![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Albert-Londres-Landevejens-galejslaver-194x300.png\")
Det st\u00f8rste og mest popul\u00e6re etapel\u00f8b i landevejscykling er Tour de France. Jeg vil ikke \u2013 helt subjektivt \u2013 sige, at det er det h\u00e5rdeste eller det bedste. Jeg er langt st\u00f8rre fan af Giro d\u2019Italia, som byder p\u00e5 langt h\u00e5rdere udfordringer. Men Tour de France har gennem sin tilskuerpopularitet og sin mediebev\u00e5genhed opn\u00e5et en status som det i det mindste mest popul\u00e6re af sin slags.<\/p>\n
Det er derfor heller ikke unaturligt, at netop Tour de France har kaldt p\u00e5 opm\u00e6rksomhed fra b\u00e5de journalister og forfattere verden over. Hvad der kan komme som en overraskelse er, at det stort set altid har v\u00e6ret s\u00e5dan. Og hvis ikke det overrasker, s\u00e5 kan et helt s\u00e6rligt faktum m\u00e5ske f\u00e5 dig til at h\u00e6ve \u00f8jenbrynene en smule: Tour de France er lettere i dag, end det nogensinde har v\u00e6ret.<\/p>\n
Albert Londres var en banebrydende fransk journalist, der var en af opfinderne af unders\u00f8gende journalistisk. Han rejste rundt til kolonier som Ghana, Indien med flere og skrev kritiske artikler om diverse forhold og var generelt en meget l\u00e6st og anset journalist i sin stand. Og naturligvis kastede han ogs\u00e5 sit blik p\u00e5 Tour de France. <\/p>\n
En serie artikler var Londres h\u00e5nd til Le Petit Parisien er blevet samlet og udgivet som en lille oplevelsesbog p\u00e5 beskedne 96 sider. Men de lave sidetal er p\u00e5 ingen m\u00e5de et udtryk for kvaliteten af indhold. For selvom sproget er lidt \u2013 skal vi sige \u2013 mere originalt end i dag, s\u00e5 er det en bog, der p\u00e5 godt og ondt f\u00f8lger i halen p\u00e5 rytterne, der k\u00f8rte Tour de France i 1924. Og det var p\u00e5 mange m\u00e5der et grusomt l\u00f8b. I alt k\u00f8rte rytterne 5.425 kilometer fordelt over 15 etaper. Og 60 af de 157 startende ryttere gennemf\u00f8rte l\u00f8bet.<\/p>\n
Ottavio Bettecchia blev den f\u00f8rste italienske vinder af l\u00f8bet og samtidig den f\u00f8rste, der bar den gule f\u00f8rertr\u00f8je gennem hele l\u00f8bet. Bottecchia vandt fire af l\u00f8bets 15 etaper og vandt i \u00f8vrigt l\u00f8bet igen \u00e5ret efter.<\/p>\n
Londres skrev levende og f\u00e6ngende, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvordan rytterne kunne klare de voldsomme strabadser med det relativt primitive udstyr og p\u00e5 de d\u00e5rlige veje, de dengang havde til r\u00e5dighed. Men det er en helt igennem fremragende fort\u00e6lling, hvor alt bliver sat p\u00e5 spidsen \u2013 p\u00e5 en m\u00e5de, som aldrig for alvor blev et journalistisk v\u00e6rkt\u00f8j f\u00f8r et godt stykke tid efter 2. Verdenskrig.<\/p>\n
Et helt igennem solidt lille v\u00e6rk.<\/p>\n
Albert Londres: \u201dLandevejens galejslaver\u201d, Forlaget Bobo \u2013 Den franske bogcafes forlag, 96 sider, udkom 2019.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Juliet Macur: En k\u00e6de af l\u00f8gne<\/a><\/p>\n Chris Froome: The Climb<\/a><\/p>\n Jakob Fuglsang: Dr\u00f8mmen om regnbuestriberne og den gule tr\u00f8je<\/a><\/p>\n
\nS\u00f8ren E. Jensen og Bo Hamburger: Hamburger \u2013 uden filter<\/a><\/p>\n