![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/F\u00e6ngslendeM\u00f8de-200x300.jpg\")
Jeg er stor fan af Liane Moriarty, hvis romaner ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan virke som chick-lit, men de er meget mere end det: hun form\u00e5r at lave sp\u00e6ndende plots og at levere humor i tragiske fort\u00e6llinger med et persongalleri, som er velbeskrevet. Liane Moriarty leverer gode thrillers.<\/p>\n
Desv\u00e6rre lever “Et f\u00e6ngslende m\u00f8de” ikke op til mine forventninger. Titlen lover, at det er en f\u00e6ngslende bog, og i handlingen bliver der ogs\u00e5 lagt op til, at Tranquillium resort kommer til at ligne et f\u00e6ngsel, men som l\u00e6ser skal man vente og vente p\u00e5 at komme dertil, hvor det rigtigt m\u00e6rkes. Plottet fungerer ikke helt, og det bliver ret kedsommeligt.<\/p>\n
<\/p>\n
Ni forskellige personer ankommer til et resort, hvor de eftersigende har k\u00f8bt ind p\u00e5 at blive transformeret. Men den transformation har forskellige omkostninger, s\u00e5som beordret stilhed og ingen \u00f8jenkontakt med de andre beboere og personalet, bagagen bliver ransaget og mobiltelefoner samt andre elektroniske devices bliver inddraget. Ja, selv her vil mange f\u00f8le sig indesp\u00e6rret, og det fornemmer man da ogs\u00e5, at deltagerne g\u00f8r.<\/p>\n
Hvert kapitel fort\u00e6lles gennem en af karaktererne, b\u00e5de deltagerne p\u00e5 resortet og Masha, som driver det. Frances, en 56-\u00e5rig ugift kvindelig forfatter, er drivkraften i historien, og hun s\u00e6tter ord p\u00e5, hvad der kendetegner de forskellige personer. Men hun kender ikke deres hemmeligheder, og derfor fungerer det godt, at vi m\u00f8der dem “personligt” i kapitlerne. Masha er en russisk amazone, som har levet et liv som benh\u00e5rd erhvervskvinde, indtil den dag hun fik et hjertestop. Hun blev reddet, og hendes n\u00e6rd\u00f8dsoplevelse bruger hun til at s\u00e6tte v\u00e6rdierne for resortet: hun vil transformere dem, der ikke lever op til deres fulde potentiale. Det ligger ligesom i luften, at hun har ret vide rammer for, hvad det betyder. Og ikke s\u00e5 mange begr\u00e6nsninger. Som om hun med sin n\u00e6rd\u00f8dsoplevelse har en ret til at v\u00e6re herre over andre. For mig er det alt for s\u00f8gt og ikke s\u00e6rligt trov\u00e6rdigt. Det stikker lidt ud, at hun gerne ville have videokameraer i alle v\u00e6relser, men at de to ansatte, Yao og Dalila, mener, at det kunne f\u00e5 juridiske konsekvenser. For de er allerede langt ude p\u00e5 et skr\u00e5plan i forhold til indtr\u00e6ngen p\u00e5 personlig grund. Og det bliver v\u00e6rre endnu for resortets g\u00e6ster.<\/p>\n
Der er momenter af sp\u00e6nding og gode fort\u00e6llinger i l\u00f8bet af bogen, men nogle af dem er lidt for letk\u00f8bte, og det er s\u00e5 \u00e6rgerligt, for der er meget potentiale at hente.<\/p>\n