![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/hundjavel.jpg\")
Ruth er ikke ked af det. Ruth er vred. Vred p\u00e5 sine uduelige b\u00f8rn, vred p\u00e5 sine skabagtige svigerfor\u00e6ldre, vred p\u00e5 sin svigagtige mand Bobby, men allermest vred p\u00e5 lille, smukke Mary Fischer, der bor i et h\u00f8jt t\u00e5rn ved havet og som har taget Bobby fra Ruth. <\/p>\n
Det er generelt ikke nemt at v\u00e6re Ruth. Hun er h\u00f8j, klodset, grim og uelsket, og nu er hun alts\u00e5 ogs\u00e5 alenemor til et par b\u00f8rn, hun heller ikke selv evner at elske. Men det skal blive l\u00f8gn skal det, for Ruth l\u00e6gger en plan for at f\u00e5 h\u00e6vn. H\u00e6vn p\u00e5 \u00e6gtemanden Bobby, men allermest h\u00e6vn p\u00e5 lille, smukke Mary Fischer, der skriver romaner om k\u00e6rlighed i det h\u00f8je t\u00e5rn ved havet. Og Ruth skyr ingen midler.<\/p>\n
S\u00e5dan er banen kridtet op til fort\u00e6llingen om den handlekraftige Ruth, der udsletter sig selv og sin familie for at overtage Mary Fichers liv \u2013 Mary Fischer, der havde alt det, Ruth nogensinde har \u00f8nsket sig. Mary Fischer skal ikke bare pilles ned, hun skal knuses helt, og Bobby skal tilbage til Ruth, uanset om det betyder at Ruth m\u00e5 knuse sig selv i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som Mary Fischer bliver knust for at genopst\u00e5 som det, Bobby \u00f8nsker sig mest af alt: Mary Fischer. <\/p>\n
En hun-dj\u00e6vels bekendelser er en roman, der ikke l\u00e6gger fingrene imellem. Kvinde er kvinde v\u00e6rst, og kun den h\u00e6mningsl\u00f8se kan vinde i sidste ende. K\u00e6rlighed er noget, man skriver triviallitteratur om, og man skal lede l\u00e6nge for at finde en eneste sympatisk karakter. Mennesker er sat p\u00e5 jorden for at knuse hinanden, selv kirkens idealistiske pr\u00e6st kan korrumperes og f\u00f8rst og sidst regeres verden af pengemagt \u2013 i mangel p\u00e5 \u00e6gte, menneskelige f\u00f8lelser. Men sjovt er det! <\/p>\n
Ruth er en underholdende personlighed. Med en \u00e5relang hensynsl\u00f8s bers\u00e6rkergang udfordrer hun stereotypen p\u00e5 en forladte kvinde, der sidder ensom og forsm\u00e5et tilbage. En hun-dj\u00e6vels bekendelser er fra 1983 og et tidspunkt i litteraturen hvor kvinder var f\u00e6rdige med at v\u00e6re ofre. Nu er de gerningsm\u00e6nd, pr\u00e6cis lige s\u00e5 vrede som de vrede unge m\u00e6nd \u2013 og pr\u00e6cis lige s\u00e5 afstumpede. <\/p>\n
Ruth k\u00e6mper ikke kvindesagen, hun k\u00e6mper ikke for alle de forladte husm\u00f8dre derude; n\u00e6h hun k\u00e6mper for at f\u00e5 h\u00e6vn og for at f\u00e5 sit skvat af en mand tilbage. Til sidst ved hun d\u00e5rligt hvorfor hun g\u00f8r det, for Bobby er ikke meget v\u00e6rd l\u00e6ngere. Men hun g\u00f8r det, fordi hun vil vinde. Vinde over Mary Fischer. Det er absolut tilsigtet, at det er elskerinden, Ruth kr\u00e6ver h\u00e6vn over, og ikke manden, for Ruth er ingen helgen og skal ikke betragtes s\u00e5dan. Hun er bare en kvinde, der fik nok. Nok p\u00e5 samme m\u00e5de som Michael Douglas fik nok i filmen Falling Down, men meget mere gennemt\u00e6nkt og elegant. <\/p>\n
Feministen Fay Weldon skrev mange rigtig gode romaner i 80\u2019erne, og En hun-dj\u00e6vels bekendelser er bestemt en af dem. Senere falmede hendes feminisme og forfatterskab en smule, men l\u00e6s endelig med her hvis du er til syleskarp satire over forholdet mellem m\u00e6nd og kvinder, kvinders magt og afmagt, og en vaske\u00e6gte kvindelig anti-helt. <\/p>\n