![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Blodets-sti-203x300.png\")
Jeg n\u00e6vnte det i min anmeldelse af f\u00f8rste bind, men jeg gentager det lige her fra starten af denne anmeldelse: Der er ingen tvivl om, at Tobias Stenb\u00e6k Bro er velbevandret i middelaldermilj\u00f8et, ligesom det er tydeligt at m\u00e6rke inspirationen fra blandt andre George R.R. Martin og J.R.R. Tolkien.<\/p>\n
Blodets sti<\/em> er forts\u00e6ttelsen p\u00e5 historien om de tre unge br\u00f8dres, Rodrik, Cedrik og Stormfrik, rejse for at h\u00e6vne deres far og for at forst\u00e5, hvem der vil dr\u00e6be dem og hvorfor. De bliver hele tiden m\u00f8dt af nye trusler, som de skal l\u00e6re at st\u00e5 imod – b\u00e5de sammen og individuelt. De er meget forskellige af sind og af ekspertise, og derfor er deres \u00f8nsker og holdninger ogs\u00e5 meget forskellige. De skal s\u00e5ledes ogs\u00e5 k\u00e6mpe for at holde deres relationer rene og p\u00e5 linje med hinanden og for at holde sammen.<\/p>\n P\u00e5 turen l\u00e6rer vi om Agamores fortid, der var udfaldet af s\u00f8skenderivaliseringer mellem to br\u00f8dre. Senere hen h\u00f8rer vi om andre broderlige rivaliseringer i landets historie. Det er et gennemg\u00e5ende tema, og det underbygger den stigende mistillid, man f\u00e5r, til hvorvidt de tre br\u00f8dre kan holde sammen.<\/p>\n Meget af dette bind foreg\u00e5r p\u00e5 landevejen, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de at de to rejseselskaber, vi f\u00f8lger, er p\u00e5 en fysisk rejse. Men de er s\u00e5dan set ogs\u00e5 undervejs p\u00e5 en mental f\u00e6rd. De ransager hver og en sig selv, mens de fors\u00f8ger at finde hale i, hvor de er, og hvor de b\u00f8r v\u00e6re. Hver is\u00e6r gennemg\u00e5r br\u00f8drene en forandring og synes tynget, men mest synes det at v\u00e6re tilf\u00e6ldet med Stormfrik.<\/p>\n B\u00e5de world buildingen og plotkonstruktionen er formidable i disse bind. Stilen er fuld af billedsprog og maleriske beskrivelser. Det passer godt ind i den middelalderlige stemning. Det ser vi blandt andet, n\u00e5r m\u00e5nen og solen omtales med udtryk som \u201cSimoras \u00f8je\u201d eller \u201cRakoras \u00d8je\u201d. Det er mindre detaljer, som er med til at fuldende world buildingen ganske fint.<\/p>\n Mod slutningen af Blodets sti<\/em> bliver den fulde betydning af prologerne til bind et og to tydelig for os. Det er alts\u00e5 en ret h\u00f8j sp\u00e6ndingskurve, der har strukket sig over mange sider, og stadig bliver vi m\u00f8dt af et par k\u00e6rkomne twist. Dette bind har jo v\u00e6ret en slags dannelsesrejse, som jeg har n\u00e6vnt tidligere. Derfor er det ogs\u00e5 naturligt, at deres m\u00e5l, deres forst\u00e5else og forestillingen, om hvad deres m\u00e5l er, \u00e6ndres og udvikles i takt med deres anden rejse, b\u00e5de faktisk og mentalt.<\/p>\n Jeg er v\u00e6ldig glad for denne fantasyserie indtil videre, og jeg synes, alle skal l\u00e6se den. Alle fantasyfans med hang til den middelalderlige stemning skal l\u00e6se den – b\u00e5de unge og voksne.<\/p>\n