![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/peach.png\")
“Tyk t\u00e6t kl\u00e6brigklam uld snor sig flosset om s\u00e5rene, rimper den fl\u00e5ede hud mens jeg g\u00e5r. H\u00e5nden i vanten skraber mod muren. Ru r\u00f8dsten rasper ulden itu. Rasper huden itu. Ru og r\u00f8d i huden. Ru og r\u00f8d i hovedet”. S\u00e5dan starter debutromanen Peach, der handler om en voldt\u00e6gts eftervirkninger. Vi f\u00f8lger den unge pige Peach, der netop er blevet voldtaget. <\/p>\n
Der veksles en del med fantasi og virkelighed og gr\u00e6nsen mellem polerne er udflydende. Det er derfor ogs\u00e5 sv\u00e6rt at hitte ud af, hvad der reelt foreg\u00e5r, og jeg g\u00e6tter p\u00e5, at det pr\u00e6cis er pointen med det. At tiden efter et overgreb er kaotisk, flydende og sv\u00e6r at begribe. Vi h\u00f8rer om hendes lillebror, som er lavet af sukker. Vi h\u00f8rer om en l\u00e6rer, der mister form (det er i hvert fald s\u00e5dan Peach opfatter ham) og vi h\u00f8rer om hendes gr\u00e6nseoverskridende for\u00e6ldre, der fort\u00e6ller om deres sexliv. Men n\u00e5r vi som l\u00e6sere forst\u00e5r for lidt af, hvad der sker, er det sv\u00e6rt at f\u00f8le med hende, trods den sv\u00e6re situation hun st\u00e5r i. <\/p>\n
Bogen efterlader en med mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det er langt hen af vejen faktisk okay. For eksempel vokser hendes mave i dagene efter voldt\u00e6gten. Vi ved at hun ikke er gravid, s\u00e5 st\u00e6rkt g\u00e5r det ikke. Det er n\u00e6rliggende at t\u00e6nke p\u00e5 udtrykket “en knude i maven”. Er det den, der vokser sig st\u00f8rre og st\u00f8rre, fordi hun ikke f\u00e5r hj\u00e6lp? Og hvorfor f\u00e5r hun ikke hj\u00e6lp? Og hvorfor kommenterer ingen p\u00e5 de bl\u00e5 m\u00e6rker i ansigtet? <\/p>\n
Peach<\/em> er poetisk og m\u00e6ttet og der er ikke \u00e9t ord for meget i den lille bog. Man fornemmer, at alle ord er n\u00f8je udvalgt og det m\u00e5 have v\u00e6ret noget af en kr\u00e6vende opgave at overs\u00e6tte v\u00e6rket. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af pressematerialet til bogen, at det engelske forlag “var i tvivl om hvorvidt teksten overhovedet lod sig overs\u00e6tte p\u00e5 grund af dens s\u00e6regent allitterative, rytmisk-poetiske stil”. Overs\u00e6ttelsen er nu lykkedes ganske godt!<\/p>\n L\u00e6s\/lyt blot her: “Huden er fl\u00e6nget. Fl\u00e5et. Fl\u00e6nset. Med to dirrende fingre r\u00f8rer jeg ved fl\u00e6ngen, klemmer den sammen. Blod siver sagte. Jeg ser n\u00e6rmere efter i spejlet. V\u00e6ske str\u00f8mmer fra mine \u00f8jne, pibler ned over maven, flyder sammen med det r\u00f8de. Sm\u00e5 floder. Sm\u00e5 b\u00e5nd. Silke i slyng. Fl\u00e6nset hud. S\u00f8let r\u00f8d.” Eller som her: “Lydl\u00f8se s\u00f8lvsp\u00f8gelser sejler. Tyste danser de, flydende sky. Med ansigtet vendt mod gulvet. Bev\u00e6ger sig i bl\u00f8de b\u00f8lger, tavse, dovne sving.”<\/p>\n Peach<\/em> er ikke let at l\u00e6se. Den skal l\u00e6ses langsomt. M\u00e5ske endda h\u00f8jt, s\u00e5 man smager p\u00e5 ordene, rytmen og tonen. Den er noget ganske s\u00e6rligt og til den kr\u00e6sne og t\u00e5lmodige l\u00e6ser, der ikke \u00f8nsker at f\u00e5 alt forklaret. <\/p>\n Forfatteren Emma Glass er f\u00f8dt i Wales i 1987 og bor i dag i London. Hun er oversygeplejerske p\u00e5 et hospital, og Peach er hendes debutroman. <\/p>\n Af litteratur med temaerne overgreb\/voldt\u00e6gt har vi tidligere anmeldt Overgrebet<\/a>, som jeg ikke var s\u00e5 begejstret for som s\u00e5 mange andre var, og Voldens historie<\/a>, som jeg til geng\u00e6ld var meget begejstret for.<\/p>\n Emma Glass, Peach, Jensen & Dalgaard, 122 sider, Oversat fra engelsk af Signe Lyng, udkommer 16. april 2020.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “Tyk t\u00e6t kl\u00e6brigklam uld snor sig flosset om s\u00e5rene, rimper den fl\u00e5ede hud mens jeg g\u00e5r. H\u00e5nden i vanten skraber mod muren. Ru r\u00f8dsten rasper ulden itu. Rasper huden itu. Ru og r\u00f8d i huden. …<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-43689","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43689","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=43689"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43689\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43815,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43689\/revisions\/43815"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=43689"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=43689"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=43689"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}