![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/hvile.png\")
Flot romandebut! <\/p>\nFlot romandebut! <\/p>\n
“Da jeg var lille, blev jeg skoldet af solen. R\u00f8de bl\u00e6rer voksede frem p\u00e5 mine underarme og sved og kl\u00f8ede. Min mor smurte yoghurt p\u00e5 den br\u00e6ndte hud, mens jeg l\u00e5 p\u00e5 sengen i underbukser. Der var ligesom altid noget<\/em> med mig. Gad vide om min mor kunne m\u00e6rke det i graviditeten. De m\u00e5tte s\u00e6tte f\u00f8dslen i gang, da hun var g\u00e5et 14 dage over termin. Jeg ville ikke ud.”<\/p>\n Ovenst\u00e5ende citat er fra romanens f\u00f8rste side. Mange af romanens sider rummer ikke mere tekst end det. Men det er nok! For forfatteren form\u00e5r helt kort og stramt at skabe stemninger og billeder, der f\u00e5r l\u00e6seren til at fornemme og forst\u00e5, hvad det vil sige at v\u00e6re ung kvinde, der tumler med symptomer fra psykisk sygdom. Det er v\u00e6ldig fint lavet. <\/p>\n I det hvilel\u00f8se<\/em> er romanen om en ung kvinde, der bor sammen en veninde, har en k\u00e6reste og som st\u00e5r overfor at skulle i praktik, som led i hendes uddannelse. Men hvilel\u00f8se dage og symptomer p\u00e5 psykisk sygdom udfordrer i et s\u00e5dant omfang at kugledyner, samtaler ved en psykiater og medicin finder vej til hendes hverdag. <\/p>\n I det hvilel\u00f8se<\/em> er ogs\u00e5 en roman om at v\u00e6re halv andengenerationsindvandrer. Om ikke at h\u00f8re til – hverken som dansker eller som “rigtig” indvandrer med brun hud (hun har m\u00f8rkt h\u00e5r, men er lys, er datter af en dansk kvinde og en chilensk mand flygtet fra sit hjemland). Det er ogs\u00e5 en roman, der stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let, om psykisk sygdom er arveligt og som s\u00e6tter fokus p\u00e5, om medicin altid er l\u00f8sningen. “Det nytter ikke at forklare, at medicin giver mig muskellammelser og hjertebanken. S\u00e5 l\u00e6nge psykoserne g\u00e5r v\u00e6k, er det en succes, mener l\u00e6gerne. Uanset hvad de byttes ud med.” <\/p>\n Der er tilbageblik til barndommen, hvor man forst\u00e5r, at begge for\u00e6ldre havde deres at sl\u00e5s med. Som l\u00e6ser tvivler man dog aldrig p\u00e5 k\u00e6rligheden mellem jegfort\u00e6lleren og hendes for\u00e6ldre. <\/p>\n Et eksempel p\u00e5 en superskarp kort tekst, der siger ufatteligt meget er: “Hvorn\u00e5r slutter en krig? Jeg vil gerne have ham til at st\u00e5 frem i et lys, han selv ejer. Jeg vil se ham klart uden et helt lands \u00f8del\u00e6ggelser.” Man forst\u00e5r, at krigen lever i hendes far for evigt. At krigen aldrig slutter. Og at krigen i faren m\u00e5ske i et eller andet omfang tager bolig i den unge kvinde. <\/p>\n Det et leve med psykisk sydom skildres nuanceret i romanen. Der er s\u00e5ledes gode dage og der er mindre gode dage. Der er dage med gl\u00e6de og dage med afmagt. Gennemg\u00e5ende har den unge kvinde (m\u00e5ske er det generelt for mange med psykiske lidelser?) sv\u00e6rt ved at finde hvile. At finde ro. Den unge kvinde registrerer og sanser konstant, forst\u00e5r man. Selv det mindste ses og h\u00f8res. Varmeknopper der springer frem. Harpiks p\u00e5 bj\u00e6lken i loftet. Venindens n\u00e6se, der l\u00f8ber. <\/p>\n Ulempen ved disse ordknappe korte romaner er, at de hurtigt er l\u00e6st. Og n\u00e5r jeg ikke “er sammen” med den unge kvinde ret l\u00e6nge, lagres hun ikke helt i mig p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r jeg tilbringer 6-10 timer med en karakter i en lang roman. Men n\u00e5r det er sagt (som vel prim\u00e6rt er mit<\/em> problem og ikke romanens), er I det hvilel\u00f8se<\/em> alt i alt en ganske flot debut.<\/p>\n Sidsel Ana Welden er uddannet fra den norske forfatterskole i Bergen. Hun har tidligere f\u00e5et publiceret kronikker om blandt andet psykisk sygdom og om at v\u00e6re barn af en flygtning. <\/p>\n Sidsel Ana Welden: I det hvilel\u00f8se, Forlaget Harpyie, April 2021, 150 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Flot romandebut!
\n“Da jeg var lille, blev jeg skoldet af solen. R\u00f8de bl\u00e6rer voksede frem p\u00e5 mine underarme og sved og kl\u00f8ede. Min mor smurte yoghurt p\u00e5 den br\u00e6ndte hud, mens jeg l\u00e5 p\u00e5 sengen …<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-50914","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/50914","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=50914"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/50914\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":51268,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/50914\/revisions\/51268"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=50914"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=50914"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=50914"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}