![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Sommerfuglev\u00e6relset-205x300.png\")
Familietragedier, engelske landskaber samt ny og gammel k\u00e6rlighed, der krydser veje, er gengangere i Lucinda Rileys omfattende forfatterskab, og hendes seneste roman, “Sommerfuglev\u00e6relset” skuffer p\u00e5 ingen m\u00e5de p\u00e5 indholdet. Jeg var glad for at l\u00e6se romanen og f\u00f8lge personernes udvikling, for der er ingen, der bliver sk\u00e5net for at forholde sig til en barsk virkelighed. Er det s\u00f8gt? M\u00e5ske, men det er rigtig god underholdning.<\/p>\n
Vi m\u00f8der familien Montague med de to rivaliserende br\u00f8dre, Sam og Nick, hvis mor, Posy, en 70-\u00e5rig kvinde, lever i sit forfaldne barndomshjem, Admiral House. Amy er Sams forsm\u00e5ede kone, som bliver smigret af en interessant forfatter. Hun fortjener ogs\u00e5 noget lykke i det liv, hun lever under kummerlige forhold med Sam, der notorisk hutler sig igennem tilv\u00e6relsen. Tammy bliver Nicks nye k\u00e6rlighed, som m\u00e5 tage livsomfattende beslutninger for at f\u00e5 manden, hun elsker. <\/p>\n
Vi f\u00f8lger Posys liv fra barn i Admiral House, hvor hun levede som enebarn af sin mor med franske aner og den far, hun forgudede. Desv\u00e6rre satte krigen en stopper for den lykkelige barndom, hvorefter hun m\u00e5tte leve sit liv hos sin farmor og senere komme p\u00e5 kostskole. De beslutninger, hun og moderen traf i den tid, giver efterd\u00f8nninger i hendes familie mange \u00e5r senere, og giver hende ogs\u00e5 ubehagelige overraskelser, da hun l\u00e6gger an til at s\u00e6tte det grandiose hus til salg.<\/p>\n
Vold med d\u00f8den til f\u00f8lge bliver en del af fort\u00e6llingen, og det giver romanen bid \u2013 der kommer noget p\u00e5 spil, som ikke kun er bl\u00f8ds\u00f8dent og sentimentalt.\u00a0Lucinda Riley er mester i at l\u00e6gge spor ud til os l\u00e6sere, som vi kan gisne om, men f\u00f8rst forl\u00f8ses efter mange sider. En roman p\u00e5 520 sider er en tung sag at give sig i kast med, og l\u00e6seren bliver n\u00f8dt til at holde tungen lige i munden for at overskue dem, der ikke h\u00f8rer til familien Montague. Dertil t\u00e5lmodighed med at forst\u00e5 deres rolle. Sladdertanten Marie eksempelvis g\u00f8r ikke en s\u00e6rlig figur i historien, og det fornemmes, at hun ogs\u00e5 er til irritation for bogens persongalleri, s\u00e5 hun er ret overfl\u00f8dig. Men det store persongalleri kommer til sin ret, n\u00e5r tr\u00e5dene udredes til sidst.<\/p>\n