![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/kattefugl.png\")
“Min bror l\u00e5 i sengen, slap og hvidlig, mens v\u00e6sker fl\u00f8d ind og ud af ham. Hans drop var fastgjort til en hvid pose oph\u00e6ngt p\u00e5 et metalstativ, hvorfra der ub\u00f8nh\u00f8rligt dryppede noget, der lignede fed, smeltet vaniljeis, ind i hans spinkle krop. Jeg sad p\u00e5 stolen ved siden af og fik en gang imellem at vide, at jeg m\u00e5tte g\u00e5 ud, for nu skulle bleen skiftes, eller han skulle vaskes og ordnes, sengen redes.” <\/p>\n
Sygdom er hverken smukt eller poetisk. Men sygdom er en del af mange menneskers liv og derfor har sygdom ogs\u00e5 en berettigelse i litteraturen. At v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en syg kan v\u00e6re en barsk omgang. Is\u00e6r n\u00e5r man ikke ved om den syge f\u00e5r det godt igen. <\/p>\n
Kattefugl<\/em> er fort\u00e6llingen om en ung mand p\u00e5 cykel, der bliver k\u00f8rt ned, ender i koma, bliver hjerneskadet og skal igennem genoptr\u00e6ning. Det er hans s\u00f8ster, der fort\u00e6ller os historien. <\/p>\n Forfatter Kristiane Hauers bror bliver i 2009 k\u00f8rt ned af en bil og bilisten frygter. Hendes bror banker sit hoved i jorden og sl\u00e5r sig s\u00e5 alvorligt, at man i en periode ikke ved, om han overlever. Han har i dag varige m\u00e9n og bor p\u00e5 et hjem med st\u00f8tte. Man fornemmer hurtigt under l\u00e6sningen, at forfatteren har oplevet at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en hjerneskadet. Hun skriver med en ganske fin indlevelse med masser af detaljer, der g\u00f8r historien trov\u00e6rdig og knugende. Hun skriver sig s\u00e5ledes ind i r\u00e6kken af nyere danske udgivelser i genren autofiktion og lykkes ganske godt med det. <\/p>\n Jeg l\u00e6ste de f\u00f8rste sider i bogen flere gange, fordi jeg ikke kunne hitte redde i skiftet fra tid og sted. Romanen springer nemlig konstant i tid og sted, og afsnittene er ganske korte, s\u00e5 det er ikke l\u00e6nge vi opholder os det samme sted. Men da jeg f\u00f8rst fik styr p\u00e5 nutidssporet, et par fortidsspor og accepterede at der er afsnit med faglig information om fx Berlins historie og om at l\u00e6rken er en af de mest almindelige fugle i Danmark, ja s\u00e5 fangede romanen min interesse. <\/p>\n Jeg l\u00e6ste gerne om, hvordan det var at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende. Der er fx en beskrivelse af det rum p\u00e5 hospitalet, hvor p\u00e5r\u00f8rende m\u00e5 opholde sig. Et rum uden tid, fordi tiden st\u00e5r stille, mens man venter p\u00e5 mirakler. Jeg var dog langt mindre interesseret i de mere faglige dele af bogen fx beskrivelserne af Schr\u00f6dingers kat. M\u00e5ske skulle de afsnit symbolisere, at vi ikke ved, om hendes bror kommer sig, som Kattefugl<\/em> er en fin roman om at s\u00f8rge over tabet af en bror, der stadig er i live, en roman om at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende i sundhedssystemet og ogs\u00e5 lidt en roman om at v\u00e6re nybagt mor og at frygte at ens egen k\u00e6reste skal komme noget til. Og sidst men ikke mindst er bogen en reminder om, at det at g\u00e5 lange ture kan have en lindrende effekt. <\/p>\n “Det var et paradoks, der ikke var til at forst\u00e5, som man bare kunne befinde sig midt i. Min bror var ikke d\u00f8d, men han var heller ikke den, han have v\u00e6ret. Min bror fandtes og fandtes ikke l\u00e6ngere. Jeg forstod det ikke. Jeg forstod stadig ikke, at det var det, der var sket, selvom det nu var flere m\u00e5neder siden at bilen havde ramt ham.”<\/p>\n Kristiane Hauer (f.1975) debuterede i 2002 med romanen g\u00e5r under g\u00e5r over g\u00e5r<\/em>. Kattefugl<\/em> er hendes fjerde sk\u00f8nlitter\u00e6re bog. Hun er uddannet i dansk fra K\u00f8benhavns Universitet og skriver pt. ph.d om litteratur og fordybelse. <\/p>\n
\nman ikke ved, om katten er d\u00f8d eller levende (eller er b\u00e5de<\/em> d\u00f8d og levende) i Schr\u00f6dingers boks. <\/p>\n