{"id":46,"date":"2007-07-18T07:21:27","date_gmt":"2007-07-18T05:21:27","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=46"},"modified":"2007-07-18T07:25:00","modified_gmt":"2007-07-18T05:25:00","slug":"lars-olsen-den-nye-ulighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=46","title":{"rendered":"Lars Olsen: Den nye ulighed"},"content":{"rendered":"

Lars Olsen: Den nye ulighed<\/a><\/p>\n

Det er sj\u00e6ldent, en debatbog introducerer et nyt begreb, som i sig selv er sigende, men Lars Olsens “Den nye ulighed” analyserer sig p\u00e5 glimrende vis frem til, at det danske samfund har udviklet sig til et fem-sjettedels-samfund<\/em>. Et samfund, hvor det store flertal har det ufatteligt godt, men hvor et betydeligt mindretal er totalt h\u00e6gtet af.<\/p>\n

Olsen fokuserer med god ret p\u00e5 de femten procent af en ungdoms\u00e5rgang, der vokser op med s\u00e5 markant ringere livschancer end deres j\u00e6vnaldrende, og han form\u00e5r gennem benh\u00e5rde statistiske analyser at dokumentere nogle af de mekanismer, der s\u00e5 kynisk er d\u00f8bt “den negative sociale arv”.<\/p>\n

Og netop statistikken og de h\u00e5rde fakta er uden tvivl det st\u00e6rkeste i Olsens bog, og hans evne til at tr\u00e6kke de v\u00e6sentlige elementer frem og tr\u00e6kke linjer p\u00e5 tv\u00e6rs af tallene og historien betyder, at Den nye Ulighed<\/em> har f\u00e5et en fast placering blandt de politiske h\u00e5ndb\u00f8ger p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende signaturs bogreol.<\/p>\n

Olsens v\u00e6sentligste \u00e6rinde er at g\u00f8re det klart for enhver, at uligheden har \u00e6ndret sig dramatisk. F\u00f8rhen var sk\u00e6vheden materiel, men et halvt \u00e5rhundredes socialdemokratiske indsats har faktisk b\u00e5ret den frugt, at ingen b\u00f8rn i dag g\u00e5r sultne i seng, og ingen dansker beh\u00f8ver bekymre sig om, hvor morgendagens mad skal komme fra. Nej, uligheden handler om andet end penge: stabile rammer i familien, marginalisering p\u00e5 arbejdsmarkedet, og ikke mindst: uddannelse. At for\u00e6ldrenes uddannelsesniveau stadig har s\u00e5 afg\u00f8rende betydning for b\u00f8rnenes chancer her i livet, er en sandhed, der ikke kan siges ofte nok, og det burde v\u00e6re det eneste, som socialt sindede politikere t\u00e6nkt p\u00e5 dag og nat.<\/p>\n

Desv\u00e6rre sk\u00e6mmes Olsens bog af to forhold, som man sagtens kunne have v\u00e6ret forude. Olsen har – som den journalist, han er – interviewet en r\u00e6kke personer. S\u00e5kaldte “m\u00f8nsterbrydere”, som med deres livshistorier fors\u00f8ger at “s\u00e6tte mennesker p\u00e5” de t\u00f8rre fakta. Problemet er her, at Olsens bog netop ikke handler om m\u00f8nsterbrydere – og at eksemplerne faktisk n\u00e6sten modsiger resten af teksten.<\/p>\n

Tilsvarende med det afsluttende afsnit, hvor Olsen bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra journalistens evindelige “s\u00e6tten problemer under debat” til at fors\u00f8ge sig udi gerningen som politiker. Her beg\u00e5r han en r\u00e6kke helt element\u00e6re fejl, som desv\u00e6rre g\u00f8r, at man som l\u00e6ser bliver mere irriteret end oplyst, prim\u00e6rt fordi han ikke laver den klassiske “ikke-test” og sp\u00f8rger sig selv: “Hvem vil v\u00e6re uenig i det, jeg siger nu?”. Hvis man ikke kan finde andre end et par anarkister eller ultraliberalistiske klummeskribenter fra 180grader.dk, der kunne finde p\u00e5 at modsige sit synspunkt, s\u00e5 b\u00f8r man overveje at droppe det.<\/p>\n

Men de to f\u00f8rste dele af bogen er s\u00e5 vigtige og gennemarbejdede, at de fortjener ikke blot at blive l\u00e6st – men ogs\u00e5 at blive brugt b\u00e5de p\u00e5 Christiansborg, og ikke mindst af de mange hundrede kommunalpolitikere, der har ansvaret for vores skoler, daginstitutioner og sociale omsorg.<\/p>\n

Lars Olsen: Den nye Ulighed<\/em>, Gyldendal, 2007, 175 sider. Forfatterens hjemmeside: www.larso.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er sj\u00e6ldent, en debatbog introducerer et nyt begreb, som i sig selv er sigende, men Lars Olsens “Den nye ulighed” analyserer sig p\u00e5 glimrende vis frem til, at det danske samfund har udviklet sig …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-46","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-politik-debat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}