![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/totalitarismens-oprindelse-195x300.jpg\")
Hannah Arendt er med rette en af de mest l\u00e6ste og diskuterede politiske filosoffer fra det blodige og omtumlede forrige \u00e5rhundrede. Som s\u00e5 mange andre filosoffer lider hun under, at mange har l\u00e6st om hende og f\u00e6rre rent faktisk har l\u00e6st hende. Hvis man gerne vil r\u00e5de bod p\u00e5 det, s\u00e5 er Totalitarismens Oprindelse et godt sted at gribe til. <\/p>\n
Totalitarismens oprindelses f\u00f8rste to bind analysere optakten til de totalit\u00e6re bev\u00e6gelser i form af fremv\u00e6ksten af s\u00e5vel anti-semitisme som kolonialisme og den indvirken, der havde p\u00e5 samfundets syn p\u00e5 race, religion, politik og menneskelighed. Anti-semitisme er ikke en moderne opfindelse, men i 1800-tallet fik anti-semitismen en ny form i takt med \u2013 og fordi – at j\u00f8derne opn\u00e5ede borgerskab p\u00e5 lige fod med andre, konkret bliver Dreyfus-aff\u00e6ren i Frankrig behandlet s\u00e6rdeles indg\u00e5ende. Sidel\u00f8bende voksede imperialismen frem, der retf\u00e6rdiggjorde at nogle nationer \u2013 de europ\u00e6iske \u2013 overtog herred\u00f8mmet over andre (i den tredje verden) og fremdyrkede ideen om at nogle nationer var andre overlegene ikke kun i r\u00e5 magt, men ogs\u00e5 i rettigheder. <\/p>\n
I tredje bind analyserer hun selve totalitarismens kerne og virkeformer, og s\u00e6tter skarpt p\u00e5 at den i sit v\u00e6sen er grundl\u00e6ggende anderledes end andre bev\u00e6gelser, uagtet at det ikke altid fremst\u00e5r s\u00e5dan ved f\u00f8rst \u00f8jekast. De totalitaristiske bev\u00e6gelser s\u00f8gte ikke bare magten for magtens skyld eller magten for at tilgodese sig selv eller sin egen klasse eller familie. M\u00e5let var en gennemgribende omkalfatring af samfundet, hvor klasser blev afl\u00f8st af masser, og hvor terror ikke bare er et n\u00f8dvendigt onde, men en essentiel del af samfundslivet, ja et m\u00e5l i sig selv. <\/p>\n
Totalitarismens Oprindelse er en kraftpr\u00e6station af et v\u00e6rk, og det bliver fremh\u00e6vet som et af de vigtigste v\u00e6rker i det 20. \u00e5rhundrede. Det er det ogs\u00e5, men det er ogs\u00e5 et v\u00e6rk der i udpr\u00e6get grad h\u00f8rer til sin egen tid til. Det er skrevet p\u00e5 baggrund af verdenskrigens ragnarok, mens skrigene fra de myrdede stadig runger i \u00f8rerne. Det giver v\u00e6rket en indre n\u00f8dvendighed, et br\u00e6ndende behov for at blive skrevet for at samle op og analyse det uforst\u00e5elige for en generation, der levede igennem det hele. Det var en styrke, da v\u00e6rket blev skrevet, men det g\u00f8r det i dag p\u00e5 nogle tr\u00e6k noget bedaget i sine analyser og eurocentrisme. <\/p>\n
Vi savner derfor i den grad en moderne t\u00e6nker, der kan perspektivere og videreudvikle Arendts tanker op til vor tid og tr\u00e6kke paralleller (eller afvise paralleller) til de nyere bev\u00e6gelser \u2013 funderet i race, politik eller religion – med totalit\u00e6re tr\u00e6k som det endnu ikke er lykkedes menneskeheden at vriste sig fri af. Men alas, vores generation mangler stadig at udvikle en Hannah Arendt og indtil da m\u00e5 vi tr\u00e6kke det ude af originalen, som vi stadig kan. Der er stadig meget at hente, i \u00f8vrigt ogs\u00e5 som modgift mod de samfundsdebatt\u00f8rer der bruger ordet totalit\u00e6rt i fl\u00e6ng om alle synspunkter, de ikke bryder sig om. <\/p>\n
Hannah Arendt: Totalitarismens oprindelse I-III. Samlet 916 sider, Klim. Oversat af Per Borch og Tove N\u00f8rlund, udkom november 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hannah Arendt er med rette en af de mest l\u00e6ste og diskuterede politiske filosoffer fra det blodige og omtumlede forrige \u00e5rhundrede. Som s\u00e5 mange andre filosoffer lider hun under, at mange har l\u00e6st om hende …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[603,981,139,24],"tags":[],"class_list":["post-44900","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-essays","category-filosofi","category-idehistorie","category-politik-debat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44900","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44900"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44900\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":45110,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44900\/revisions\/45110"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44900"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44900"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44900"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}