{"id":40853,"date":"2020-01-09T10:55:41","date_gmt":"2020-01-09T09:55:41","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=40853"},"modified":"2020-01-09T10:57:01","modified_gmt":"2020-01-09T09:57:01","slug":"colson-whitehead-drengene-fra-whitehead","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=40853","title":{"rendered":"Colson Whitehead: Drengene fra Nickel"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/colson-193x300.jpg\" align=\"left\" hspace=\"10\" width=\"150\"><em>Selv i d\u00f8den var drengene til besv\u00e6r. Den hemmelige gravplads l\u00e5 i det nordlige hj\u00f8rne af skolens omr\u00e5de p\u00e5 et stykke spredt bevokset jord\u2026<\/em>. S\u00e5dan er de f\u00f8rste ord i den rystende grumme fort\u00e6lling om de stakkels drenge,der er anbragt p\u00e5 opdragelsesanstalten The Nickel School for Boys. Ved bogens start er vi i det 21. \u00e5rhundrede, og anstalten skal rives ned. Arbejdet forsinkes og besv\u00e6rligg\u00f8res dog, fordi en ark\u00e6olog i um\u00e6rkede finder ligene af nogle af de drenge, der havde boet p\u00e5 anstalten.<\/p>\n<p>Whitehead har hentet inspirationen i virkelighedens The Dozier School for Boys i det nordvestlige Florida. En overgang var den sin st\u00f8rste af sin art i USA, og den blev grundlagt i \u00e5r 1900. Her boede kriminelle, for\u00e6ldrel\u00f8se og uheldige unge drenge, og p\u00e5 trods af \u00e5rtier med rygter om mishandling, voldt\u00e6gter og m\u00e6rkelige d\u00f8dsfald, blev skolen f\u00f8rst lukket i starten af det 21. \u00e5rhundrede. Det var i 2014, at ligene blev gravet op. <\/p>\n<p>Historiens hovedperson, gymnasieeleven Elwood, havner der ved et uheld. Hans for\u00e6ldre har forladt ham, og han er vokset op hos sin mormor. Elwood er en dr\u00f8nflittig og intelligent gymnasieelev, retskaffen og med store forh\u00e5bninger. Optimismen g\u00e6lder b\u00e5de for ham selv og for resten af USA\u2019s sorte. Inspireret af Martin Luther Kings filosofi og taler er han begyndt at engagere sig i borgerrettighedsbev\u00e6gelsen. Men en dag rejser han p\u00e5 tommelfingeren og bliver taget op af en sort mand i en p\u00e6n bil. En sort mand bag rattet i p\u00e6n var ikke hverdag i en amerikansk sydstat i 60\u2019erne, og de bliver da ogs\u00e5 stoppet af politiet. Bilen er stj\u00e5let, og Elwood bliver d\u00f8mt som medskyldig og ryger p\u00e5 Nickel. S\u00e5 en simpel begivenhed f\u00e5r livsforandrende konsekvenser, akkurat som man ser det ske gang p\u00e5 gang for unge sorte m\u00e6nd i det moderne USA.<!--more--><\/p>\n<p>Nickel-anstalten er raceopdelt, s\u00e5 hvide og sorte lever hver for sig, og de hvide drenge har selvf\u00f8lgelig noget bedre vilk\u00e5r end de sorte. Blandt andet bliver en stor andel af deres f\u00f8devarer, tandpasta og t\u00f8j med mere ikke solgt videre til handlende og private af det korrupte og racistiske personale. <\/p>\n<p>Elwood m\u00f8der en verden med vilk\u00e5rlig vold og afstraffelse og systematisk racisme. De anbragte drenge er for manges vedkommende bunden af den amerikanske ungdom. De er blevet mishandlet, svigtet og forladt af alt og alle og har intet i livet. Mange af dem er selv voldelige, men i den for\u00e6ldrel\u00f8se Turner f\u00e5r Elwood en ven. Hvor Elwood fors\u00f8ger at fastholde sin optimisme og tro p\u00e5, at forholdene vil blive bedre for sorte i kraft af borgerrettigheder og ny lovgivning, er Turner anderledes pragmatisk. Han har ingen ambition om at redde verden. Det eneste, det handler om for ham, er at komme igennem livet p\u00e5 anstalten uden, at man selv eller ens venner bliver banket s\u00f8nder og sammen, eller pludseligt forsvinder. <\/p>\n<p>Ud over at v\u00e6re bundet t\u00e6t op p\u00e5 historiske begivenheder er \u2019Drengene fra Nickel\u2019 en allegori over USA\u2019s store dilemma: at v\u00e6re en nation, der blev skabt med en vision om frihed og ligev\u00e6rd, samtidig med, at millioner af sorte blev fastholdt, f\u00f8rst som slaver og siden hen som mindrev\u00e6rdige, hvis rettigheder fortsat tr\u00e6des under fode. Det kan man l\u00e6se meget mere om i professor J\u00f8rn Br\u00f8ndals fremragende bog <a href=\"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=23028\" rel=\"noopener noreferrer\" target=\"_blank\">\u2019Det sorte USA\u2019<\/a>. <\/p>\n<p>Dilemmaet udstilles p\u00e5 anstalten, og Whitehead viser b\u00e5de diskret og meget direkte racismens v\u00e6sen og hvordan den fortsat pr\u00e6ger livet i USA. Der synes ikke at v\u00e6re meget h\u00e5b for de smukke idealer. Elwood og Turner er repr\u00e6sentanter for hver sin tilgang til kampen for borgerrettigheder. I Elwood ser vi Martin Luther Kings vision om en overgang til et bedre liv for sorte integreret i det hvide samfund uden anvendelse af vold. Turners tilgang afspejler Kings modpol, Malcom X, som advokerede for at gribe til v\u00e5ben og skabe en separat verden for sorte. Begge borgerrettighedsfork\u00e6mpere blev myrdet. Om det g\u00e5r s\u00e5 galt for Elwood og Turner skal ikke afsl\u00f8res her \u2013 find ud af det ved at l\u00e6se denne st\u00e6rke, velfortalte og gribende roman.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 af Colson Whitehead: <a href=\"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=25515\" rel=\"noopener noreferrer\" target=\"_blank\">Den underjordiske jernbane<\/a><\/p>\n<p><em>Colson Whitehead: Drengene fra Nickel. Politikens Forlag, 269 sider. Oversat af Inger Kristensen<br \/>\n<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Selv i d\u00f8den var drengene til besv\u00e6r. Den hemmelige gravplads l\u00e5 i det nordlige hj\u00f8rne af skolens omr\u00e5de p\u00e5 et stykke spredt bevokset jord\u2026. S\u00e5dan er de f\u00f8rste ord i den rystende grumme fort\u00e6lling om &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[843,844,845],"class_list":["post-40853","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman","tag-borgerrettigheder","tag-martinlutherking","tag-racisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/40853","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=40853"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/40853\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":41185,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/40853\/revisions\/41185"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=40853"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=40853"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=40853"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}