{"id":51476,"date":"2021-05-09T06:03:53","date_gmt":"2021-05-09T04:03:53","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=51476"},"modified":"2021-04-26T14:04:05","modified_gmt":"2021-04-26T12:04:05","slug":"fine-graaboel-ungeenheden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=51476","title":{"rendered":"Fine Gr\u00e5b\u00f8l: Ungeenheden"},"content":{"rendered":"

Ungeenheden<\/em> er Fine Gr\u00e5b\u00f8ls fine fine debutroman om unge p\u00e5 et midlertidigt botilbud med socialfaglig st\u00f8tte. Vi m\u00f8der her Lasse, Marie, Waheed, Sara, Hector og den navnl\u00f8se fort\u00e6ller. Vi f\u00f8lger de unge over en lang varm sommer i deres hverdag. <\/p>\n

Fine Gr\u00e5b\u00f8l har selv som helt ung boet p\u00e5 et bosted for unge. Hun blev nemlig ramt af psykisk sygdom, da hun gik i gymnasiet. Hun har ogs\u00e5 v\u00e6ret indlagt p\u00e5 en psykiatrisk afdeling p\u00e5 grund af blandt andet selvskade og selvmordsfors\u00f8g. <\/p>\n

Alt dette vidste jeg ikke, da jeg gik i gang med romanen. Godt en tredjedel inde i Ungeenheden var jeg imponeret over de pr\u00e6cise beskrivelser af livet p\u00e5 botilbuddet og googlede mig til information om forfatteren. Jeg ved ikke, hvor meget af romanen, der bygger p\u00e5 eget eller andres liv, men jeg ved at Ungeenheden er skrevet n\u00f8gternt og usentimentalt p\u00e5 en s\u00e5dan “her er mit liv, s\u00e5dan ser det ud m\u00e5de” og at det fungerer ganske fint som sk\u00f8nlitteratur. <\/p>\n

“Jeg er is\u00e6r optaget af stolene; hvordan de modtager mig og andre personer p\u00e5 v\u00e6relset, lyset om morgenen p\u00e5 dem. Hvem de har tilh\u00f8rt f\u00f8r, hvordan de indg\u00e5r i rummet, sengens hilsner, spejlets, lampernes. Hvordan de m\u00f8der natten, hvordan de m\u00f8der dagen, i hvilken p\u00e5kl\u00e6dning; lysebl\u00e5t, tykt bomuld over ryggen, gul, sej silke”. <\/p>\n

Dele af romanen er som ovenst\u00e5ende citat beskrivende og observerende. Og det kan virke opremsende og uinteressant og stillest\u00e5ende for en l\u00e6ser. Men det illustrerer s\u00e5 fint, hvordan jeg forestiller mig, at den unge kvinde har det. Hun observerer og tager alt ind. M\u00e5ske er hun hvilel\u00f8s som hovedpersonen i en anden aktuel debutroman: I det hvilel\u00f8se af Sidsel Ana Welden.<\/a> <\/p>\n

\u00c5h! P\u00e5 en m\u00e5de er Ungeenheden og dens beboere og personale en slags familie. Her sover man, spiser, handler sammen, taler, spiller spil og al den slags man ogs\u00e5 laver i en familie. Man guides og vejledes og st\u00f8ttes af de voksne. Man \u00f8ver sig i at kunne bo, s\u00e5 man p\u00e5 sigt kan “flytte hjemmefra”. Men det er bare ikke en familie. Uanset hvor omsorgsfulde og s\u00f8de de voksne s\u00e5 end er. De voksne er ansat. De f\u00e5r l\u00f8n for deres omsorg. Og de kan sige op. Og forsvinde ud af de unges liv. <\/p>\n

Vi har m\u00f8dt unge mennesker ramt af psykisk sygdom f\u00f8r i litteraturen. Vi har l\u00e6st om indl\u00e6ggelse, selvskade, selvmedicinering, spiseforstyrrelser og angst blandt andet. Men jeg husker ikke, at vi har fulgt et ungt menneske over tid p\u00e5 et botilbud, som vi g\u00f8r det her i Ungeenheden<\/em>. Romanen er et velskrevet, interessant og et k\u00e6rkomment bidrag til den fortl\u00f8bende samtale om psykisk sygdom, der m\u00e5ske (h\u00e5ber jeg) er med til at punktere tabuer og fordomme. <\/p>\n

“Vi trapper op i medicin og ned i medicin og ud af medicin og g\u00f8r det forfra, vi spiser oxapax og griner af psykiaterne, vi pr\u00f8ver at d\u00f8 p\u00e5 forskellige m\u00e5der mens livet og boligen og systemet fastholder os her, vi gr\u00e6der sj\u00e6ldent, vi drikker \u00f8l p\u00e5 terrassen om fredagen.” N\u00e5r alt kommer til alt, ligner psykisk syge unge m\u00e5ske i virkeligheden andre unge mere end de adskiller sig fra dem. <\/p>\n

Fine Gr\u00e5b\u00f8l, Ungeenheden, April 2021, Gads Forlag, 169 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ungeenheden er Fine Gr\u00e5b\u00f8ls fine fine debutroman om unge p\u00e5 et midlertidigt botilbud med socialfaglig st\u00f8tte. Vi m\u00f8der her Lasse, Marie, Waheed, Sara, Hector og den navnl\u00f8se fort\u00e6ller. Vi f\u00f8lger de unge over en lang …<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-51476","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51476","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=51476"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":51489,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51476\/revisions\/51489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=51476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=51476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=51476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}