{"id":5334,"date":"2010-10-15T22:47:15","date_gmt":"2010-10-15T20:47:15","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=5334"},"modified":"2010-10-15T22:47:15","modified_gmt":"2010-10-15T20:47:15","slug":"tom-buk-swienty-dommedag-als","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=5334","title":{"rendered":"Tom Buk-Swienty: Dommedag Als"},"content":{"rendered":"

Hvem havde lige troet, at dansk historie var s\u00e5 sp\u00e6ndende? Ikke undertegnede, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme. Men efter at have l\u00e6st Tom Buk-Swientys to b\u00f8ger om de m\u00e5ske sv\u00e6reste m\u00e5neder for Danmark nogensinde, kan jeg kun sige, at jeg er blevet klogere. I den f\u00f8rste \u201dSlagteb\u00e6nk Dybb\u00f8l\u201d skildrer forfatteren, hvordan danske soldater p\u00e5 trods af heroisk kamp, bliver smadret af de pr\u00f8jsiske styrker i april 1864. Det lykkes dog den danske h\u00e6r at undg\u00e5 total udslettelse, og mange soldater reddes over p\u00e5 Als. <\/p>\n

Slaget om Dybb\u00f8l er et af de afg\u00f8rende slag i den 2. Slesvigske krig, som fra februar til juli 1864 udk\u00e6mpes mellem Danmark p\u00e5 den ene side, og hertugd\u00f8mmet Preussen samt \u00d8strig p\u00e5 den anden side. Der k\u00e6mpes om hertugd\u00f8mmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. <\/p>\n

I den anden bog, \u201dDommedag Als\u201d, fort\u00e6lles historien om det endelige nederlag, den store ydmygelse, der f\u00f8rer til at Danmark skrumper gevaldigt ind, idet vi m\u00e5 afgive hertugd\u00f8mmerne, og omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kommer under tysk herred\u00f8mme. <\/p>\n

Frem til slutningen af juni 1864 er der v\u00e5benhvile. Diplomaterne forhandler i London, men deres situation er h\u00e5bl\u00f8s. De har ingen opbakning fra den handlingslammede danske regering. Selv statsminister D. G. Monrad tumler forvirret rundt uden m\u00e5l og strategi. L\u00e6ngere oppe i hierarkiet, hos den nyligt indsatte kong Christian IX, k\u00f8res der dybt fortroligt i et andet spor. Kongen fors\u00f8ger at kontakte de tyske magtherrer gennem kong Leopold af Belgien. M\u00e5let er at indlemme Danmark i r\u00e6kken af tyske delstater. Om dette udg\u00f8r et statskup eller ligefrem landsforr\u00e6deri i nutidens optik, kan v\u00e6re sv\u00e6rt at afg\u00f8re, n\u00e5r man holder sig for \u00f8je, hvor lidt demokrati og folkestyre, der egentlig var i Danmark, her 15 \u00e5r efter enev\u00e6ldens afskaffelse. Men bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er det, og Monrad samt flere af de politiske spidser tager da ogs\u00e5 ideen til sig \u2013 man er klar til at lade Danmark indtr\u00e6de i Det Tyske Forbund. Kongen har plantet tanken i det politiske apparat, uden at afsl\u00f8re, at han i fortrolighed havde indledt forhandlingerne med tyskerne. Der er bare et problem; Pr\u00f8jsernes st\u00e6rke mand og snu strateg, Bismarck, har kun h\u00e5n til overs for tanken. Han kan overhovedet ikke se det tillokkende i to millioner tvangsudskrevne og vrangvillige danskere som nye \u201dtyske\u201d borgere. <\/p>\n

De danske diplomater og politiske ledere overvurderer groft nationens muligheder, og afviser blankt et gener\u00f8st fredsudspil fra Tyskland og \u00d8strig i London. Trods det nylige nederlag havde diplomaterne instruks om kun at afgive den sydligste spids af Slesvig. Denne st\u00e6dighed skyldtes til dels, at Christian IX ville have barndomshjemmet Louisenlund syd for Slesvig by med p\u00e5 den danske side. Gr\u00e6nsen mod Tyskland kunne v\u00e6re endt meget l\u00e6ngere sydp\u00e5, hvis realitetssansen og smidigheden havde v\u00e6ret st\u00f8rre p\u00e5 dansk side. Men s\u00e5dan gik det ikke. <\/p>\n

Fredsforhandlingerne bryder sammen, og v\u00e5benhvilen oph\u00f8rer. Herefter bryder helvede l\u00f8s. Preusserne og de \u00f8strigske tropper gennemf\u00f8rer en total uventet aktion. I bedste D-dag stil angriber de fra s\u00f8siden i slutningen af juni. Soldater drukner og bliver skudt i smadder af danskerne, men p\u00e5 mindre end en halv time lykkes det at overf\u00f8re flere end 2.500 mand, og l\u00f8bende kommer flere og flere til. Der k\u00e6mpes mand-mod-mand, fra g\u00e5rd til g\u00e5rd.<\/p>\n

I tr\u00e6fningerne p\u00e5 Als lider danskerne otte gange s\u00e5 store tab som tyskerne. Inden aften er de p\u00e5 vild flugt ned mod \u00f8ens sydspids, hvorfra de overlevende evakueres til Fyn. T\u00f8rt og med en snert af sarkasme konstaterer Tom Buk-Swienty: \u00bbDet er og bliver danskernes eneste virkelige styrke i denne krig, at de mestrer tilbagetogets vanskelige kunst\u00ab. Herefter bestemmer Bismarck, og de danske s\u00f8nderjyder bliver tyske statsborgere i 56 \u00e5r. Flere af dem m\u00e5 aftjene v\u00e6rnepligt i tyske skyttegrave under F\u00f8rste Verdenskrig. <\/p>\n

\u201dDommedag Als\u201d rummer en r\u00e6kke skildringer af de individuelle danske soldaters oplevelser i krigen og de overlevendes sk\u00e6bne. Det er rystende st\u00e6rk l\u00e6sning og en p\u00e5mindelse om, hvor mange ofre krig altid kr\u00e6ver.<\/p>\n

Det er imponerende, s\u00e5 mange bolde forfatteren kan holde i luften for l\u00e6seren. Der er indviklede forl\u00f8b omkring krigsudviklingen i Jylland, de udenrigspolitiske forhandlinger og det danske indenrigspolitiske spil. Der er de individuelle sk\u00e6bner blandt soldater og h\u00e6rledere, der er H.C. Andersen og alle de andre nerv\u00f8se k\u00f8benhavnere, der frygter, at de bliver de n\u00e6ste ofre for den tyske krigsmaskine. K\u00f8benhavn bliver ikke indtaget, men helt op til Grenen, Danmarks nordligste spids, kommer tyskerne. Det hele f\u00f8jes sammen i en filmisk fort\u00e6llestil, der tr\u00e6kker p\u00e5 et hav af kilder. Og apropos filmisk, sikken en blockbuster, der kunne komme ud af denne mesterlige beretning om Danmarks r\u00e6dselsstund.
\n
\nTom Buk-Swienty, Dommedag Als, Gyldendal, 474 sider, September 2010. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvem havde lige troet, at dansk historie var s\u00e5 sp\u00e6ndende? Ikke undertegnede, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme. Men efter at have l\u00e6st Tom Buk-Swientys to b\u00f8ger om de m\u00e5ske sv\u00e6reste m\u00e5neder for Danmark nogensinde, kan jeg kun …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-5334","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5334","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5334"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5334\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5342,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5334\/revisions\/5342"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5334"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5334"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5334"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}