{"id":38693,"date":"2019-10-12T07:28:35","date_gmt":"2019-10-12T05:28:35","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=38693"},"modified":"2019-10-03T19:30:50","modified_gmt":"2019-10-03T17:30:50","slug":"fernando-aramburu-patria","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=38693","title":{"rendered":"Fernando Aramburu: Patria"},"content":{"rendered":"

Baskerlandet. To familier er venner. B\u00f8rnene leger sammen, kvinderne har v\u00e6ret veninder siden barndommen og m\u00e6ndene cykler lange ture og drikker vin og spiller kort p\u00e5 den lokale bar. Men s\u00e5 rykker terroren ind, og familier og venskaber bliver splittet, ord bliver sagt, og blodige gerninger kan aldrig g\u00f8res om. <\/p>\n

ETA holdt i mange \u00e5r Baskerlandet i et jerngreb. Demonstrationer, terror, overfald og angst var dagens orden, og terroren rammer ikke kun civilgarden og \u201dfjenden\u201d \u2013 den spanske stat. Nej, med terrorens syge logik er de v\u00e6rste fjender ikke de ydre fjender, men de lokale, der ikke bakker (nok) op om \u201dsagen.\u201d
\n<\/p>\n

Et samfund hvor terroren h\u00e6rger, f\u00e5r sin egen syge logik. Alt er sort og hvidt, man er enten med eller en del af fjenden. Det er ikke frivilligt, om man vil bidrage til kampen, og ingen t\u00f8r sige deres mening \u00e5bent \u2013 i hvert fald ikke, hvis man ikke st\u00f8tter volden. N\u00e5r ETA kr\u00e6ver penge ind til kampen, s\u00e5 betaler man. Ellers m\u00e5 man betale p\u00e5 anden vis \u2013 enten ved at flytte, eller med blod. <\/p>\n

I Patria f\u00e5r medlemmerne af to familier stemmer. M\u00f8dre, s\u00f8nner, d\u00f8tre, m\u00e6nd. Rige og fattige, b\u00f8rn og voksne. De er alle mennesker, alle baskere, men deres udgangspunkt og oplevelser er vidt forskellige. De bor i en region, der er fanget i sin egen kamp, hvor alle lider under terroren og hvor paroler ikke kun er noget, man skriver p\u00e5 en mur eller r\u00e5ber til en demonstration, men noget der oms\u00e6ttes i molotovcocktails og drab. <\/p>\n

De to familier havner p\u00e5 hver side af kampen, uden egentlig at ville det. Fra den ene dag til den anden kan de ikke l\u00e6ngere m\u00f8des, ikke l\u00e6ngere dyrke deres \u00e5rtier lange venskab. Det fine ved Patria er, at man f\u00e5r lov at f\u00f8lge dem alle sammen \u2013 dem, der g\u00e5r ind i kampen, dem der vender sig mod volden, og dem der allerhelst bare vil v\u00e6re i fred. Dem der bliver, og dem der flygter.<\/p>\n

Patria er en storsl\u00e5et bog med et vigtigt emne. Den er p\u00e5 627 sider, og det vil m\u00e5ske afskr\u00e6kke nogen. Det er der absolut overhovedet p\u00e5 ingen m\u00e5de nogen grund til, for Patria f\u00f8les ikke som en lang bog. Det er en bog, man l\u00e6ser flydende, og som er sv\u00e6rt at l\u00e6gge fra sig. Det er ikke fordi plottet er cliffhanger-sp\u00e6ndende, men fordi sproget er s\u00e5 velfungerende og personerne s\u00e5 levende, at jeg hele tiden \u00f8nskede at l\u00e6se videre, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 lov til at blive inde i deres hoveder og f\u00f8lge deres udvikling. <\/p>\n

Fernando Aramburu: Patria. 627 sider, Gyldendal. Oversat af Iben Hasselbach, 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Baskerlandet. To familier er venner. B\u00f8rnene leger sammen, kvinderne har v\u00e6ret veninder siden barndommen og m\u00e6ndene cykler lange ture og drikker vin og spiller kort p\u00e5 den lokale bar. Men s\u00e5 rykker terroren ind, og …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-38693","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38693","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38693"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38693\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38695,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38693\/revisions\/38695"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38693"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=38693"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=38693"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}