{"id":36878,"date":"2019-08-03T07:51:05","date_gmt":"2019-08-03T05:51:05","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=36878"},"modified":"2019-07-25T00:03:46","modified_gmt":"2019-07-24T22:03:46","slug":"mario-vargas-llosa-vejen-til-paradis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=36878","title":{"rendered":"Mario Vargas Llosa: Vejen til paradis"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Vejen-til-paradis.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Maleren Paul Gauguin er i dag anerkendt som en af impressionismens helt store malere. Han huskes m\u00e5ske mest for, at han levede sine sidste \u00e5r p\u00e5 Tahiti, hvorfra han hentede mange motiver \u2013 og at han d\u00f8de i dyb fattigdom af syfilis. Hans mormor Flora Tristan var socialist, og rejste Frankrig rundt for at tale arbejdernes og kvindernes sag. Tilsyneladende havde de ikke meget til f\u00e6lles, kunstneren og utopisten, men i Llosas ganske vidunderlige Vejen til paradis bliver de to personligheders sk\u00e6bne alligevel flettet sammen, for de havde mere end bare sl\u00e6gtskabet til f\u00e6lles. <!--more--><\/p>\n<p>Flora Tristan voksede op i fattigdom, fordi faderen d\u00f8de ung og hans \u00e6gteskab med moderen ikke blev anerkendt. S\u00e5 var Flora uden mulighed for at arve faderens stenrige peruvianske familie, og m\u00e5tte i stedet indg\u00e5 et \u00e6gteskab med en alkoholiseret og brutal mand. Vi er i 1820erne, og det var ikke muligt for hende juridisk set at forlade sin mand. Det gjorde hun alligevel, og et \u00e5relangt slagsm\u00e5l om de tre b\u00f8rn gik i gang. Et slagsm\u00e5l, hvor myndighederne tog mandens parti, og som endte med at han fors\u00f8gte at skyde hende. Derefter blev hun politisk vakt efter et ophold i England, og kastede sig ud i kampen mod fattigdom og undertrykkelse ved at rejse Frankrig rundt for at skabe opbakning til sit socialistiske paradis. <\/p>\n<p>Hendes barnebarn Paul Gauguin kommer bedre fra start i livet, 50 \u00e5r senere. Han arbejder i en bank, gifter sig \u2013 med en dansk kvinde, i \u00f8vrigt \u2013 og lever et godt liv. Men trangen til at male kommer over ham, og han siger sit gode job op og lader familien synke ned i fattigdom for at kunne vie sit liv til maleriet og skulpturerne. Han bliver blandt andet ven med van Gogh, og senere forlader han helt Frankrig for at ops\u00f8ge de uspolerede vilde p\u00e5 Tahiti. Desv\u00e6rre er paradiset ikke s\u00e5 uspoleret som han havde forventet, han har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 pengene til at sl\u00e5 til, og s\u00e5 er der lige det med syfilisen, der som bekendt er en fremadskridende sygdom. <\/p>\n<p>Flora d\u00f8de inden Paul blev f\u00f8dt, og derfor m\u00f8der de to fantaster aldrig hinanden. I Vejen til Paradis bliver deres livshistorier v\u00e6vet sammen i en stor roman, der springer i tid og begivenheder, men som aldrig mister overblikket eller nerven. Begge oftede de alt for deres dr\u00f8m, og begge betalte de en vanvittig h\u00f8j pris \u2013 og begge efterlod de deres familier i ruin og kaos fordi de svigtede deres egne b\u00f8rn i jagten p\u00e5 dr\u00f8mmen om utopia.  <\/p>\n<p>Vejen til paradis er et sandt mesterv\u00e6rk. Jeg har aldrig l\u00e6st Llosa f\u00f8r, men efter at have l\u00e6st Vejen til paradis kan jeg kun sige, at hans nobelpris er utrolig fortjent. Det er en velskrevet og elegant bog at blive opslugt af, at blive forarget over, at \u00f8mme sig over, at t\u00e6nke over. Hvor meget kan vi tillade os at opgive for at finde paradis? <\/p>\n<p><em>Mario Vargas Llosa: Vejen til paradis. 405 sider, Klim. Oversat af Rigmor Kappel Schmidt, 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Maleren Paul Gauguin er i dag anerkendt som en af impressionismens helt store malere. Han huskes m\u00e5ske mest for, at han levede sine sidste \u00e5r p\u00e5 Tahiti, hvorfra han hentede mange motiver \u2013 og at &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-36878","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36878","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36878"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36878\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36880,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36878\/revisions\/36880"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36878"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36878"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}