![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/som-traeet-falder-184x300.jpg\")
Gudsdrengen venter. Det har han gjort l\u00e6nge, men hans t\u00e5lmodighed m\u00e5 g\u00f8re det op for hans manglende forstand. Han venter p\u00e5 Karin med den sk\u00e6ve ryg og smukke stemme, der ligesom s\u00e5 mange andre drog til Amerika i slutningen af 1800-tallet. <\/p>\n
Det var nok klogt af Karin at rejse, for i Finnskogen er der stadig ikke meget at komme efter for fattigfolk. De d\u00f8r m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere af sult, selvom verdenskrigen raser udenlands, men efterkommerne efter de finner, der bosatte sig her p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Sverige og Norge for flere hundrede \u00e5r siden er stadig for det meste fattige \u2013 og nu ejes skoven af rigm\u00e6nd fra Oslo. S\u00e5 reglerne er kun blevet flere. Engang m\u00e5tte de ikke eje geder, nu m\u00e5 de heller ikke jage og bj\u00f8rnej\u00e6gerne er kun minder fra fortiden.<\/p>\n
Som tr\u00e6et falder er bind seks i serien om skogsfinnerne, og selvom alt er forandret er meget stadig det samme. Konturerne af fremtidens skandinaviske velf\u00e6rdssamfund er endnu ikke rigtig synlige. Godt nok er fattigg\u00e5rden afl\u00f8st af et alderdomshjem, og b\u00f8rnene l\u00f8ber ikke l\u00e6ngere barfodede til skole, men velstand er der ikke meget af. Det fik kun de, der valgte Amerika \u2013 som Karin og hendes niece Amy, der bliver vakt af indianernes sag. De minder jo om skogsfinnerne, synes Amy, disse skovens folkeslag som flertallet aldrig helt har forst\u00e5et. Hjemme i skoven vender de jordl\u00f8se og forarmede sig mod kommunisterne, der trods alt lover at det vil lysne i \u00f8st. <\/p>\n
Der er et mylder af mennesker i Som tr\u00e6et falder, for hver generation vokser og bliver flere. Det rinder ud for Lina og Tanelis b\u00f8rn, men de har b\u00f8rneb\u00f8rn og oldeb\u00f8rn, der har hver deres livshistorie. Det er lidt mange, og det er alts\u00e5 blevet sv\u00e6rt at huske hvem der var hvem, men den smukke fort\u00e6lletone er intakt, og sagaen forts\u00e6tter. Ogs\u00e5 for Gudsdrengen, der venter til det sidste p\u00e5 sin Karin og f\u00f8rst til slut ved vi, om hun kom hjem til ham. <\/p>\n