![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/stykker-1.jpg\")
“Man skal ikke have for h\u00f8je tanker om d\u00f8den. D\u00f8den er fast arbejde. Det siger far. Han st\u00e5r op hver morgen halv seks og er sk\u00e6v i ryggen af at grave. Man skal ikke have for h\u00f8je tanker om noget som helst. Den nye pige i klassen for eksempel. Eller sig selv for den sags skyld. At man kunne blive venner eller s\u00e5dan noget. Det kan man godt spare sig.”<\/p>\n
Karl er en dreng, der bor sammen med sine for\u00e6ldre. Mor har en garnbutik og far er kirkeg\u00e5rdsgraver. Karl g\u00e5r i skole, men er ikke s\u00e5dan en, der rigtig leger med de andre. Faktisk kan han bedst lide at v\u00e6re sammen med farfar. S\u00e5 ofte g\u00e5r vejen hjem fra skole omkring plejehjemmet, hvor farfar bor. <\/p>\n
Farfar rimer p\u00e5 eventyr, puslespil, tryghed. Altid noget der er fyldt med varme. Noget der er rart. “Et stykke kun med himmel. M\u00e5ske er det det, han siger. De l\u00e6gger puslespil. Farfar kan lide det, Karl kan lide det, man beh\u00f8ver ikke at sige s\u00e5 meget.”<\/p>\n
Morgan fra skolen derimod rimer altid p\u00e5 drilleri og mobning. Han er en sand plage\u00e5nd. Med ham i n\u00e6rheden tr\u00e6nger uvisheden og utrygheden sig p\u00e5. <\/p>\n
Heldigvis starter en ny pige i klassen. Veronika. Med fregner. Selvom hun kalder Karl for en idiot, har hun i det mindste kaldt ham noget. Det er vel en slags start. Af en art. Is\u00e6r nu hvor farfar er d\u00f8d. <\/p>\n
Stykker med himmel<\/em> er en meget fin og klogt fortalt b\u00f8rneroman om at miste sit faste holdepunkt og om at finde ud af at livet trods alt g\u00e5r videre med andre gode mennesker, man kan knytte sig til. I tematik m\u00e5ske en slags moderne b\u00f8rneudgave af Is-slottet af Tarjei Vesaas (en helt utrolig fantastisk roman). Forfatteren selv kalder Stykker med himmel<\/em> for en tvillingebog til Veronika lyder som harmonika<\/em>, der udkom for 9 \u00e5r siden. Du kan dog sagtens l\u00e6se b\u00f8gerne uafh\u00e6ngigt af hinanden.<\/p>\n