{"id":53174,"date":"2021-09-05T07:05:51","date_gmt":"2021-09-05T05:05:51","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=53174"},"modified":"2021-08-29T18:07:23","modified_gmt":"2021-08-29T16:07:23","slug":"irene-vallejo-evigheden-i-et-siv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=53174","title":{"rendered":"Irene Vallejo: Evigheden i et siv"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Evigheden-i-et-siv-202x300.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Der er ingen, der ved hvad der stod i den f\u00f8rste bog. Der er m\u00e5ske heller ikke nogen \u201dbog nul\u201d for skriften har udviklet sig igennem \u00e5rtusinder, og der er ikke \u00e9n opfinder til det, vi i dag kalder b\u00f8ger. Engang brugte man sm\u00e5 tegn p\u00e5 lertavler for at f\u00f8re inventarlister hos k\u00f8bm\u00e6nd, siden blev hieroglyffer hugget i sten, s\u00e5 blev alfabetet opfundet og storladne epos blev skrevet p\u00e5 papyrusruller. Herfra ventede pergament, papir og siden bogtrykkerkunsten som blev brugt til at skrive alt lige fra teaterstykker, til love, filosofi, videnskab, ren digt \u2013 og stadig f\u00f8re inventarlister. I dag er emojien p\u00e5 vej ind i skriftsproget som en tilbagevending til fortidens symbolskrift. Bogen har en fantastisk historie, og Evigheden i et siv af spanske Irene Vallejo har sat sig for at fort\u00e6lle den.<!--more--><\/p>\n<p>Skriftsproget er opst\u00e5et flere steder i verden, uafh\u00e6ngigt af hinanden p\u00e5 s\u00e5 forskellige steder som Mellemamerika, Kina, Mesopotamien, Egypten og Indien. Den opstod for f\u00f8rste gang for omkring 6.000 \u00e5r siden, men det er f\u00f8rst inden for de seneste generationer at l\u00e6sning er blevet almindeligt udbredt over hele verdenen. Alligevel har litteraturen v\u00e6ret med os i mange tusind \u00e5r, for selvom k\u00f8bm\u00e6ndenes lertavler med fortegnelser over ejendom og handler for det meste er g\u00e5et tabt, har generationer af bogelskere m\u00f8jsommeligt fors\u00f8gt at redde litter\u00e6re v\u00e6rker ved at kopiere dem, tegn for tegn, i h\u00e5nden. Ikke alt er reddet, vores f\u00e6lles historie lider under sv\u00e6re tab, men vi kan alligevel l\u00e6se Platons dialoger, forholdes os til Achilleus\u2019 vrede og lade sig fascinere af Scheherazades fort\u00e6llinger den dag i dag. <\/p>\n<p>Evigheden i et siv begynder i oldtiden, ved det sagnomspundne bibliotek i Alexandria. Det er for l\u00e6ngst g\u00e5et tabt, men engang var det selve symbolet p\u00e5 l\u00e6ring og viden. I dag ved vi ikke engang pr\u00e6cist hvorn\u00e5r det blev \u00f8delagt \u2013 eller hvorfor \u2013 selvom myten om at det skulle have v\u00e6ret Julius C\u00e6sar vist er manet i jorden. Herfra g\u00e5r turen igennem s\u00e5vel gr\u00e6kernes som \u00e6gypternes k\u00e6rlighed til det skrevne (og talte ord!) med afstikkere til moderne tider og store klassikere. <\/p>\n<p>Vallejo springer lidt i tid og tr\u00e6kker paralleller op igennem historien om b\u00e5de den litter\u00e6re udvikling, samfundsforhold, forf\u00f8lgelse af forfattere, materialerne til den fysiske bog og meget, meget mere. Det er interessant l\u00e6sning, og Evigheden i et siv er virkelig godt t\u00e6nkt. Jeg synes dog, at der springes lidt for meget rundt, og at der er lidt mange gentagelser ligesom v\u00e6gten er mest p\u00e5 den vesteurop\u00e6iske udgave af antikken. Men alle bogelskere kan med fordel l\u00e6se med og blive lidt klogere p\u00e5 bogens historie. <\/p>\n<p><em>Irene Vallejo: Evigheden i et siv. 511 sider, Gutkind. Oversat af Rigmor Kappel Schmidt, udkom 25. august 2021<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der er ingen, der ved hvad der stod i den f\u00f8rste bog. Der er m\u00e5ske heller ikke nogen \u201dbog nul\u201d for skriften har udviklet sig igennem \u00e5rtusinder, og der er ikke \u00e9n opfinder til det, &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-53174","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53174","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=53174"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53174\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53176,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53174\/revisions\/53176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=53174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=53174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=53174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}