![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/haabets-rejsende-192x300.jpg\")
Den spanske borgerkrig var brutal, modbydelig og var med sine enorme civile ofre ogs\u00e5 en forsmag p\u00e5 uhyrlighederne under anden verdenskrig. Borgerkrigen endte i et bragende nederlag for den demokratisk valgte republikanske regering og 40 \u00e5rs Franco-diktatur. I krigens afsluttende fase sendte den ogs\u00e5 tusinder og atter tusinder af mennesker p\u00e5 hovedl\u00f8s flugt. <\/p>\n
I Frankrig tog man ikke just imod de forhutlede flygtninge fra nabolandet med \u00e5bne arme. Tv\u00e6rtimod var der ikke rigtig nogen af de demokratiske lande, der havde hverken \u00f8nsket at st\u00f8tte republikken eller dens flygtninge. Heller ikke de sydamerikanske lande var indstillet p\u00e5 at modtage flygtningene, der som socialister jo var en trussel mod den eksisterende orden. I Chile lykkedes det dog digteren Pablo Neruda at f\u00e5 et skib fra Europa med flygtninge til Chile. <\/p>\n
Ombord p\u00e5 dette skib er Victor Dalmau, hans hustru Roser og deres \u2013 p\u00e5 papiret \u2013 s\u00f8n. I virkeligheden er s\u00f8nnen Victors nev\u00f8 og Roser var k\u00e6reste med hans bror, der faldt i krigen. Men for at de kan komme i sikkerhed p\u00e5 den anden side af Atlanten, m\u00e5 de efter en farefuld flugt over Pyren\u00e6erne og et ophold i en flygtningelejr gifte sig og lade som om de er unge elskende. Sammen kan de begynde et nyt liv i Chile, et liv i frihed og sikkerhed \u2013 i hvert fald indtil historien indhenter dem og endnu en folkevalgt, socialistisk regering bliver f\u00e6ldet af et kup\u2026 <\/p>\n
H\u00e5bets rejsende bygger if\u00f8lge forfatteren p\u00e5 virkelige h\u00e6ndelser. Skibet Winnipeg reddede 2.000 flygtninge til Chile, og det er bestemt en historie v\u00e6rd. Victor og Rosers oplevelser under borgerkrigen og p\u00e5 flugt er medrivende og r\u00e6dselsv\u00e6kkende vidnesbyrd om en beskidt krig, som de demokratiske lande vendte det blinde \u00f8je til. I Chile glider historien desv\u00e6rre ud og bliver noget melodramatisk, og historien mister nerve. <\/p>\n
Sproget i H\u00e5bets rejsende er desv\u00e6rre ogs\u00e5 temmelig gumpetungt, og Isabel Allende skriver efter mottoet \u201dDon\u2019t show it, tell it.\u201d Der er ingenting, der skal l\u00e6ses mellem linjerne, og alle pointer bliver hamret temmelig direkte ud til l\u00e6seren. Det g\u00f8r H\u00e5bets rejsende let at l\u00e6se, men ogs\u00e5 en smule tr\u00e6ls undervejs \u2013 ikke mindst, n\u00e5r vi skal belemres med en ligegyldig chilensk rigmandsdatters uinteressante, og alligevel udf\u00f8rligt beskrevne, f\u00f8lelsesliv. <\/p>\n