er der noget med flyvemaskiner \u2013 inderst inde er vi nok mange, som er lidt nerv\u00f8se, n\u00e5r vi stiger ombord. For hvad nu hvis? S\u00e5 tils\u00e6tter vi lidt klimaangst, der jo er oppe i tiden, og s\u00e5 burde den v\u00e6re hjemme.<\/p>\n
De f\u00f8rste cirka 120-150 sider sker der ikke ret meget. Adam og Minna lever sammen med deres adoptivbarn Sophia. Adam er politimand og ludoman, viser det sig. Minna er frustreret stewardesse, og Sophia er et barn, som godt kan lide at gemme sig. Og ohh, s\u00e5 har vi frygten, n\u00e5r hun pludselig er forsvundet \u2013 er hun mon blevet bortf\u00f8rt? <\/p>\n
Derefter tager handlingen mere fart. Minna skal med p\u00e5 den f\u00f8rste direkte flyvning mellem London og Sydney, og den flyvning har stygge klimafanatikere lagt skumle planer for. Lad os bortf\u00f8re stewardessens barn, s\u00e5 kan vi nok tvinge hende til at hj\u00e6lpe os ind i cockpittet. Vi overtager ganske enkelt flyvningen, og s\u00e5 kan vi tvinge regeringer til at give flyselskaber b\u00f8der, hvis de ikke vil tage mere hensyn til klimaet. Hvis regeringen ikke vil det, s\u00e5 smadrer vi da bare flyet ind i operahuset i Sidney. S\u00e5 kan de l\u00e6re det! Heldigvis er Minna en rigtig helt, som f\u00e5r afv\u00e6rget terroristernes plot, og det hele kan afsluttes i vammels\u00f8d sentimentalisme. <\/p>\n
Som om dette ikke er nok, s\u00e5 f\u00f8ler forfatteren i et efterord trang til at retf\u00e6rdigg\u00f8re sine egne rejser, og den CO2-udledning, som hun indirekte p\u00e5f\u00f8rer kloden. Ufrivillig komisk bliver det, n\u00e5r Mackintosh fors\u00f8ger at underst\u00f8tte sit plot i samme efterord. Der har rent faktisk v\u00e6ret aktivister, som kaster sig over luftfarten, fort\u00e6ller hun. Et fly er blevet forhindret i at lette fra Dublin af en aktivist, som oven i k\u00f8bet holdt et langt foredrag for kabinepersonalet om klimaforandringer. Han blev godt nok smidt ud af flyet derefter, men der beh\u00f8ver jo ikke v\u00e6re langt til en egentlig kapring. S\u00e5 handlingen og plottet er m\u00e5ske slet ikke er s\u00e5 langt fra virkeligheden, som man m\u00e5ske kunne f\u00e5 en fornemmelse af.<\/p>\n
Skulle man efter l\u00e6sningen af \u2019Gidsel\u2019 v\u00e6re blevet bekymret for at s\u00e6tte sig til rette i flys\u00e6det og sp\u00e6nde sikkerhedsselen, s\u00e5 er Mackintosh klar til at tr\u00f8ste: \u2019Til sidst vil jeg komme med nogle beroligende ord til den nerv\u00f8se l\u00e6ser, som m\u00e5ske ikke t\u00f8r s\u00e6tte sig sig i et fly efter at have l\u00e6st denne bog. Det er ren fantasi<\/em>. Der er ti gange st\u00f8rre sandsynlighed for, at du bliver ramt af lynet, end af dit fly bliver kapret\u2019. Tak for det. Sandsynligheden for, at jeg kommer til at l\u00e6se flere b\u00f8ger af Mackintosh er nok endnu mindre end at blive ramt af lynet. <\/p>\n Clare Mackintosh: Gidsel. Aronsen, 399 sider. Oktober 2021. Oversat af Brian Christensen.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" ‘Utrolig god. Burde blive en k\u00e6mpesucces, m\u00e5ske endda en klassiker\u2019. S\u00e5dan skriver Lee Child, forfatter til en r\u00e6kke amerikanske sp\u00e6ndingsb\u00f8ger, p\u00e5 bagsiden af Clare Mackintoshs \u2019Gidsel\u2019. Man m\u00e5 h\u00e5be, at han har taget sig godt …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[70,27],"tags":[],"class_list":["post-53780","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-krimi","category-spnding"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53780","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=53780"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53780\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54976,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53780\/revisions\/54976"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=53780"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=53780"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=53780"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}