![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/m\u00e5nen-over-\u00f8en-195x300.jpg\")
Fremtiden er nu om dage n\u00e6sten altid dyster, s\u00e5ledes ogs\u00e5 i Anne-Marie Veds\u00f8 Olesens M\u00e5nen over \u00f8en. Vi er i \u00e5r 2687 efter katastrofen, og alle mennesker er afh\u00e6ngige af hele tiden at modtage indtryk fra internettet. De er s\u00e5 afh\u00e6ngige, at de vil d\u00f8 hvis de mister adgang til nettet, og s\u00e5vel b\u00f8rn som voksne g\u00e5r konstant rundt med et visir for \u00f8jnene, s\u00e5 de konstant modtager impulser. <\/p>\n
Undtagelsen er Hypatia, der helt unikt ikke er afh\u00e6ngig af stimulien, og som derfor kan bev\u00e6ge sig rundt i verdenen uden konstant at blive bombarderet med virtuelle indtryk. Det g\u00f8r hende speciel \u2013 og ensom, fordi hun ikke forst\u00e5r sine medmennesker og de ikke forst\u00e5r hende. <\/p>\n
Andre mennesker kan kun l\u00f8srive sig fra supernettet, hvis de tager medicin, og selv da kun i kortere tid. Hypatia bor i Superesse, der best\u00e5r af enklaver forbundet med hinanden mens resten af verden er en \u00f8demark. Superesse kan dog ikke give Hypatia de svar, hun s\u00f8ger, og hun s\u00f8ger derfor ud p\u00e5 en mystisk, n\u00e6sten mytisk, \u00f8, hvor naturen stadig r\u00e5der og m\u00e5nen stadig h\u00e6nger.<\/p>\n
Den eneste m\u00e5de, andre mennesker kan frig\u00f8re sig fra behovet for de evige stimuli er ved at tage medicin. Hypatia har en ven og l\u00e6remester, Frans, der ved hj\u00e6lp af medicinen kan tage med hende ud p\u00e5 den m\u00e6rkelige \u00f8, der har sin egen vilje og sj\u00e6l. Her s\u00f8ger Frans sin afslutning, og Hypatia s\u00f8ger svar p\u00e5, hvad der egentligt er sket med hendes datter. <\/p>\n