![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Joyce-193x300.jpg\")
Violet Rue Kerrigan vokser op i en amerikansk storfamilie i 1980\u2019erne. Der er ikke meget at g\u00f8re godt med, hendes far drikker lidt for meget og bliver lidt for voldelig \u2013 is\u00e6r over for hendes \u00e6ldre br\u00f8dre, der begynder at sl\u00e6gte faderen p\u00e5. Moder st\u00e5r bittert i k\u00f8kkenet og h\u00e5ber i sit stille sind, at hendes d\u00f8tre ikke bliver gravide for unge og for ofte. Udsigterne er ikke s\u00e5 lyse.<\/p>\n
Selvom familien Kerrigan ikke er s\u00e5 rar en familie at v\u00e6re en del af, s\u00e5 er det alligevel familie, og familieloyalitet trumfer alt. I sin egen m\u00e6rkv\u00e6rdige form er k\u00e6rligheden intakt og allestedsv\u00e6rende, og p\u00e5 trods af alle deres fejl og ubehageligheder er Violet fascineret af sin far og sine br\u00f8dre og vil g\u00f8re alt for at fremst\u00e5 attr\u00e5v\u00e6rdig og blive genstand for deres opm\u00e6rksomhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n
En aften h\u00f8rer Violet sine to \u00e6ldste br\u00f8dre komme hjem fra en sen aften ude. De er berusede og larmende, selvom de fors\u00f8ger at v\u00e6re stille, og hun overh\u00f8rer og ser s\u00e5ledes hvordan de vasker og begraver et blodigt baseballbat. Og da man dagen efter h\u00f8rer om en sort dreng, der er blevet overfaldet og sl\u00e5et ihjel, frygter Violet det v\u00e6rste.<\/p>\n
Mens familien fors\u00f8ger at tie begivenheden ihjel, bliver Violet mere og mere syg af at gemme p\u00e5 sin viden om br\u00f8drene. Hun fors\u00f8ger sig forsigtigt hos sin mor, men bliver afvist p\u00e5 stedet, og br\u00f8drene g\u00f8r hende smerteligt bevidst om, hvad der vil ske, hvis hun ikke holder t\u00e6t. Og hun ved, at loyalitet overfor familien kommer f\u00f8r alt andet. Ogs\u00e5 retf\u00e6rdighed.<\/p>\n
<\/p>\n
Men hun kommer til at tale over sig til en sundhedsplejerske p\u00e5 skolen, og hendes br\u00f8dre bliver anholdt. Og hun ser ikke sin familie igen derefter. Hun deporteres til en moster langt v\u00e6k fra familiens hjem, og ingen vil tale med eller se hende.<\/p>\n
Vi f\u00f8lger hendes smertelige tilv\u00e6relse efter at v\u00e6re blevet udst\u00f8dt af familien som tolv\u00e5rig. Hvordan kommer man videre med livet, n\u00e5r ens mor og far skiller sig af med \u00e9n som tolv\u00e5rig, fordi man gjorde det rigtige? Hun k\u00e6mper for at f\u00e5 deres k\u00e6rlighed tilbage og lever i det desperate h\u00e5b, at de engang tager hende tilbage. Og samtidig lever hun i frygt for den dag hendes br\u00f8dre l\u00f8slades og kommer efter hende.<\/p>\n
Lige som en lang r\u00e6kke af forfatterens \u00f8vrige romaner, er Mit liv som rotte<\/em> en skildring af USA p\u00e5 godt og ondt. Et land pr\u00e6get af vold, racisme og kvindeundertrykkelse, men ogs\u00e5 store dr\u00f8mme om frihed.<\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5 vores anmeldelse af H\u00e6vn<\/a> og Lille fugl fra himlen<\/a> af samme forfatter.<\/p>\n Er du til Harper Lee, tror jeg ogs\u00e5, at du vil kunne lide Joyce Carol Oates\u2019 forfatterskab.<\/p>\n Joyce Carol Oates, Mit liv som rotte, HarperCollins, november 2019, oversat af Henriette Rostrup, 427 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Violet Rue Kerrigan vokser op i en amerikansk storfamilie i 1980\u2019erne. Der er ikke meget at g\u00f8re godt med, hendes far drikker lidt for meget og bliver lidt for voldelig \u2013 is\u00e6r over for hendes …<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-38081","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38081","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38081"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38081\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":41532,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38081\/revisions\/41532"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38081"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=38081"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=38081"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}