![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/ulige-rettigheder-188x300.jpg\")
Der var engang, hvor vi ikke havde ligestilling. Dengang blev kvinder ikke regnet for noget, og derfor fik de i lighed med fattige, udviklingsh\u00e6mmede og forbrydere ikke stemmeret. S\u00e5dan har vi i hvert fald l\u00e6rt det i skolen, og sandt er det at kvinder f\u00f8rst fik fuld stemmeret i 1915. <\/p>\n
Til geng\u00e6ld er der grund til at g\u00e5 et spadestik dybere omkring hvorfor kvinder (og alle de andre) ikke fik stemmeret i det, der ellers var Europas mest demokratiske grundlov i 1849. Det er nemlig meget mere nuanceret end de fleste af os g\u00e5r og tror. <\/p>\n
Engang var det nemlig ikke individet, der var samfundets grundelement. Det var ikke engang familien, som vi ser p\u00e5 familien i dag. Det var husholdningen, alts\u00e5 den samlede husstand der bestod af ikke bare husbond og madmor, men ogs\u00e5 b\u00f8rn, tyende og hvad der ellers h\u00f8rte sig til. Derfor var det ogs\u00e5 husstandens overhoved, der lovgivningsm\u00e6ssigt blev udstyret med rettigheder i forhold til det omkringliggende samfund, og ikke de enkelte dele af husstanden. <\/p>\n
Det var nemlig husbonden, der havde ansvaret for at opretholde orden internt i husstanden, og med det ansvar fulgte ogs\u00e5 pligten til at repr\u00e6sentere husstanden udadtil \u2013 og til at holde h\u00e5nden under dens medlemmer, hvis de blev syge eller uarbejdsdygtige. Og at tugte dem, naturligvis, for tugt skulle der til. <\/p>\n
En logisk konklusion af dette syn p\u00e5 samfundets opbygning er, at det var husstandens overhoved, der fik stemmeretten \u2013 og den stemmeret blev rigtignok uddelt til v\u00e6sentlig flere end hvad der ellers var normalen i de nye demokratiet i Europa. Grundloven blev nemlig skrevet mens ogs\u00e5 de mindrebemidlede husstande skulle sende deres s\u00f8nner i krig i Slesvig, og for at fastholde deres opbakning til samfundsordenen fik de alts\u00e5 stemmeret. Husbonden, naturligvis, ikke s\u00f8nnerne. Dem forventes deres husbond at have styr p\u00e5. <\/p>\n
Siden dengang har synet p\u00e5 rettigheder og pligter \u00e6ndret sig. Det er ikke l\u00e6ngere husstanden eller familien, der er samfundets mindste enhed, og vi tager det for givet, at individer har rettigheder i kraft af deres menneskelighed, og ikke som f\u00f8lge af deres placering i samfundsordenen. Men det har v\u00e6ret en lang rejse igennem et stort skift i vores syn p\u00e5 rettigheder og individer, og vi g\u00f8r os sj\u00e6ldent rigtig klart hvor stort en omv\u00e6ltning det egentlig er \u2013 og hvor hurtigt den er foreg\u00e5et. Det er ogs\u00e5 en omv\u00e6ltning, der har \u00e6ndret vores syn p\u00e5 hele vores m\u00e5de at leve p\u00e5 og som nok fortjener en eftertanke, ikke mindst fordi andre nutidige samfund endnu ikke har gennemlevet hele denne transformation. <\/p>\n
Heldigvis har vi Annette Faye Jacobsen til kyndigt at tage os igennem denne id\u00e9historiske omv\u00e6ltning, hvorfor den fandt sted og hvad konsekvenserne blev \u2013 lige fra stemmeretten til synet p\u00e5 tjenestefolk og for\u00e6ldres ret til at sl\u00e5 deres b\u00f8rn. Tak for det, p\u00e5 den ene aften det tog at l\u00e6se Ulige rettigheder fik jeg input nok til mange dage og ugers eftertanke, og meget falder p\u00e5 plads i forhold til at forst\u00e5, hvordan vores tiptiptipoldefor\u00e6ldre s\u00e5 p\u00e5 samfundet. <\/p>\n
Ulige rettigheder er simpelt hen en af bedste, mest velskrevne og absolut oplysende 100 danmarkshistorier meget l\u00e6nge. Det er eminent godt arbejde at f\u00e5 sat fortidens rettighedssyn ind i sin rigtige kontekst, og belyse hvad det bet\u00f8d (og betyder) for b\u00e5de fortidens syn p\u00e5 individ, familie, husholdning, rettigheder og samfundets opbygning. Alle med den mindste interesse for (id\u00e9)historie eller politik b\u00f8r l\u00e6se med – det er kun 100 sider, s\u00e5 der er simpelt hen ingen undskyldning for at lade v\u00e6re. <\/p>\n
Ulige rettigheder er seksogfyrrende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at l\u00e6serne hver m\u00e5ned i 100 m\u00e5neder f\u00e5r et nyt bind p\u00e5 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan k\u00f8be b\u00f8gerne hos boghandleren eller i abonnement, s\u00e5 man automatisk f\u00e5r et nyt bind hver m\u00e5ned. B\u00f8gerne skrives af eksperter p\u00e5 de enkelte fagomr\u00e5der, der ogs\u00e5 har et stort flair for formidling. B\u00f8gerne koster 100 kr stykket.<\/p>\n
Anette Faye Jacobsen: Ulige rettigheder. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 8. juli 2021<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der var engang, hvor vi ikke havde ligestilling. Dengang blev kvinder ikke regnet for noget, og derfor fik de i lighed med fattige, udviklingsh\u00e6mmede og forbrydere ikke stemmeret. S\u00e5dan har vi i hvert fald l\u00e6rt …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-52478","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/52478","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=52478"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/52478\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":52480,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/52478\/revisions\/52480"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=52478"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=52478"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=52478"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}