{"id":34319,"date":"2019-04-14T07:32:31","date_gmt":"2019-04-14T05:32:31","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=34319"},"modified":"2019-04-07T15:33:42","modified_gmt":"2019-04-07T13:33:42","slug":"kate-morton-urmagerens-datter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=34319","title":{"rendered":"Kate Morton: Urmagerens datter"},"content":{"rendered":"

T\u00e5lmodighed er vigtigt, hvis du gerne vil have en god l\u00e6seoplevelse med nyeste roman fra den anerkendte forfatter, Kate Morton. Den gode oplevelse kan godt komme til dig undervejs, s\u00e5 fortvivl ikke, hvis du mister modet i begyndelse. I s\u00e5 fald kan du dv\u00e6le ved den smukke forside, for vi skal huske, at der er mange h\u00e6nder med til at skabe en bog. Her er omslaget, lavet af Lisa White, utroligt indbydende.<\/p>\n

At tage fat p\u00e5 “Urmagerens datter” var for mig fyldt med forventninger og gl\u00e6de, og derfor var jeg ret \u00e6rgerlig, da jeg hade l\u00e6st de f\u00f8rste 100-150 sider. Bagsideteksten, omend kort, lover s\u00e5 meget godt, og forfatteren er dygtig, men jeg blev ret hurtigt skuffet. F\u00f8rst m\u00f8der vi Elodie: arkivar, ung kvinde, der er forlovet med en mand, man hurtigt m\u00e6rker, at hun ikke er interesseret i at blive gift med. Det har vi h\u00f8rt f\u00f8r, og blot det faktum, at vi aldrig m\u00f8der gommen, viser, at det bryllup ikke bliver til noget. Det bliver en sidehistorie, som ikke har noget med resten af fort\u00e6llingen at g\u00f8re. V\u00e6k med den. Hendes egentlig form\u00e5l i bogen er, at hun finder en taske med et fotografi og en skitseblog med aftegninger af et hus. Det hus v\u00e6kker genkendelighed i Elodie, selvom hun ikke kan forklare hvorfor. Netop det hus bliver drivkraften i fort\u00e6llingen, da det er her, det massive persongalleri flytter ind og ud, g\u00e5r omkring og opdager sig selv og andre.<\/p>\n

Det kunne v\u00e6re s\u00e5 godt, for der er rigtig fine historier flettet sammen i denne bog. De individuelle historier i bogen fungerer med sp\u00e6ndende kvindefigurer, som er markante og st\u00e6rke (undtagen allerf\u00f8rste kvinde, Elodie). Vi m\u00f8der moderen, der flytter fra London efter bombardementet i 1940 \u2013 alene med sine tre b\u00f8rn, efter manden er draget i krig. Vi m\u00f8der urmagerens datter, som bliver forladt hos en grisk kvinde, der tvinger hende til at stj\u00e6le for at betale for kost og logi. Vi m\u00f8der fotografer, malere, forfattere og andre, som glider ind og ud af hinandens liv. Desv\u00e6rre bliver nogle af historierne h\u00e6ngende i luften uden at f\u00e5 en afslutning.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen springer mellem flere \u00e5rtier og \u00e5rhundreder, og n\u00e5r der tilmed i kapitlerne er tilbageblik, bliver jeg tabt i et sted mellem fortid, nutid og fremtid. Halvvejs gennem bogen har jeg en forst\u00e5else for, hvem der lever hvorn\u00e5r, og ogs\u00e5 lidt en forst\u00e5else for, hvem der har forbindelse til hvem. Ikke en erkendelse, jeg kan forvente at f\u00e5 i de f\u00f8rste kapitler, det er klart, men der er for mange steder, hvor jeg som l\u00e6ser bliver tabt. Forfatterens cliffhangers fungerer ikke tilstr\u00e6kkeligt, for der g\u00e5r for lang tid, f\u00f8r mysterierne bliver forl\u00f8st. Forviklingerne bliver for twistede, og nogle steder simpelthen ogs\u00e5 for kedelige at komme igennem.<\/p>\n

Men er du til engelsk romantik, familieforviklinger, kunst, tiden omkring verdenskrigene og nutiden samt en detaljeret beskrivelse af landskabets karakteristika og menneskers lune, s\u00e5 er dette et godt bud p\u00e5 en lang og fin l\u00e6seoplevelse.<\/p>\n

Urmagerens datter, Kate Morton, Cicero, 480 sider, oversat af Ulla Oxvig. Udgivet 21. marts 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

T\u00e5lmodighed er vigtigt, hvis du gerne vil have en god l\u00e6seoplevelse med nyeste roman fra den anerkendte forfatter, Kate Morton. Den gode oplevelse kan godt komme til dig undervejs, s\u00e5 fortvivl ikke, hvis du mister …<\/p>\n","protected":false},"author":37,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-34319","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34319","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/37"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=34319"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34319\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35115,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/34319\/revisions\/35115"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=34319"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=34319"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=34319"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}