![\"\"](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/kampen-om-klimaet.jpg\")
Hvor ville man bare h\u00e5be, at “Kampen om klimaet” var en fiktiv sp\u00e6ndingsroman. For som dansker er ens t\u00e6er helt sammenkrummet efter at have l\u00e6st den sandf\u00e6rdige beretning om COP15-topm\u00f8det og om hvordan vi danskere fuck’ede det hele op. <\/p>\n
Per Meilstrup er klimadirekt\u00f8r i Mandag Morgen og har derfor et enormt kendskab til det komplicerede omr\u00e5de. En fortid som kommunikationschef i Milj\u00f8styrelsen giver ham desuden et godt kendskab til personkredsen. Bogen er derfor en s\u00e6rdeles skarp gennemgang af forl\u00f8bet op til og ikke mindst under topm\u00f8det. Meget f\u00e5 navngivne kilder og rigtig mange anonyme kilder bliver brugt til at tegne et skr\u00e6mmende billede af hvor meget magtkampen mellem Statsministeriet og Klima- og energiministeriet var med til at \u00f8del\u00e6gge hele processen og forhandlingerne. <\/p>\n
De to ministeriers topfolk k\u00f8rer i lange perioder op til topm\u00f8det i K\u00f8benhavn i december sidste \u00e5r to parallelle forhandlingsforl\u00f8b, hvilket er genstand for hovedrysten hos de udenlandske klimaforhandlere. N\u00e5r Klimaministeriets topforhandler ringer til sine udenlandske kolleger, bliver han ofte m\u00f8dt med beskeden om, at de da netop har talt med hans modstykke i Statsministeriet. <\/p>\n
<\/p>\n
Per Meilstrup g\u00f8r meget ud af at pege p\u00e5, hvordan Klimaministeriet og FN’s klimasekretariat begge igen og igen advarer Statsministeriet om at fare for h\u00e5rdt frem som forhandler. Danmark skal bruge formandskabet til at v\u00e6re facilitator og ikke fors\u00f8ge at fremme sine egne synspunkter. De fors\u00f8ger utallige gange at advarer om, at FN-systemet har sin helt egen logik, hvor det er vigtigt ikke at forn\u00e6rme ulandene og give dem den mindste snert af indtryk af, at de vestlige lande fors\u00f8ger at tr\u00e6kke noget ned over hovedet p\u00e5 dem.<\/p>\n
Men en kontroversiel dansk tekst til et kompromis, som Guardian tryller frem p\u00e5 konferencens anden dag er netop med til at afspore hele forl\u00f8bet big time. Derfra g\u00e5r det bare ned ad mod det kaotiske og groteske slutforl\u00f8b med statsledere, der sidder i Bella Centerets personalekantine og forhandler storpolitik. <\/p>\n
“Kampen om klimaet” er godt skrevet med st\u00e6rke sp\u00e6ndingsromantendenser og reportageelementer, som g\u00f8r, at man sluger bogen fra ende til anden. Beskrivelserne af Lars L\u00f8kkes ageren som en elefant i FN-systemet som forhandlingsleder i plenarsalen er bogens h\u00f8jdepunkt, hvor blodet n\u00e6rmest l\u00f8ber v\u00e6k fra ens fuldst\u00e6ndigt benh\u00e5rdt sammenkrummede t\u00e6er, mens kuldegysningerne l\u00f8ber ned ad ryggen. Hvor er det bare pinligt, t\u00e6nker man. Beskrivelserne af hvordan verdens statsledere forhandler under kaotiske forhold helt uden embedsm\u00e6nd, og hvordan Obama spiller katten efter musen med kineserne og til sidst bryder ind i et hemmeligt m\u00f8de mellem kineserne, inderne, sydafrikanerne og brasilianerne, er helt igennem l\u00e6sv\u00e6rdigt.<\/p>\n
