![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/enden-paa-historien-195x300.jpg\")
S\u00e5 kom det sidste bind i Jan Guillous stort anlagte ti binds serie om Det store \u00e5rhundrede, hvor vi har fulgt fire generationer af familien Lauritsen. Dermed er det ogs\u00e5 tid til en anmeldelse \u2013 f\u00f8rst og fremmest selvf\u00f8lgelig af det sidste bind, men ogs\u00e5 af serien som helhed. <\/p>\n
Det store \u00e5rhundrede begynder med de tre faderl\u00f8se og fattige drenge fra Norge, der har s\u00e5 meget ingeni\u00f8rtalent og f\u00e5r muligheden for at blive uddannet i Tyskland. Herfra spreder de tre drenge sig i de f\u00f8rste \u00e5rtier af 1900-tallet, den ene vender hjem til Norge, den anden \u2013 homoseksuelle bror – bor i England og den tredje deltager i f\u00f8rste verdenskrig i Afrika p\u00e5 tysk side. F\u00f8rste bind er fremragende, og noget af det bedste Guillou nogensinde har skrevet, og de efterf\u00f8lgende er absolut ogs\u00e5 god underholdning og interessante vinkler p\u00e5 de f\u00f8rste \u00e5rtier i det tyvende \u00e5rhundrede. Guillou har en fork\u00e6rlighed for st\u00e6rke, kloge og velhavende m\u00e6nd, og det g\u00e5r da ogs\u00e5 de tre br\u00f8dre godt, p\u00e5 hver deres m\u00e5de. <\/p>\n
N\u00e6ste generation i familien har det sv\u00e6rere. Nu er familierne meget velhavende, men is\u00e6r den unge Harald k\u00e6mper med at finde sin rette plads. Det g\u00f8r han ikke, og han er en yderst velkommen anti-helt i seriens ellers lidt renskurede univers med klare opdelinger i godt og ondt, da han v\u00e6lger at tilslutte sig SS. Til geng\u00e6ld er s\u00f8steren Johanne p\u00e5 den rigtige side, og s\u00e5ledes er der lidt balance igen halvvejs gennem serien. <\/p>\n
Fra 1950\u2019erne og frem taber serien desv\u00e6rre momentum. Vi er nu i Sverige, og f\u00f8lger i de resterende bind f\u00f8rst og fremmest Erik Letang, tredje generation i serien, der efter en fattig (og noget kedelig) opv\u00e6kst tilslutter sig venstrefl\u00f8jen og bliver advokat. Han kommer i den forbindelse f\u00f8rst t\u00e6t p\u00e5 Ulrike Meinhof fra Rote Arme Fraktion, og senere lander han trygt i Sverige med en socialdemokratisk kone. S\u00e5ledes lever han ogs\u00e5 med i folkehemmet, ogs\u00e5 selvom Guillous fork\u00e6rlighed for rigdom, succesfulde sportsfolk og ikke mindst god mad og drikke f\u00e5r lov til at blande sig med den krasse kritik af svensk indvandringspolitik, S\u00e4po, p\u00e6dofiliretssagerne i 80\u2019erne og 90\u2019erne, feminister og meget andet, som vi har m\u00f8dt tidligere i Guillous b\u00f8ger. <\/p>\n
I Enden p\u00e5 historien \u00e5bner vi med at Harald genindtr\u00e6der i beretningen efter at have gemt sig 40 \u00e5r i Argentina. D\u00e9t var p\u00e5 tide, t\u00e6nkte jeg, for vi tr\u00e6ngte til den sp\u00e6nding og de konflikter, som den fortabte s\u00f8n fra SS kunne bibringe historien, og jeg var grundl\u00e6ggende nysgerrig efter at h\u00f8re hvordan det var g\u00e5et ham. Harald giver historien lidt swung og sk\u00e6bne, men desv\u00e6rre bliver den personlige beretning og de personlige relationer overskygget af en langtrukken og egentlig ret kedelig retssag med det genforenede Tyskland om penge \u2013 masser af penge. <\/p>\n
Det store \u00e5rhundrede er godt t\u00e6nkt, og velskrevet p\u00e5 guillosk maner. De f\u00f8rste bind i serien er rigtig gode, men serien taber pusten da den kommer ind i Guillous egen levetid. Enden p\u00e5 historien er et af de bedre bind i den sidste halvdel, men jeg ville hellere have mere Harald og mindre Erik, mere sp\u00e6nding og f\u00e6rre af Guillous idiosynkrasier, som bliver leveret rimelig h\u00e5ndfast og uden nuancer til l\u00e6seren. <\/p>\n
Jan Guillou: Enden p\u00e5 historien. 455 sider, Modtryk. Oversat af Anders Johansen, udkom oktober 2020<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00e5 kom det sidste bind i Jan Guillous stort anlagte ti binds serie om Det store \u00e5rhundrede, hvor vi har fulgt fire generationer af familien Lauritsen. Dermed er det ogs\u00e5 tid til en anmeldelse \u2013 …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-49655","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49655","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=49655"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49655\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":49657,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49655\/revisions\/49657"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=49655"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=49655"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=49655"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}