![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/210615_Rosenkoden-193x300.png\")
Det lader til at to emner trender mere end andre i disse dage. For det f\u00f8rste er historier om kvinder, der for alvor har gjort en forskel i historien et varmt emne. Det kan jeg godt forst\u00e5. For de historier er ofte rigtig gode og meget relevante for en f\u00e6lles forst\u00e5else af vores fortid.<\/p>\n
For det andet lader det til, at Bletchley Park ogs\u00e5 er blevet et emne, mange gerne vil vide mere om. Siden Alan Turing blev hyldet i filmen \u201dImitation Games\u201d af selveste Benedict Cumberbatch, er der kommet flere tv-serier, der for tiden ligger p\u00e5 diverse streaming-tjenester. Det kan jeg ogs\u00e5 godt forst\u00e5. Det var nemlig i Bletchley Park i Milton Keynes nord for London, at de allierede under 2. Verdenskrig lavede en overordentlig stor indsats for at kn\u00e6kke tyskernes ellers ukn\u00e6kkelige enigma-kode.<\/p>\n
Ogs\u00e5 \u201dRosenkoden\u201d har Bletchley Park som omdrejningspunkt. Centralt i fort\u00e6llingen er tre unge kvinder, Osla, Mab og Beth, der med hver deres s\u00e6rlige evner til at bryde koder f\u00e5r arbejde i Bletchley Park. Det er her, de absolut dygtigste matematikere og skarpeste hjerner er samlet for at kn\u00e6kke de tyske enigma-koder.<\/p>\n
Men noget kommer mellem de tre kvinder, og det er f\u00f8rst i 1947, da hele England er optaget af det kongelige bryllup mellem prinsesse Elizabeth og den dansk-gr\u00e6ske prins Philip, at de tidligere kolleger samles igen. Og alt er absolut ikke, som de tror. Et mystisk kodet brev, hvis n\u00f8gle ligger begravet i det, der engang rev kvinderne fra hinanden, g\u00f8r, at de nu m\u00e5 de bruge deres kr\u00e6fter og deres evner p\u00e5 at kn\u00e6kke en sidste kode og g\u00e5 imod en forr\u00e6der, der n\u00e6rmer sig med hastige skridt.<\/p>\n
Forfatteren Fiona Davis har kaldt Kate Quinn for \u2019Den regerende dronning af historiske krimier\u2019. Det er faktisk ikke en sk\u00e6v beskrivelse. Med sin tredje bog oversat til dansk er det meget tydeligt, hvor Quinn har sin store styrke. B\u00e5de \u201dKodenavn Alice\u201d og \u201dJ\u00e6gerinden\u201d har deres omdrejningspunkt om 2. Verdenskrig, og begge har st\u00e6rke kvinder som centrale figurer. Men det fantastiske er, at b\u00f8gerne l\u00e6gger rigtige historiske fakta som scene og kreerer en fiktiv kriminalhandling p\u00e5 den scene. Det er st\u00e6rkt. Det virker.<\/p>\n
Quinn skriver med masser af selvtillid og nok indlevelse og f\u00f8lelser til, at du ikke er i tvivl om, at det er en kvindelig forfatter. Men hun leverer ogs\u00e5 masser af nuancer og mikrooplevelser, at du f\u00e5r et meget st\u00e6rkt tidsbillede. For mig har det den effekt, at jeg simpelthen tror p\u00e5 det, jeg l\u00e6ser.<\/p>\n
Det b\u00f8r n\u00e6ppe v\u00e6re n\u00f8dvendigt at skrive det, men lad mig alligevel g\u00f8re det: Du skal l\u00e6se denne bog. Ja, den er lang, men den er hver en side, hvert et ord, hvert et sekund v\u00e6rd, som du v\u00e6lger at bruge p\u00e5 den. For n\u00e5r en historie er skrevet s\u00e5 godt, s\u00e5 f\u00e5r du s\u00e5 meget igen.<\/p>\n
Kate Quinn: \u201dRosenkoden\u201d, Forlaget HarperCollins, Overs\u00e6tter: Merete Rostrup Fleischer, 668 sider, udkom maj 2021.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:<\/p>\n