![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/henriette.png\")
“Toogfyrre \u00e5r efter min mor blev min mor, tog hun sit eget liv. Femogtredive \u00e5r tidligere gjorde min far det samme.” <\/p>\n“Toogfyrre \u00e5r efter min mor blev min mor, tog hun sit eget liv. Femogtredive \u00e5r tidligere gjorde min far det samme.” <\/p>\n
S\u00e5dan lyder de f\u00f8rste s\u00e6tninger i romanen Solen er s\u00e5 r\u00f8d<\/em> af Henriette Houth. Vi synger “Solen er s\u00e5 r\u00f8d, mor<\/em>” (teksten blev skrevet i 1915 af Harald Bergsted og er sunget mange gange siden), men i denne roman er mor ikke mere. Mor har taget sit eget liv. <\/p>\n Det begyndte ellers godt. Vi er i Grenaa i 1970\u00b4erne, hvor far f\u00e5r arbejde som l\u00e6ge p\u00e5 Grenaa sygehus og mor f\u00e5r arbejde som sygeplejerske. De er unge, smukke, bor flot og t\u00e6t p\u00e5 sygehuset. Men far ser andre kvinder, trives ikke, fors\u00f8ger at tage sit eget liv. \u00c6gteskabet opl\u00f8ses, far finder en anden kvinde og da datteren, som er romanens fort\u00e6ller er syv \u00e5r, lykkedes det ham at tage sit eget liv. Datteren ved godt, at far d\u00f8r, men ikke at det er selvmord. Hun vokser op med sin mor og stores\u00f8ster, hvor sandheden forties. “Jeg tror ikke, hun nogensinde gjorde sig klart, hvor meget det lidt hun fortalte, derved kom til at fylde. For ikke at tale om alt det, der ikke blev sagt.” <\/p>\n Forholdet til moren er kompliceret, tidligt opdager datteren, at moren drikker om aftenen, hvilket hun ben\u00e6gter. Som teenager vokser konflikterne. Hun vil finde sin egen vej og h\u00e6nger ud med venner, som hendes mor n\u00e6rmest foragter. <\/p>\n For mig der selv er vokset op i Grenaa er det sjovt at genbes\u00f8ge barndoms- og ungdomsbyens gader, butikker, ungdomsskolen, \u00e5en, der via l\u00e6sningen blev fremkaldt p\u00e5 mit nethinde. <\/p>\n