![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/tidstrance-200x300.jpg\")
Afrofuturisme er et relativt nyt og ganske interessant begreb. Det er en litter\u00e6r str\u00f8mning, der har sit udspring i start-midt 1990’erne.<\/p>\nAfrofuturisme er et relativt nyt og ganske interessant begreb. Det er en litter\u00e6r str\u00f8mning, der har sit udspring i start-midt 1990’erne.<\/p>\n
Jeg l\u00e6ste engang en r\u00e6kke b\u00f8ger om og i den postkolonialistisk litter\u00e6re genre. Inden jeg begyndte at l\u00e6se denne bog, havde jeg nogle st\u00e6rke forventninger om, at vi ville bev\u00e6ge os i samme felt. Og den forventning synes jeg egentligt, er blevet ganske fint opfyldt. Det er afroamerikansk kultur og afroamerikanske problematikker, der bliver sat i en ny scene, i et fremtidsperspektiv, og ofte, har det vist sig, er det med dystopiske fort\u00e6llinger, som ikke sj\u00e6ldent henviser til slaveriet i USA’s historie.<\/p>\n
Nogle gange er der et tydeligt antiparti mod imperialisme og kolonisering, og andre steder er det mere underspillet, men en grundl\u00e6ggende afrikansk kultur og stolthed tr\u00e6der frem i novellerne.<\/p>\n
Der er gennemg\u00e5ende en stemning og en f\u00f8lelse, der enten drager l\u00e6seren mod en landsby n\u00e6r den afrikanske savanne eller f\u00f8rer os til storbyen med afrokulturelle temaer. Det ser vi gerne samtidig med, at de forskellige historier form\u00e5r at forene magi og overtro med teknologi eller afrokultur med dystopi i denne science fiction-undergenre.<\/p>\n
I titelnovellen, Tidstrance<\/em>, f\u00f8lger vi en gruppe personer, der er del af en revolution\u00e6r enhed. De springer i tiden og fors\u00f8ger at undg\u00e5 overmagten, som regerer p\u00e5 Jordens overflade, mens disse opr\u00f8rer benytter sig af hemmelige tunneler under overfladen. Her er raceproblematikken og imperialismen underspillet, men der er mange referencer til slaveriet og den samment\u00f8mrede kultur, der dannedes blandt slaverne. En sp\u00e6ndende og fint fortalt novelle.<\/p>\n Noget lignende kan siges om en anden novelle, Kometen<\/em>, hvor en komet har dr\u00e6bt n\u00e6sten hele befolkningen i New York. Kun en hvid pige og en sort mand overlever, og trods b\u00e5de store skel i race og klasse f\u00f8res de t\u00e6ttere sammen efter filosofiske betragtninger om menneskeracen som \u00e9n helhed i stedet for fuld af adskillelse og mods\u00e6tninger.<\/p>\n I mods\u00e6tning til disse to noveller, der foreg\u00e5r i et milj\u00f8 omkring den amerikanske storby, er Blodbarn<\/em> og Adskilt, sammen<\/em> to gode eksempler p\u00e5 historier, der repr\u00e6senterer en afrikansk stammekultur. Her er vi t\u00e6t p\u00e5 naturen og overtro, samtidig med at der er fremmede livsformer p\u00e5 spil i Blodbarn<\/em>, der dog har st\u00e6rke referencer til kolonialisering med en undertrykkende overmagt. I Adskilt, sammen<\/em> m\u00f8der vi en sp\u00f8js sammens\u00e6tning af primitiv stammekultur og en teknologi, der tillader at transportere kunstige kometer gennem rummet i jagt p\u00e5 en ny beboelig planet.<\/p>\n Det er m\u00e5ske ikke alle novellerne, der er lige gode. Men der er et ganske fint niveau gennem stort set hele antologien. Alene de fire, jeg har fremh\u00e6vet, g\u00f8r antologien v\u00e6rd at k\u00f8be og l\u00e6se. Det er sp\u00e6ndende tanker, der ligger bag historierne, og det er endnu mere skr\u00e6mmende og relevant, at alle problematikkerne og temaerne har rod i historien.<\/p>\n Den tiltaler b\u00e5de science fiction-fans og interesserede i afroamerikansk kultur samt l\u00e6sere af postkolonialistisk litteratur. Jeg anbefaler den gerne.<\/p>\n Antologi: Tidstrance: Science Fiction fra den afrikanske diaspora. Science Fiction Cirklen, 2019. 249 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Afrofuturisme er et relativt nyt og ganske interessant begreb. Det er en litter\u00e6r str\u00f8mning, der har sit udspring i start-midt 1990’erne.
\nJeg l\u00e6ste engang en r\u00e6kke b\u00f8ger om og i den postkolonialistisk litter\u00e6re genre. Inden jeg …<\/p>\n","protected":false},"author":45,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[224,28,45],"tags":[],"class_list":["post-42394","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-antologi","category-noveller","category-sci-fi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/42394","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/45"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=42394"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/42394\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42402,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/42394\/revisions\/42402"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=42394"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=42394"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=42394"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}