![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Petrusjevskaja_web_1.jpg\")
Russiske forfattere kan bare noget med sj\u00e6leligt forkr\u00f8blede mennesker og deres uegnethed til at eksistere. Petrusjevskaja er ingen undtagelse. <\/p>\nRussiske forfattere kan bare noget med sj\u00e6leligt forkr\u00f8blede mennesker og deres uegnethed til at eksistere. Petrusjevskaja er ingen undtagelse. <\/p>\n
I en fin lille novellesamling m\u00f8der l\u00e6serne en stribe skarpe, n\u00e5desl\u00f8se sm\u00e5 historier om mennesker i feltet mellem liv og d\u00f8d \u2013 nogen gange rent bogstaveligt. De vandrer mellem verdenerne, fanget af krig og ulykke og deres egen miserable tilv\u00e6relse. <\/p>\n
Titelnovellen (som faktisk hedder noget andet, men den har lagt navn til samlingen) handler eksempelvis om en kvinde, der hader sin nabo s\u00e5 meget, at hun vil sl\u00e5 naboens barn ihjel. Grumt, men hendes sk\u00e6bne bliver n\u00e6sten endnu grummere, for i Petrusjevskajas univers er h\u00e6vnen endnu mere kuldsl\u00e5et end gerningen selv. <\/p>\n
Andre af novellerne spiller p\u00e5 det overnaturlige. En soldat f\u00e5r orlov under krigen, fordi hans hustru er ved at d\u00f8. Da han vil returnere til krigen opdager han, at hans deling har v\u00e6ret ramt af et angreb og mildest talt ikke opf\u00f8rer sig som normale (levende) v\u00e6sener. I andre af novellerne har de d\u00f8de endnu ikke forladt de levendes land, og vender tilbage for at passe p\u00e5 dem, de holdt af. <\/p>\n
Der var engang en kvinde\u2026 er ikke en opbyggelig novellesamling. Men det er en stribe historier, der s\u00e6tter sig i hovedet og dukker op igen, n\u00e5r man fors\u00f8ger at t\u00e6nke p\u00e5 noget andet. Forlaget kalder dem for grotesker, og det er et velvalgt ord. Absolut velskrevne, grumme og alligevel med sm\u00e5 varme menneskek\u00e6rlige st\u00e6nk, der n\u00e6nsomt er str\u00f8get hen over siderne, og som skaber en lille smule h\u00e5b for historiernes personer og alle os andre. <\/p>\n