![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Noget_jeg_gerne_vil_sige-210x300.png\")
Tilbage i 1974 skrev Alice Munro en novellesamling, som nu er oversat til dansk. Og t\u00e6nk, den har vi manglet uden at vide det! I alt 13 noveller med humor, alvor, k\u00e6rlighed. Sm\u00e5 velfortalte historier, hvor vi n\u00e5r at l\u00e6re nogle mennesker godt at kende. I hvert fald s\u00e5 vidt, det kan lade sig g\u00f8re p\u00e5 ca. 20 sider. <\/p>\n
Og det er netop novellens lod \u2013 at indf\u00f8re os i en verden for en stund, og som Ida Jessen, overs\u00e6tteren og selv forfatter, n\u00e6vner: “At l\u00e6se noveller er et godt sted at begynde tilv\u00e6nningen til fordybelsen.” Og Alice Munros “Noget jeg gerne vil sige” er et godt sted at begynde. I hvert fald f\u00e5r den min varmeste anbefaling.<\/p>\n
Alice Munro kan noget med sproget \u2013 til tider prosaisk ment p\u00e5 den mest positive m\u00e5de og andre gange med s\u00e6tningskonstruktioner, der kan g\u00f8re en helt forpustet. Hun form\u00e5r at g\u00f8re alle karakterer skarpe i deres fremstilling, s\u00e5 man som l\u00e6ser f\u00e5r et helt tydeligt billede af, hvem de er og ser ud. Konfrontation er et tilbagevendende tema: enten konfrontation af en persons svaghed, skam, en l\u00f8gn eller en aff\u00e6re. Alice Munro f\u00e5r det ubehagelige til at v\u00e6re t\u00e5leligt, og hvor det er hovedpersonen i novellen, der konfronterer andre, f\u00e5r vi s\u00e5 mange nuancer med som muligt, s\u00e5 det bliver trov\u00e6rdigt. Hun har et ret godt blik for mennesker.<\/p>\n
<\/p>\n
Det sk\u00f8nne med en novellesamling som Alice Munros er, at indholdet kan ramme bredt i forhold til smag og behag. I hvert fald, hvis forfatteren g\u00f8r det godt. I dette tilf\u00e6lde kan der v\u00e6re en af novellerne, man som l\u00e6ser synes s\u00e6rligt godt om, men det er ikke ensbetydende med, at man elsker resten. S\u00e5 bredt og vidtfavnende skriver Alice Munro.<\/p>\n
Eksempelvis m\u00f8der vi i novellen “Hvordan jeg m\u00f8dte min mand” teenageren Edie, der er pige i huset hos dyrl\u00e6gen, og hun ender med at blive gift p\u00e5 et lidt sk\u00e6vt grundlag. Efterf\u00f8lgende kommer “At g\u00e5 p\u00e5 vandet” med den \u00e6ldre herre Lougheed p\u00e5 banen. Han ser et sp\u00e6ndende lys i den t\u00e6nksomme og intelligente unge mand, Eugene, der bor til leje i Lougheeds hus, og som har t\u00e6nkt sig at eksperimentere med at g\u00e5 p\u00e5 vandet. Vidt forskellige personer, baggrunde og udviklingshistorie, og det kan Alice Munro \u2013 der er som sagt noget for enhver smag.<\/p>\n