Bogen har dog \u00e9n stor svaghed. Den udstiller Statsministeriet og i s\u00e6rlig grad statsministerens s\u00e6rlige klimar\u00e5dgiver, Bo Lidegaard, som den helt store skurk. P\u00e5 den anden side fremh\u00e6ves embedsm\u00e6ndene i Klima- og Energiministeriet igen og igen som heltene, der ved hvordan COP’er fungerer og hvordan FN-systemet skal tackles. Hvis de bare havde f\u00e5et lov at styre biksen uden indblanding fra Lidegaard, og hvis bare administrationen i ministeriet havde v\u00e6ret bedre til at supporte deres hektiske arbejde, s\u00e5 havde verden v\u00e6ret et bedre sted i dag. S\u00e5dan st\u00e5r der n\u00e6rmest mellem linjerne. <\/p>\n
Meilstrup har talt med mange kilder i de to ministerier. Det er jeg ikke i tvivl om. Men om han ogs\u00e5 har talt med Bo Lidegaard. Det kan jeg godt tvivle p\u00e5. For kritikken af hans ageren er meget ensidig og st\u00e5r fuldst\u00e6ndig uimodsagt. P\u00e5 intet tidspunkt tilbagevises klimaministeriets anklager mod Statsministeriet og p\u00e5 intet tidspunkt forsvares den linje, som Lidegaard l\u00e6gger. Bogen har til tider karakter af Klimaministeriets fors\u00f8g p\u00e5 at fral\u00e6gge sig ansvaret for det fatale cirkus, som topm\u00f8det udviklede sig til og skrive et efterm\u00e6le, hvordan Lidegaard lades alene med ansvaret. Meilstrup g\u00e5r s\u00e5 langt som at antyde, at det var “fjenderne” i Statsministeriet, der tippede DR om at s\u00f8ge aktindsigt i Klimaministeriets chefforhandler Thomas Beckers rejsebilag. En sag, der f\u00e6ldede manden to m\u00e5neder f\u00f8r topm\u00f8det. Connie Hedegaard citeres direkte for at sige, at man godt kunne have brugt Thomas Becker da det i topm\u00f8dets afsluttende ser allermest sort ud og det hele sejler for det danske formandskab. <\/p>\n
Bogen balancerer elegant mellem FN-systemets indviklede procedure, den komplicerede klimapolitik og fort\u00e6llingen om selve processen. Det er ikke en fagbog om indholdet af klimaforhandlingerne og de forskellige parters synspunkter og udmeldinger undervejs. Det ligger som en naturlig indpakning omkring fort\u00e6llingen sammen med de specielle FN-m\u00e5der at lave politik p\u00e5. Det er f\u00f8rst og fremmest fort\u00e6llingen om hvad der skete og hvordan det indvirkede p\u00e5 forhandlingerne. <\/p>\n
Klimatopm\u00f8det var s\u00e5 h\u00f8jdramatisk, at der sikkert kunne skrives adskillige b\u00f8ger om begivenhederne. Men det bliver sv\u00e6rt at overg\u00e5 Per Meilstrups meget insideragtige fort\u00e6lling om det danske kaos, der endte med at v\u00e6re en v\u00e6sentlig \u00e5rsag (men nok ikke den eneste) til at det hele gik op i hat og briller og en s\u00e6rdeles vag tekst.<\/p>\n
Per Meilstrup: Kampen om klimaet. People’s Press, 2010. 300 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvor ville man bare h\u00e5be, at “Kampen om klimaet” var en fiktiv sp\u00e6ndingsroman. For som dansker er ens t\u00e6er helt sammenkrummet efter at have l\u00e6st den sandf\u00e6rdige beretning om COP15-topm\u00f8det og om hvordan vi danskere …<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[208,24,33],"tags":[],"class_list":["post-4805","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-klima-og-miljo","category-politik-debat","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4805","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4805"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4805\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4823,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4805\/revisions\/4823"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4805"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4805"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4805"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}