![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/hjerternes-utaalmodighed-200x300.jpg\")
Ingen har beskrevet slutningen p\u00e5 la belle epoque i Europa som Stefan Zweig. Tiden lige inden 1. verdenskrigs slagmarker og revolutioner \u00e6ndrede verden dramatisk \u2013 og for altid. Hans mesterv\u00e6rk Verden af i g\u00e5r er hans egne erindringer, men han udgav faktisk ogs\u00e5 en roman, der udspillede sig bogstavelig talt lige inden skyttegravene blev gravet og kejserrigerne sank i grus. <\/p>\n
L\u00f8jtnanten Toni Hofmiller er udstationeret i en lille landsby i Ungarn, der som bekendt var en del af det \u00d8strig-Ungarnske kejserrige, der frem til verdenskrig d\u00e6kkede store dele af central- og \u00f8steuropa, herunder dele af det nuv\u00e6rende Polen og som bekendt og sk\u00e6bnesvangert ogs\u00e5 Balkan. Hofmiller har kun r\u00e5d til at v\u00e6re i kavaleriet (ja, i 1914 havde man stadig kavaleri) fordi en gavmild tante giver et tilskud, for dengang forventedes en officer i den kejserlige kavaleri selv at finansiere udstyr og en levefod, der g\u00f8r kejseren \u00e6re. <\/p>\n
Det er derfor en stor mulighed for ham, da han bliver inviteret til middag hos den lokale adelsmand. Her vil v\u00e6re vigtige mennesker, som det kan v\u00e6re karrierefremmende at kende, for det kejserlige \u00d8strig er et land, hvor det ikke kun om hvor dygtig du er, men mere om hvor dygtig du er til at kende de rigtige. Desv\u00e6rre ender den ellers gode aften i noget af et faux pas, da Hofmiller inviterer husets eneste datter op til dans. Edith er nemlig lam i benene efter en ulykke. <\/p>\n
Hofmiller har van\u00e6ret sig selv og sit regiment, og han m\u00e5 hastigt g\u00f8re skaden god igen. Han sender Edith blomster, og snart er han en fast g\u00e6st i huset. Faderen er taknemmelig for officerens opm\u00e6rksomhed, men der er en gr\u00e6nse for, hvor meget en officer kan engagere sig i en lam pige \u2013 og is\u00e6r i en familie, der har en historie. Officers\u00e6re er officers\u00e6re, og n\u00e5r krigstrommerne begynder at spille overd\u00f8ver de spinkle pigestemmer. <\/p>\n
Ut\u00e5lmodige hjerter er en roman om gammeldags begreber som \u00e6re og anstand. Det er ogs\u00e5 en historie om k\u00e6rlighed og medlidenhed og den sv\u00e6re skelnen mellem dem. Om indre og ydre kampe, og om et stivnet samfund, hvor mennesker ikke er herrer over deres eget liv. Den er nogengange p\u00e5 kanten til det melodramatiske, men det er Zweig tilgivet, for det var en melodramatisk tid, og ingen kan skildre den s\u00e5 levende og r\u00f8rende som ham. <\/p>\n