![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/danske-klassikere.jpg\")
Det svenske forlag Novellix har f\u00e5et en god id\u00e9. I en lille gave\u00e6ske udgiver de fire noveller, l\u00e6kkert pakket ind i hvert sit lille bind med smukke omslag af h\u00f8j grafisk kvalitet. Det er en dejlig fornemmelse at f\u00e5 de sm\u00e5 noveller i h\u00e5nden, de er lette at tage med rundt \u2013 men det sande scoop er ikke omslaget (som man jo ikke m\u00e5 bed\u00f8mme en bog p\u00e5) men derimod indholdet. <\/p>\n
Danske Klassikere er nemlig fire noveller af nogle af de allerbedste danske, klassiske forfattere: Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Olivia Levison og Herman Bang. <\/p>\n
Pontoppidan er Knokkelmanden, fort\u00e6llingen om Simon og Ane, der ved h\u00e5rdt arbejde og et utaknemmeligt slid arbejder sig op fra dyb fattigdom til et lille m\u00f8nsterlandbrug, kun for at m\u00e5tte erkende at d\u00f8den ikke udviser n\u00e5de eller hensyn. En lille stjernefort\u00e6lling, bare beskrivelsen af hvordan de to reagerer p\u00e5 sidste afdrag p\u00e5 g\u00e6lden er stor kunst. <\/p>\n
Hos J.P. Jacobsens Et skud i t\u00e5gen m\u00f8der hovedpersonen ogs\u00e5 sin sk\u00e6bne, men han har dog fortjent det: Henning lever sit liv for h\u00e6vn, men h\u00e6vnen er en hovmodig f\u00f8lgesvend. Olivia Levison er \u00e6skens overraskelse og eneste kvindelige forfatter, hende kendte jeg faktisk ikke. Det er tydeligvis en skam, for hun er nok et bekendtskab v\u00e6rd. <\/p>\n
Og s\u00e5 er der jo Herman Bang. Der er en grund til at Irene Holm er en novelle, der bliver l\u00e6st igen og igen \u2013 det er simpelt hen en af dansk litteraturs bedste noveller med de sm\u00e5 \u00f8jebliksbilleder, der tilsammen tegner et hjertesk\u00e6rende portr\u00e6t af den ensomme og uforl\u00f8ste Irene Holm og hendes liv. De fire noveller kan sagtens l\u00e6ses hver for sig, men l\u00e6st sammen er de en smuk kvartet om mennesker bundet af sn\u00e6rende b\u00e5nd, de til deres ulykke ikke evner at frig\u00f8re sig fra. <\/p>\n