![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/kjersti-194x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
“Store dele af livet har jeg stresset for at opn\u00e5 noget, l\u00f8bet omkring, l\u00f8bet og l\u00f8bet, hele tiden med en slags id\u00e9 om at det, jeg var i gang med, var enormt vigtigt, og s\u00e5 viser det sig, at jeg er udskiftelig.” Gulp – den erkendelse!<\/p>\n
Birgitte Solheim er en \u00e6ldre dame, hvis dage snart er talte. Hun er norsk, men bor i Paris i en lejlighed. Hun er hverken blevet gift eller har f\u00e5et b\u00f8rn, hun har helliget sig til den kr\u00e6vende karriere som hjertekirurg og af og til haft k\u00e6rester. Og nu ser hun tilbage p\u00e5 det liv, der snart er g\u00e5et. Til trods for sin livsvisdom og sine erfaringer, har hun dog ikke helt mistet interessen for k\u00e6rlighed og i starten af romanen skriver hun sammen med en mand og g\u00f8r sig romantiske forestillinger. <\/p>\n
Romanen er kort og det samme er de mange afsnit p\u00e5 halve til f\u00e5 sider. Det giver l\u00e6seren en masse erindringsglimt fra hendes liv samt et indblik i, hvor hun er i sit liv nu og hvad hun t\u00e6nker om verden og mennesker konkret og generelt. <\/p>\n
Vi h\u00f8rer om dengang hendes mor klippede sin brudekjole i stykker, s\u00e5 Birgitte kunne bruge den som Luciabrud – uden at Birgitte \u00f8nskede at v\u00e6re Lucia! Og vi h\u00f8rer om dengang, hun som 15 \u00e5rig fandt sin far d\u00f8d, kold, i l\u00e6nestolen og beskriver den oplevelse som b\u00e5de “foruroligende og fredfyldt p\u00e5 \u00e9n gang” (uden at jeg som l\u00e6ser kan m\u00e6rke, hvad Birgitte f\u00f8lte). <\/p>\n
Man forst\u00e5r hun har et lettere kompliceret forhold til sin s\u00f8ster. N\u00e5r de taler sammen i telefon med sk\u00e6rm er de oftest efter hinanden og det er ikke p\u00e5 den k\u00e6rlige drillende m\u00e5de. Allerede som b\u00f8rn konkurrerede de om deres mors anerkendelse, en mor der ikke tolererede f\u00f8lelser. M\u00e5ske er det barndommen der g\u00f8r, at Birgitte Solheim har begravet sig i arbejde og ikke har stiftet familie? “Min dysfunktionelle familie gav mig egenskaberne, jeg havde brug for til at vinde en plads i operationsstuen.”<\/p>\n
St\u00e6rkest er afsnittet om savn, der bestemt ikke f\u00e5r mig til at l\u00e6nges efter at blive gammel! Birgitte savner at have appetit, at m\u00e6nd kigger p\u00e5 hende, havearbejde, h\u00e6nder der ikke ryster, “at le s\u00e5 spontant og h\u00f8jt, at alle t\u00e6nderne vises, uden at jeg skammer mig.” <\/p>\n
Birgitte er gudskelov ikke uden humor, selvom hun ser p\u00e6nt skrap ud p\u00e5 forsiden af bogen. “Narkose er en velsignelse. Det er nemmere at forholde sig til mennesker, n\u00e5r de sover.” Og romanen er derfor momentvis humoristisk. <\/p>\n
Mens vi h\u00f8rer om Birgittes liv, falder flere og flere af venner og bekendte fra. Det er prisen for at n\u00e5 en meget h\u00f8j alder, men hun ved modsat b\u00f8rn, at tiden ikke varer evigt.<\/p>\n
De sidste k\u00e6rtegn<\/em> er fin roman, der af og til ogs\u00e5 er s\u00f8d og lidt romantisk, men for denne l\u00e6ser nok snart er glemt igen. <\/p>\n Kjersti Anfinnsen (f. 1975) bor i Oslo. Hun arbejder som tandl\u00e6ge og romanen er hendes f\u00f8rste p\u00e5 dansk. Hun har vundet flere priser for sine b\u00f8ger. <\/p>\n Kjersti Anfinnsen, De sidste k\u00e6rtegn, Anmeldereksemplar fra Vild maskine, November 2021, P\u00e5 dansk ved Arko H\u00f8jholt, 152 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “Store dele af livet har jeg stresset for at opn\u00e5 noget, l\u00f8bet omkring, l\u00f8bet og l\u00f8bet, hele tiden med en slags id\u00e9 om at det, jeg var i gang med, var enormt vigtigt, og s\u00e5 …<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-53490","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53490","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=53490"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53490\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54319,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53490\/revisions\/54319"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=53490"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=53490"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=53490"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}