{"id":35280,"date":"2019-04-15T07:59:12","date_gmt":"2019-04-15T05:59:12","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=35280"},"modified":"2019-04-14T23:31:08","modified_gmt":"2019-04-14T21:31:08","slug":"michel-houllebecq-serotonin","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=35280","title":{"rendered":"Michel Houllebecq: Serotonin"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Serotonin-195x300.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, n\u00e5r han er allerbedst \u2013 nogen vil mene allerv\u00e6rst \u2013 en rejse gennem et Frankrig, der er ved at falde fra hinanden, fortalt af en mand, der for l\u00e6ngst er g\u00e5et op i limningen. <\/p>\n<p>Florent-Claude er tr\u00e6t af sit liv og sin eller s\u00e5 unge og sp\u00e6ndstige k\u00e6reste. Han er 46, midt i livet, der ikke rigtig er blevet til noget. Han ryger sm\u00f8ger, drikker for meget og arbejder for Landsbrugsministeriet for at skrive notater om landbrugets problemer som ingen l\u00e6ser og ingen tager sig af.<br \/>\n<!--more--><\/p>\n<p>En dag bliver det for meget. Egentlig vil han sl\u00e5 k\u00e6resten ihjel, men det kan han alligevel ikke helt overskue konsekvenserne af. Det er for meget handling. I stedet siger han jobbet op, s\u00e6lger lejligheden uden at informere k\u00e6resten og tager bare af sted en morgen. S\u00e5 m\u00e5 hun jo selv finde ud af det, n\u00e5r lejligheden forsvinder hen over hovedet p\u00e5 hende. Han finder et af de f\u00e5 hoteller i Paris, hvor man stadig m\u00e5 ryge, og s\u00e5 ligger han ellers d\u00e9r indtil en l\u00e6ge udskriver antidepressiver til ham og advarer ham om at v\u00e6re alene til jul og nyt\u00e5r, der er h\u00f8js\u00e6son for selvmord. <\/p>\n<p>S\u00e5 Florent-Claude tager ud i landet, p\u00e5 jagt efter tidligere forhold og en enkelt gammel ven. M\u00e5ske er form\u00e5let at sige farvel, m\u00e5ske er det at blive mindet om, at ogs\u00e5 han engang var noget vigtigt i andres liv \u2013 men det g\u00e5r naturligvis ikke som forventet. <\/p>\n<p>Landet, det franske landbrugsland, er under forandring. EU\u2019s afskaffelse af m\u00e6lkekvoter g\u00f8r landm\u00e6ndene desperate, for det der engang var et agtv\u00e6rdigt erhverv er reduceret til en evig kamp mod terminerne uden udsigt til forbedring. Og hvad stiller man s\u00e5 op? Hvad stiller Frankrig op? Og hvad g\u00f8r vores fort\u00e6ller, den utilpassede Florent-Claude, der alligevel ikke er i stand til at holde distancen trods sine mange \u00e5r i landbrugsministeriet. Houellebecq har ingen svar, men samfundskritikken er kras. Der er ikke langt fra Serotonin til de gule veste og den desperation, mange mennesker f\u00f8ler over for samfundsudviklingen. <\/p>\n<p>Houllebecq forst\u00e5r at skrive antihelte frem, s\u00e5 man b\u00e5de har medlidenhed med deres uform\u00e5en og raser over deres kvindehad og misantropi. Florent-Claude \u2013 der hader sit navn, som han hader alt andet \u2013 er ingen undtagelse, men han er alligevel en smule mere sympatisk end andre af Houllebecqs hovedpersoner. Han er selvdestruktiv, st\u00f8der alle (kvinder) fra sig, der viser ham den mindste k\u00e6rlighed, men bag selvhadet og depressionen ligger resterne af en mand, der egentlig ville det godt, men som aldrig form\u00e5ede at leve op til sine for\u00e6ldres k\u00e6rlighedsideal. Deres k\u00e6rlighed var af den romantiske, overv\u00e6ldende slags, og der var ikke rigtig plads til Florent-Claude i d\u00e9n familie. P\u00e5 den m\u00e5de bliver Serotonin ogs\u00e5 historien om et barn, der aldrig blev elsket, og som derfor ikke forst\u00e5r at bruge sin egen k\u00e6rlighed. <\/p>\n<p><em>Michel Houellebecq: Serotonin. 349 sider, Rosinante. Oversat af Niels Lyngs\u00f8, 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, n\u00e5r han er allerbedst \u2013 nogen vil mene allerv\u00e6rst \u2013 en rejse gennem et Frankrig, der er ved at falde fra hinanden, fortalt af en &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-35280","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35280","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=35280"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35280\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35282,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35280\/revisions\/35282"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=35280"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=35280"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=35280"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}