{"id":39613,"date":"2019-11-07T07:19:56","date_gmt":"2019-11-07T06:19:56","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=39613"},"modified":"2019-11-06T09:20:20","modified_gmt":"2019-11-06T08:20:20","slug":"anita-furu-jeg-er-en-der-kan-sige-saadan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=39613","title":{"rendered":"Anita Furu: Jeg er en, der kan sige s\u00e5dan"},"content":{"rendered":"

Anita Furu kan noget med ord, med rytme og med indhold, der ikke slipper dig igen, men ligger og vugger lige s\u00e5 stille og efterlader sig et godt varigt spor. S\u00e5dan har jeg det i hvert fald med denne bog \u2013 og den samme oplevelse havde jeg med hendes f\u00f8rste bog Mit halve liv<\/a>, som hun vandt debutantprisen for i 2018. <\/p>\n

I denne bog f\u00f8lger vi igen Ruth, der nu er blevet en \u00e6ldre dame p\u00e5 73 \u00e5r. Hun har stadig sin gode veninde Kamma, pigen fra hendes skoletid, som bare ville v\u00e6re venner med den j\u00f8diske flygtningepige Ruth fra Rusland. Ruth bor alene, efter hendes seneste \u00e6gtemand d\u00f8de \u2013 lige som den f\u00f8rste gjorde. Men hun er ikke alene, hun har datteren Inge og sit barnebarn David, og sin ugentlige dag i familiens the-butik, hvor hun hj\u00e6lper Inge og hendes mand.<\/p>\n

Man fornemmer, at det har v\u00e6ret et godt liv med masser af k\u00e6rlighed, men ogs\u00e5 med meget savn og bristede relationer. Der er datteren Jane, som hun mistede for mange \u00e5r siden, da datteren var helt lille. Der er manden Aage der faldt d\u00f8d om pludseligt, mens de ventede p\u00e5 toget \u2013 og som hun m\u00e5ske aldrig fik spurgt rigtigt ind til. Der er det evige tomrum, som hendes tre s\u00f8skende har efterladt i hende, og som har v\u00e6ret der siden hun som helt lille kom til Danmark og skulle bo hos en rig dame. <\/p>\n

De fire s\u00f8skende Isak, Boris, Dina og Ruth blev splittet ad, da Ruth var 6 \u00e5r og Ruth husker d\u00e5rligt tiden fra f\u00f8r Danmark, fordi hun var s\u00e5 lille, men hun husker Isak og at han lovede at hente hende igen \u2013 lovede at samle familien. <\/p>\n

Gennem \u00e5rene, som pr\u00e6ges af to verdenskrige, er der stort set ingen kontakt. Men som ung h\u00f8rer Ruth fra Dina, et enkelt brev, men hun magter ikke at svare, fordi hun lige har mistet Jane.<\/p>\n

Men nu her i 1973 har hendes datter Inge sat sig for at finde sin mors s\u00f8skende, og selv om Ruth s\u00e6tter sig til modv\u00e6rge, s\u00e5 starter Inge processen op og f\u00e5r kontakt til sin moster Dina og kusine May i England. Hun f\u00e5r Ruth med p\u00e5 et bes\u00f8g, og endelig skal tomrummet i Ruth m\u00e5ske fyldes op. Endelig vil hun m\u00e5ske genfinde sine r\u00f8dder og det hun kommer fra, udtrykt ved at ligne nogen:<\/p>\n

\u201dJeg vil v\u00e6re en, der siger: Jeg er en natteravn, det er min bror ogs\u00e5\u201d. <\/p>\n

S\u00e5 enkelt at sige, at man er som nogle andre i ens familie, men noget som Ruth aldrig har kunnet \u2013 andet end i forhold til sin datter \u2013 som nok f\u00e5r knyster som Ruth.<\/p>\n

Anita Furus roman er, som den f\u00f8rste, inspireret af hendes egen familiehistorie, selv om virkelighedens Ruth aldrig n\u00e5ede at f\u00e5 kontakt til sine s\u00f8skende. Ud over at v\u00e6re en smuk og hjertegribende fort\u00e6lling, s\u00e5 er romanen ogs\u00e5 om en p\u00e5mindelse om, at vi skal passe p\u00e5 med at vente for l\u00e6nge her i livet, for m\u00e5ske er det en dag for sent. Vi har ogs\u00e5 anmeldt Mit halve liv her p\u00e5 bloggen.<\/p>\n

Tusinde tak, Anita Furu, for at dele og for at skrive s\u00e5 smukt.<\/p>\n

Anita Furu, Jeg er en, der kan sige s\u00e5dan, Forlaget Gladiator, 185 sider, november 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anita Furu kan noget med ord, med rytme og med indhold, der ikke slipper dig igen, men ligger og vugger lige s\u00e5 stille og efterlader sig et godt varigt spor. S\u00e5dan har jeg det i …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-39613","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39613","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/36"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39613"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39613\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":39615,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/39613\/revisions\/39615"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39613"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=39613"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=39613"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}