{"id":39734,"date":"2020-03-02T06:44:02","date_gmt":"2020-03-02T05:44:02","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=39734"},"modified":"2020-02-24T13:44:18","modified_gmt":"2020-02-24T12:44:18","slug":"henriette-karlsen-amar-halshug","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=39734","title":{"rendered":"Henriette Karlsen: Ama’r halshug"},"content":{"rendered":"

Henriettes historie er hjertesk\u00e6rende. At vokse op og fors\u00f8ge at blive et helt menneske, n\u00e5r man stort set kun oplever svigt, er en meget stor opgave. Og det s\u00e5 p\u00e5 tidspunkter ogs\u00e5 meget sort ud for Henriette. Som barn var hendes hverdag ustabil, og hun levede p\u00e5 skift hos en velmenende far, der brugte det meste af sin tid p\u00e5 det lokale v\u00e6rtshus, og en mor, der sad derhjemme sammen med stedfaderen og drak t\u00e6t og ikke kunne tage vare p\u00e5 sine b\u00f8rn. Med alkoholen kom volden og med volden kom magtesl\u00f8sheden og utrygheden.<\/p>\n

Og hvordan overlever man s\u00e5 det? For Henriettes vedkommende handlede det om at g\u00f8re sig st\u00e6rkere. At v\u00e6re lige s\u00e5 modbydelig mod sine omgivelser, som omgivelserne var mod hende. At r\u00e6kke ud efter hj\u00e6lp, fortryde, lyve, ryge hash, sl\u00e5s, tage h\u00e5rde stoffer, bekrige enhver der fors\u00f8ger at r\u00e6kke ud for at hj\u00e6lpe, for til sidst at stikke af hjemmefra p\u00e5 bare f\u00f8dder.<\/p>\n

Det er meget voldsom l\u00e6sning. Is\u00e6r f\u00f8rste del af bogen, der handler om Henriettes tidlige barndom er n\u00e6sten ikke til at b\u00e6re. Av.<\/p>\n

De f\u00f8lgende to afsnit er p\u00e5 en anden m\u00e5de mere distancerende, og det f\u00e5r karakter af, at hun har behov for at f\u00e5 fortalt en masse brudstykker uden en egentlig sammenh\u00e6ng. Men det g\u00f8r i virkeligheden bogen meget autentisk, for det m\u00e5 helt sikkert v\u00e6re s\u00e5dan, hun har haft det.<\/p>\n

I det hele taget b\u00e6rer bogen pr\u00e6g af at v\u00e6re b\u00e5ret af forfatterens \u00f8nske om at komme ud med det. At f\u00e5 vreden ud. At rette det store skyts mod \u201dsystemet\u201d, som f\u00e5r skylden for det meste i denne her bog. Som alle andre omsorgssvigtede b\u00f8rn n\u00e6rer hun en k\u00e6mpe loyalitet over for sine for\u00e6ldre, hvis skyld det her reelt er. Og p\u00e5 den m\u00e5de fremst\u00e5r bogen noget unuanceret. Jeg sidder som l\u00e6ser ikke tilbage med en entydig opfattelse af, at det udelukkende er \u201dsystemets\u201d skyld. Men Henriette f\u00f8ler sig helt og aldeles r\u00f8vrendt af systemet, som hun selv skriver, og valget om at inkludere ordrette sagsakter som en del af bogen understreger behovet for at h\u00e6nge systemet ud \u2013 at sige \u201dse selv, hvad der st\u00e5r og hvad der er sket \u2013 systemet stinker\u201d.<\/p>\n

<\/p>\n

Men sammen med behovet for at h\u00e6nge systemet ud, opst\u00e5r bogens paradoks. For p\u00e5 den ene side er hun vred og harm over et system, der ikke handler tilstr\u00e6kkeligt, da hun er barn. Men samtidigt er hun ogs\u00e5 vred p\u00e5 selvsamme system, da det if\u00f8lge hende handler for meget, for eksempel da hun selv bliver gravid og f\u00f8ler sig forfulgt af systemet. Hun bliver jagtet p\u00e5 grund af sin fortid og glemmer at rationalisere over, at selvsamme system faktisk bare udviser rettidig omhu overfor hendes uf\u00f8dte barn. Det er p\u00e5 den m\u00e5de meget unuanceret og subjektivt. Der efterlades ikke meget plads til efterrationalisering.<\/p>\n

Men uanset at forfatteren, selvf\u00f8lgelig, er i sine f\u00f8lelsers vold og har haft et personligt behov for at skrive denne bog, s\u00e5 er det for l\u00e6seren ogs\u00e5 en meget autentisk indf\u00f8ring i de b\u00f8rneliv, der er derude, i nutidens Danmark, og som \u201dsystemet\u201d har meget sv\u00e6rt ved at hj\u00e6lpe.<\/p>\n

Og det g\u00e6lder ikke kun \u201dunderklassen\u201d p\u00e5 Amager. For som hun s\u00e5 billedligt skriver: \u201dMan kan v\u00e6re f\u00f8dt med en guldske i r\u00f8ven eller en tr\u00e6ske i fissen – begge kan svide op gennem opv\u00e6ksten\u201d.<\/em> Og dette citat er egentlig meget kendetegnende for bogens stil.<\/p>\n

Lige som tilf\u00e6ldighederne i Henriettes liv har v\u00e6ret med til at \u00f8del\u00e6gge mere end at gavne, er det ogs\u00e5 tilf\u00e6ldigheder, der redder hende til sidst. Og s\u00e5dan skulle det jo helst ikke v\u00e6re i velf\u00e6rdsdanmark. I Danmark b\u00f8r ingen b\u00f8rn v\u00e6re overladt til tilf\u00e6ldighederne, og hendes historie er et vidnesbyrd om, at intet system, ingen lovgivning eller selv den mest kyndige og grundige socialr\u00e5dgiver kan l\u00f8se alting.<\/p>\n

Hvor er det fedt, at Henriette, p\u00e5 trods af alle odds, fandt en vej ud, og forh\u00e5bentlig kan hun med sit virke i dag bidrage til, at f\u00e6rre b\u00f8rn skal opleve d\u00e9t, som hun har oplevet. Jeg hepper oprigtigt p\u00e5 hende. Og p\u00e5 alle andre b\u00f8rn i samme situation.<\/p>\n

Bogen er en vigtig \u00f8jen\u00e5bner. En autentisk og barsk historie. Og uanset de manglende nuancer, som en grundig redakt\u00f8r m\u00e5ske kunne have sorteret en anelse i, s\u00e5 er den absolut v\u00e6rd at l\u00e6se, og det vil jeg anbefale dig at g\u00f8re.<\/p>\n

Kunne du lide Morten Papes Planen<\/a> eller Guds bedste b\u00f8rn<\/a>, s\u00e5 vil det her nok ogs\u00e5 v\u00e6re noget for dig.<\/p>\n

Henriette Karlsen, Ama\u2019r halshug, Politikens forlag, 2019, 330 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Henriettes historie er hjertesk\u00e6rende. At vokse op og fors\u00f8ge at blive et helt menneske, n\u00e5r man stort set kun oplever svigt, er en meget stor opgave. Og det s\u00e5 p\u00e5 tidspunkter ogs\u00e5 meget sort ud …<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-39734","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39734","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39734"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39734\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42667,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39734\/revisions\/42667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39734"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39734"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39734"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}