![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Dragerne-over-Helsingfors-193x300-193x300.jpg\")
Bexar er en helt almindelig finlandssvensk familie. Far Henrik er vokset op hos gudfrygtige for\u00e6ldre i dyb fattigdom i \u00e5rene efter 2. verdenskrig. Heldigvis har han et godt hoved, og i den fremvoksende velf\u00e6rdsstat f\u00e5r han b\u00e5de uddannelse, et godt job og en god familie. <\/p>\n
Henriks liv og familie er som det finske samfund i efterkrigstiden: det g\u00e5r fremad og opad. Man distancerer sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere fra krigen (der i Finland var anderledes barsk end herhjemme pga Sovjetunionens angreb p\u00e5 Finland i vinterkrigen). Henrik g\u00f8r det s\u00e5 godt, at familien med dens tre b\u00f8rn stille og roligt kan flytte op igennem samfundets lag, ogs\u00e5 fysisk. Han f\u00e5r endda lov til at tilbringe et par somre i Hamborg i arbejdets medf\u00f8r \u2013 lang tid f\u00f8r, det blev normalt med udstationering. <\/p>\n
Det g\u00e5r meget godt, meget l\u00e6nge, for Henrik og for Finland. Godt nok vinder Sovjet altid i Ishockey, og godt nok er de glade tressere ogs\u00e5 i Finland h\u00e5rd for relationerne mellem generationerne \u2013 her er det is\u00e6r den \u00e6ldste s\u00f8n, der g\u00e5r sine egne, desv\u00e6rre ret p\u00e5virkede vegne \u2013 men velstanden stiger og de unge kan bruge deres energi p\u00e5 musik og piger, i stedet for fattigdom. <\/p>\n
Den yngste s\u00f8n, Riku er bogens egentlige hovedperson, og han oplever ogs\u00e5 rejsen fra boligblokkene til de fine villaer, fra kommuneskolen til som voksen at v\u00e6re leder af en radiostation, godt nok ejet af et par barndomsvenner, der er nogle suspekte typer, men hvad g\u00f8r det, n\u00e5r musikken spiller?<\/p>\n
Riku tager det hele med. Han er f\u00f8dt samme \u00e5r som Gagarin blev sendt op i rummet, samme \u00e5r som Berlinmuren blev bygget, p\u00e5 t\u00e6rsklen til den nye tid. Finland er ikke som Finland var bare tyve \u00e5r tidligere, og Riku oplever det hele. Pigerne, den forsigtige pubertet, de mange vilde dage i 70erne og ikke mindst yuppietiden i 80erne, hvor det hele kan lade sig g\u00f8re. Bare man t\u00f8r tage chancer, har forretningstalent og ikke har alt for mange h\u00e6mninger. <\/p>\n
Det ender selvf\u00f8lgelig galt for familien Bexar. I Danmark var 90erne et opgangs\u00e5rti, hvor Nyrup satte gang i 90erne. I Finland var det sammenbruddets \u00e5rti, hvor \u00f8konomien faldt fra hinanden og yuppierne fik en brat opv\u00e5gning \u2013 nogen gange s\u00e5 brat, at politiet blev involveret. Alting har sin pris, og rigdommen og fremgangen har sin. <\/p>\n
Dragerne over Helsingfors er en familiekr\u00f8nike og et tidsbillede over Finland i efterkrigstiden og frem til \u00e5rtusindskiftet. Her er b\u00e5de de store samfundstr\u00e6k, gl\u00e6den over mulighederne og livet, kritikken og sorgen over et liv, der forsvandt, men ogs\u00e5 nedslag i popul\u00e6rmusikken og ikke mindst en stor indf\u00f8ling over for stakkels Rikus kvaler med at komme overens med sin familie og sit liv. N\u00e5r traditionerne er v\u00e6k, hvad har man s\u00e5 at holde sig til?<\/p>\n
Dragerne over Helsingfors er en fremragende roman, som jeg slugte p\u00e5 f\u00e5 dage. Den er velskrevet, tankev\u00e6kkende, overraskende og bev\u00e6gende – helt frem til den overraskende, lille afsl\u00f8ring til sidst, der i sig selv ikke vender op og ned p\u00e5 noget, men som s\u00e6tter et helt nyt perspektiv for romanen. Hvad nu hvis\u2026 <\/p>\n
Jeg har aldrig l\u00e6st Kjell West\u00f6 f\u00f8r, og det er godt nok en fejl. Nu g\u00e5r jagten ind p\u00e5 de \u00f8vrige b\u00f8ger i hans forfatterskab\u2026<\/p>\n
Kjell West\u00f6: Dragerne over Helsingfors. 597 sider Batzer & Co. Oversat af Jesper Klint Kistorp, 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Bexar er en helt almindelig finlandssvensk familie. Far Henrik er vokset op hos gudfrygtige for\u00e6ldre i dyb fattigdom i \u00e5rene efter 2. verdenskrig. Heldigvis har han et godt hoved, og i den fremvoksende velf\u00e6rdsstat f\u00e5r …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-36518","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36518","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36518"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36518\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36520,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36518\/revisions\/36520"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36518"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36518"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36518"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}