![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/iremeber.png\")
“Jeg kan huske dengang polio var det v\u00e6rste i verden.”<\/p>\n“Jeg kan huske dengang polio var det v\u00e6rste i verden.”<\/p>\n
“Jeg kan huske mine f\u00f8rste erektioner. Jeg troede jeg havde en frygtelig sygdom eller noget.”<\/p>\n
“Jeg kan huske da jeg besluttede mig for at blive pr\u00e6st. Jeg kan ikke huske hvorn\u00e5r jeg besluttede mig for ikke at blive det.”<\/p>\n
Jeg kan huske<\/em> er et virkelig interessant v\u00e6rk, som taler til alle l\u00e6sere p\u00e5 alle mulige m\u00e5der. V\u00e6rket I remember<\/em> udkom i 1975 og er f\u00f8rst nu oversat til dansk. Det har dog ikke afholdt skriveskoler i \u00e5revis fra at benytte sig af Joe Branairds metode til at kickstarte skriveprocesser. <\/p>\n Forlaget skriver: “Bogen kredser om opv\u00e6ksten i Oklahoma, om venner, idoler og kunstnerdr\u00f8mme i New York, om genstande og seksualitet, men efterh\u00e5nden forst\u00e5r man at disse erindringer, der ved f\u00f8rste \u00f8jekast er personlige ogs\u00e5 er universelle \u2013 det er p\u00e5 en m\u00e5de “alles erindringer”. <\/p>\n Der var afsnit jeg med det samme kunne forholde mig til og der var afsnit, der ikke p\u00e5 samme m\u00e5de v\u00e6kkede noget i mig, fx. fordi jeg ikke kendte de kunstnere, han skrev om, men fordi tonen\/melodien er den samme gennem hele bogen, bliver man alligevel aldrig h\u00e6gtet af. Der er noget beroligende messende over teksten, der inviterer l\u00e6seren ind i en gyngende leg af ord og billeder. Det er s\u00e5 genialt og jeg kan sagtens forst\u00e5, at bogen er blevet en moderne klassiker. Genialt fordi det p\u00e5 den ene side er helt helt enkelt med de stramme jordn\u00e6re tekster og p\u00e5 den anden side bliver stort, fordi forfatterens minder baner vej for l\u00e6serens egne minder. <\/p>\n Jeg kan huske<\/em> er utrolig stemnings- og billedskabende og det er virkelig en sand forn\u00f8jelse at rejse ind i v\u00e6rket og videre ind i ens egen erindring. <\/p>\n “Jeg kan huske en meget varm sommerdag, jeg kom isterninger i mit akvarium, og alle fiskene d\u00f8de.”<\/p>\n “Jeg kan huske dr\u00f8mme hvor jeg g\u00e5r ned ad gaden og pludselig opdager at jeg ikke har t\u00f8j p\u00e5.”<\/p>\n “Jeg kan huske regnbuefarvede oliepletter p\u00e5 fortovet n\u00e5r det har regnet.” <\/p>\n Er det ikke sk\u00f8nt og inspirerende? <\/p>\n Mange har skrevet p\u00e5 inspiration fra dette fantastiske v\u00e6rk. M\u00e5ske bliver du ogs\u00e5 inspireret? Bogen er en erindringsmaskine, en skrivemotor. Jeg er selv blevet inspireret til at skrive s\u00e6tninger som: “Jeg kan huske duften af solbagte grann\u00e5le ved stranden”, “Jeg kan huske duften af grillbr\u00e6ndte flutes i firserne” og “Jeg kan huske duften af syren langs de togskinner, hvor jeg legede om dagen og duften af renvasket haveh\u00e6ngt senget\u00f8j, n\u00e5r jeg skulle i seng.” <\/p>\n