![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/grunde.jpg\")
“K\u00e6rligheden vokser ud af deres kroppe, de vil have mere, de vil skabe en ny krop, der kan samle den overskydende \u00f8mhed og hengivenhed, de vil skabe en krop, som de kan kalde et barn.”<\/p>\n“K\u00e6rligheden vokser ud af deres kroppe, de vil have mere, de vil skabe en ny krop, der kan samle den overskydende \u00f8mhed og hengivenhed, de vil skabe en krop, som de kan kalde et barn.”<\/p>\n
Romanen G\u00e5 til grunde<\/em> er en v\u00e6ldig poetisk og meget fin fort\u00e6lling om at v\u00e6re ufrivillig barnl\u00f8s. Bogen er baseret p\u00e5 forfatterens egne oplevelser i forbindelse med fertilitetsbehandling og vi m\u00f8der et ungt par, det efter\u00e5r hvor de m\u00f8der hinanden f\u00f8rste gang p\u00e5 et dansegulv. Vi f\u00f8lger dem i korte scener p\u00e5 rejser og vi er med p\u00e5 hospitalet og oplever sorgen over, at “den vokser uden for livmoderen… ” <\/p>\n Alt i romanen er skildret kort, enkelt, f\u00f8lsomt og sorgfuldt og med en stor k\u00e6rlighed til livet og til hinanden.<\/p>\n Forsiden er sl\u00f8ret og uskarp og spejler s\u00e5 fint, hvordan parret oplever at v\u00e6re i fertilitetsbehandling, oplever at v\u00e6re ufrivilligt barnl\u00f8se. De mister kontrollen over liv og krop. Fremtiden ligger i hospitalsv\u00e6senets h\u00e6nder. <\/p>\n Titlen peger helt konkret p\u00e5, at det lille liv, der skulle have v\u00e6ret, g\u00e5r til grunde. Oplagt er det ogs\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5 alle de \u00e6g og s\u00e6dceller, der ikke finder hinanden og dermed g\u00e5r til grunde. Og s\u00e5 er der oplevelsen af magtesl\u00f8shed over at miste noget, man kun var lige ved at have. Jeg forestiller mig f\u00f8lelsen af at g\u00e5 i opl\u00f8sning og dermed af: selv at g\u00e5 til grunde. <\/p>\n Bogen rummer udover den almindelige tekst desuden sm\u00e5 fine digte som:<\/p>\n “Du gr\u00e6der hele natten Det er faktisk lige ved, at jo kortere forfatteren skriver, jo st\u00e6rkere opleves smerten hos l\u00e6seren, som her:<\/p>\n “De ser deres venner f\u00e5 et barn, to, tre.” <\/p>\n Det vrimler med fugle i bogen. Solsorte, lunder, sp\u00e6tter, m\u00e5ger, bl\u00e5mejser. Naturen findes. Fuglene findes. Den slags liv findes og v\u00e6rds\u00e6ttes. Hvorfor skal det s\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt for mennesket at skabe liv? Bogen rummer sm\u00e5 afsnit med bekymring for klimaet. “Vil de overhovedet skabe endnu en generation? De bor p\u00e5 en planet fyldt med dj\u00e6vle, gaderne oversv\u00f8mmes af plastik…” Er det menneskets egen \u00f8del\u00e6ggelse af naturen, der nu g\u00f8r det sv\u00e6rt at skabe nyt liv?<\/p>\n
\nder mangler en streg
\ndine t\u00e5rer tr\u00e6kker
\ntempoet ud af alt”<\/p>\n