![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/0x500-52.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Forvandlingen<\/em> er en roman om at vende tilbage til hverdagen efter en overfaldsvoldt\u00e6gt. Romanen unders\u00f8ger, hvordan man som voldtaget kvinde ser p\u00e5 m\u00e6nd, genfinder trygheden, taler om det med sine k\u00e6re. <\/p>\n Vi f\u00f8lger den unge norske forfatter K (forfatteren er ogs\u00e5 en ung norsk forfatter med begyndelsesbogstavet K) i perioden efter en voldt\u00e6gt foran hendes lejlighed i Paris. Vi er med i timerne efter, vi er med til afh\u00f8ring hos politiet og unders\u00f8gelser p\u00e5 hospitalet, og vi er med, n\u00e5r hun tilbringer tid i sine for\u00e6ldres lejlighed og n\u00e5r hun knytter sig til en lille hund. <\/p>\n F\u00f8rst er der utrolig meget larm i hendes hoved. Masser af st\u00f8j. Uro. Senere er der stille. Larmende stille. Angsten for at blive overfaldet igen flytter ind. Hun bliver utryg ved omverdenen. Er sikker p\u00e5 at taxachauff\u00f8ren har planer om at g\u00f8re det<\/em> ved hende. Sikker p\u00e5 at han k\u00f8rer hende ud i en skov og der hidkalder sine venner, der ogs\u00e5 skal deltage. Angsten er ikke rationel. Men angsten er st\u00e6rk og sv\u00e6r at styre. <\/p>\n Men det er ikke kun angsten for at det skal ske igen, der flytter ind. Det er ogs\u00e5 tanken om at hendes venner, skal blive tr\u00e6t af hende og f\u00e5 nok af smerte og hendes forandring. Hun er bekymret for at de langsomt tr\u00e6kker sig fra hende og en dag forsvinder ud af hendes liv. <\/p>\n Men det er ikke kun voldt\u00e6gsofrets liv, der p\u00e5virkes og \u00e6ndres. Der sker ogs\u00e5 \u00e6ndringer for ofrets n\u00e6rmeste. “Veninden sover d\u00e5rligt den f\u00f8rste uge. S\u00f8steren aflyser alle aftaler. Julien ringer til producenten og siger, at han er syg. Faren m\u00e5 tage pauser fra m\u00f8der, g\u00e5 ud og tr\u00e6kke frisk luft. Han er vred. Moren er fortvivlet. Veninden bange. S\u00f8steren urolig. Julien fuld af d\u00e5rlig samvittighed. Alle m\u00e6rker de det, der er sket, det er en udmattende f\u00f8lelse; en som forbinder dem til hende, som knytter dem sammen med hende. Traumet smitter t\u00e6nker hun.Traumer smitter.”<\/p>\n Der er gode afsnit i romanen, hvor man inviteres ind i den skr\u00e6kkelige smertefulde tilstand efter et voldt\u00e6gtsoverfald. Men der er lidt for mange gentagelser. Formentlig fordi det er s\u00e5dan ofret oplever livet bagefter. Smerte p\u00e5 smerte. Tilbageblik p\u00e5 tilbageblik. Om og om igen. Men som l\u00e6ser mister man desv\u00e6rre lidt interessen. Helt som ofret frygter det, mister man interessen. Stod det til mig var romanen sk\u00e5ret mere til, hvorved de st\u00e6rke og velskrevne afsnit havde f\u00e5et bedre plads. <\/p>\n Der er flere steder i romanen, hvor tempoet er h\u00f8jt, hvor fort\u00e6lleren beretter uden punktummer, men med mange kommaer. Det giver nerve, l\u00e6seren bider p\u00e5, man bliver n\u00e6sten stak\u00e5ndet – det er fedt! Mere af det. <\/p>\n