![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/210118_Dyregaarden-212x300.png\")
Der er ingen tvivl om, at George Orwells nok mest ber\u00f8mte v\u00e6rk er \u201d1984\u201d, hvor han i 1949 gennem en neurotisk fremstilling af \u2019fremtiden\u2019, sp\u00e5ede alverdens grusomheder og et dystopisk samfund. Hans n\u00e6stmest ber\u00f8mte v\u00e6rk er nok den lille \u201dKammerat Napoleon\u201d.<\/p>\n
Kammerat Napoleon blev publiceret i 1945 under originaltitlen \u201dAnimal Farm\u201d. Udfordringen er, at \u201dAnimal Farm\u201d ikke lyder godt p\u00e5 dansk, og at navnet heller ikke fanger. Jeg mener, hvis ikke der er dyr p\u00e5 en bondeg\u00e5rd, hvad er der s\u00e5? Nu er bogen blevet genudgivet under det mere kedelige navn \u201dDyreg\u00e5rden\u201d og nyoversat af L\u00e6rke Pade. Og det er generelt en meget fin oplevelse.<\/p>\n
Orwell, der gik under det mere almindelige navn Eric Arthur Blair, d\u00f8de i 1950. Men han blev s\u00e5 kendt en forfatter og satte s\u00e5 dybe spor, at det faktisk ikke l\u00e6ngere betyder s\u00e5 meget, at \u201dAnimal Farm\u201d har f\u00e5et den mere korrekte men ogs\u00e5 intetsigende titel \u201dDyreg\u00e5rden\u201d. <\/p>\n
Grundl\u00e6ggende handler bogen om, hvordan en r\u00e6kke dyr overtager den farm, de lever p\u00e5 ved at jage ejeren, Jones, v\u00e6k. I starten er alt dejligt for dyrene, men langsomt g\u00e5r tingene tilbage og bliver p\u00e5 stort set samme m\u00e5de, som det var, da Jones styrede g\u00e5rden. Og snart m\u00e5 mange af dyrene sande, at alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.<\/p>\n
Med \u201dDyreg\u00e5rden\u201d illustrerer Orwell situationen omkring den russiske revolution i 1917, hvor marxisme, kommunisme og socialisme i et miskmask skulle vise vejen frem og afs\u00e6tte den siddende zar-familie. Det lykkedes at afs\u00e6tte zar-familien, men resten blev et 62-\u00e5rigt langt voldsorgie, der ikke beviste andet end, at magten i den grad har en korrumperende kraft.<\/p>\n
Af samme \u00e5rsager blev bogen ogs\u00e5 forbudt i stort set hele den totalit\u00e6re verden med Sovjetunionen og Warszawapagt-landene i spidsen. I 1952 og 1957 sendte amerikanske CIA endda millioner af eksemplarer af bogen med balloner ind over besatte Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet, mens luftv\u00e5bnet fors\u00f8gte at skyde ballonerne ned.<\/p>\n
Bogen er brillant, og overs\u00e6ttelsen er skrevet i et let og nutidigt sprog. Jeg har det lidt sv\u00e6rt med de danske navne p\u00e5 hovedskikkelserne i fort\u00e6llingen, men p\u00e5 den anden side hj\u00e6lper det faktisk til, at vi ogs\u00e5 kan l\u00e6se denne bog for vores yngre \u2013 dog ikke sm\u00e5 b\u00f8rn. Det er den lidt for voldsom til. <\/p>\n
Bogen blev i 2005 af Time Magazine valgt til \u00e9n af verdens 100 bedste engelsksprogede romaner, og ved en skoleafstemning i 2016 blev den k\u00e5ret til Storbritanniens mest popul\u00e6re bog. Du skal ikke snyde dig selv for disse137 sider. Det er ren guf.<\/p>\n
George Orwell: \u201dDyreg\u00e5rden\u201d, Bechs Forlag \u2013 Viatone, 137 sider, udkom januar 2021.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er ingen tvivl om, at George Orwells nok mest ber\u00f8mte v\u00e6rk er \u201d1984\u201d, hvor han i 1949 gennem en neurotisk fremstilling af \u2019fremtiden\u2019, sp\u00e5ede alverdens grusomheder og et dystopisk samfund. Hans n\u00e6stmest ber\u00f8mte v\u00e6rk …<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32,33],"tags":[264,1236,294,739,1237,635,1238,538],"class_list":["post-49521","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman","category-samfund","tag-doed","tag-kammerat-napoleon","tag-kommunisme","tag-magt","tag-marxisme","tag-revolution","tag-socialisme","tag-vold"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=49521"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49521\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":50231,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49521\/revisions\/50231"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=49521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=49521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=49521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}