{"id":35010,"date":"2019-04-03T07:55:33","date_gmt":"2019-04-03T05:55:33","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=35010"},"modified":"2019-03-31T13:59:34","modified_gmt":"2019-03-31T11:59:34","slug":"melania-g-mazzucco-vita","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=35010","title":{"rendered":"Melania G. Mazzucco: Vita"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/vita-187x300.jpg\" align=left hspace=10 width=150>I begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede str\u00f8mmede italienere til Amerika. Italien, og is\u00e6r syditalien, var fattigt og uudviklet, og Amerika var dr\u00f8mmen om en ny start, en vej ud af fattigdommen og et bedre liv. For mange blev det dog ved dr\u00f8mmen, for livet i USA var helt anderledes barskt end rederiernes reklamer lokkede med. <\/p>\n<p>To b\u00f8rn ankommer i 1903 til Ellis Island. De er f\u00e6tter og kusine, 12-\u00e5rige Diamante og 9-\u00e5rige Vita. Vitas far er allerede udvandret nogle \u00e5r tidligere, og fors\u00f8ger at f\u00e5 en forretning op at k\u00f8re uden st\u00f8rre succes. Vitas mor kan ikke komme ind i USA, for hun har en \u00f8jensygdom og derfor afvises hun blankt. Det er ogs\u00e5 en del af fort\u00e6llingen om den store udvandring: de fattige kunne m\u00e5ske udvandre, men de syge blev sendt retur til Europa. <!--more--><\/p>\n<p>Diamante skulle sendes videre vestp\u00e5 for at arbejde i minerne, men de to b\u00f8rn farer vild i New York, bliver ber\u00f8vet i Central Park, og Diamante n\u00e5r ikke toget vestp\u00e5. S\u00e5 han bliver i onklens usle pensionat for italienske indvandrere, og m\u00e5 tjene til husstanden ved at s\u00e6lge aviser. Vita skal hj\u00e6lpe p\u00e5 pensionatet, der ikke er andet end et par v\u00e6relser hvor beboerne sover i lag for at f\u00e5 plads. Fattigdommen er enorm, indvandrerne har ikke mange chancer i det nye land, for arbejdsgiverne presser l\u00f8nnen, sprogvanskelighederne g\u00f8r det sv\u00e6rt at bryde ud af isolationen og kriminaliteten er allestedsn\u00e6rv\u00e6rende. Der er ikke meget liv i den amerikanske dr\u00f8m i de faldef\u00e6rdige, usle beboelsesejendomme p\u00e5 Prince Street.<\/p>\n<p>De to b\u00f8rn udvikler et n\u00e6rt venskab, og sv\u00e6rger hinanden troskab, men det hj\u00e6lper dem ikke. Diamante rager uklar med den lokale mafia, og m\u00e5 vestp\u00e5 for at hj\u00e6lpe med at anl\u00e6gge jernbane under kummerlige vilk\u00e5r. Ingen af dem glemmer dog den anden, selvom livet tvinger dem i hver sin retning \u2013 og p\u00e5 hvert sit kontinent. <\/p>\n<p>Vita bygger p\u00e5 Mazzuccos egen familiehistorie, og sidel\u00f8bende med at vi f\u00e5r fort\u00e6llingen om Vita og Diamante, f\u00f8lger vi ogs\u00e5 forfatterens fors\u00f8g p\u00e5 at grave historien frem. Der er g\u00e5et mere end 100 \u00e5r, hovedpersonerne er d\u00f8de og deres spor er utydelige. Kan man stole p\u00e5 familielegenderne? Hvor slutter sandheden og hvor begynder digtningen? Mazzucco m\u00e5 undervejs sande, at der er forskel p\u00e5 historie og skr\u00f8ner, men at man ikke altid skal v\u00e6lge det f\u00f8rste p\u00e5 bekostning af det sidste. <\/p>\n<p>Vita er en rystende, usentimental roman om de n\u00e6sten ufattelige lidelser, som fattige indvandrere m\u00e5tte igennem n\u00e5r de ankom til deres nye land. Det er en stor roman, om udvandring, fattigdom, uvidenhed og frygt, men ogs\u00e5 om sammenhold og k\u00e6rlighed, og viljen til at overleve uanset hvad.<br \/>\nP\u00e5 bogblogger har vi tidligere anmeldt <a href=\"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=23716\">Limbo<\/a> og <a href=\"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=24776\">Tintorettos Engel<\/a> af samme forfatter. <\/p>\n<p><em>Melania G. Mazzucco: Vita. 528 sider, Palomar. Oversat af Marie Andersen, 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede str\u00f8mmede italienere til Amerika. Italien, og is\u00e6r syditalien, var fattigt og uudviklet, og Amerika var dr\u00f8mmen om en ny start, en vej ud af fattigdommen og et bedre liv. &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-35010","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35010","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=35010"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35010\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35012,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35010\/revisions\/35012"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=35010"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=35010"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=35010"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}