![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/opdragvinder.jpg\")
Som barn af 70’er-hippie for\u00e6ldre er det at pace sit barn et fy-ord. Nej, det g\u00e6lder om at deltage og ikke om at vinde. Og man skal for alt i verden ikke pace sit barn frem. Dem, der g\u00f8r det, g\u00f8r det kun for at kompensere for at de aldrig selv blev til noget. S\u00e5dan tror jeg mange af os fra bof\u00e6llesskaberne og kollektiverne er opdraget.<\/p>\n
Derfor fik jeg da ogs\u00e5 en del sk\u00e6ve blikke omkring frokostbordet p\u00e5 arbejdet, da jeg l\u00e5nte Rasmus Ankersens “Opdragelse af en vinder”, der netop handler om “the forbidden word”: at pace sit barn frem.<\/p>\n
\nI bedste Bj\u00f8rn Lomborg-stil ruller Ankersen statistik efter statistik og unders\u00f8gelse efter unders\u00f8gelse ud for at bevise sine pointer. En af dem er, at der ikke findes medf\u00f8dt talent. Faktiskn stiller han sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved om der overhovedet findes noget, der hedder talent. Kun h\u00e5rd tr\u00e6ning er i virkeligheden det der g\u00f8r en forskel. Mindst 10.000 timers tr\u00e6ning skal der til, hvis ens s\u00f8n skal v\u00e6re den nye Simon Kj\u00e6r eller hvis ens datter skal v\u00e6re den nye Caroline Wozniacki.<\/p>\n
Jeg indr\u00f8mmer blankt, at jeg ikke er det store sportsmenneske. Jeg er netop ikke blevet pacet frem og dyrker p\u00e5 ingen m\u00e5de sport. Ankersens verden ligger mig derfor i virkeligheden fjernt. I starten er det sp\u00e6ndende nok at l\u00e6se om hvordan andre for\u00e6ldre har forvandlet deres b\u00f8rn til de ypperste inden for diverse sportsgrene. Men i l\u00e6ngden bliver det trivielt. Og bogen gentager sig selv mange gange. Jeg k\u00e6mpede mig derfor gennem de sidste 50 sider. <\/p>\n
Har man en oprigtig dr\u00f8m om at opfostre “Herlevs svar p\u00e5 Ronaldo”, s\u00e5 er Ankersens bog god at l\u00e6se p\u00e5 et tidligt stadie, for den er godt skrevet og han f\u00f8rer gode beviser for sine p\u00e5stande. <\/p>\n
Rasmus Ankersen, Opdragelse af en vinder, Turbulenz, 2009, 280 sider<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Som barn af 70’er-hippie for\u00e6ldre er det at pace sit barn et fy-ord. Nej, det g\u00e6lder om at deltage og ikke om at vinde. Og man skal for alt i verden ikke pace sit barn …<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[29],"tags":[],"class_list":["post-3837","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sportslitteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3837","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3837"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3845,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3837\/revisions\/3845"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}