<\/p>\n<\/p>\n
Stor fin bog. Stor fin coffietabel-bog, som skabt til at ligge tilf\u00e6ldigt fremme i hertil skabt dagligstuem\u00f8bel. Jeg har l\u00e5nt den af en veninden, s\u00e5 kender ikke prisen, men den er helt sikkert dyr. Den har masser af l\u00e6kre billeder og gode beskrivende tekster bag i, som man hvis man har lyst, kan f\u00e5 serveret, hvad v\u00e6rket bidrager med. En detalje jeg personligt er ret glad for. Det kan godt v\u00e6re en lille smule irriterende at f\u00e5 at vide, hvad samfundet (l\u00e6s: kunstverdenen selv) f\u00e5r ud af v\u00e6rket, inden man selv har f\u00e5et lov til at opdage, hvad man personligt f\u00e5r ud at det.<\/p>\n
Bogen er en meget fin indf\u00f8ring i britisk senmoderne kunst, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, jeg var en smule skuffet. Havde faktisk forventet noget mere provokerende. Det mest kompromitterende var v\u00e6rker som jeg allerede kender (og i \u00f8vrigt holder af pga. humoren) var Tracy Emins “Everone I Ever Slept With 1963-1995” og Damien Hirsts “Untitled”, som er et k\u00e6mpe lyser\u00f8dt hjerte, hvor en r\u00e6kke sommerfugle har ladet livet under t\u00f8rringen. Hvilket i \u00f8vrigt ejes af (og h\u00e6nger p\u00e5?) Arken.<\/p>\n
Ingen af v\u00e6rkerne bygger p\u00e5 reelt gr\u00e6nseoverskridende handlinger fra kunstnerens side, og hele “udstoppe-og-slagte-dyr”b\u00f8lgen ramte \u00e5benbart f\u00f8rst Storbritanien i 90’erne. Og det endda i en meget p\u00e6n form, hvor det stort set kun er landbrugsdyr o.l dyr og hvor vi ikke bliver pr\u00e6senteret for sleve mordet, men kun ser det f\u00e6rdige produkt. Ingen guldfisk, ingen hesteofringer. B\u00e5de fransk og s\u00e5gar dansk kunst er, ud fra det billede denne er bog giver, dekader foran.<\/p>\n